Afgørelse

Fastkursaftale. Indgåelse. Annullation.

21502039
Fastkursaftale. Indgåelse. Annullation.
Det indklagede realkreditinstitut fremsendte i januar 2015 beregninger til klageren vedrørende omlægning af et kortrentelån samt optagelse af tillægslån. Der var korrespondance mellem parterne om vilkårene for låneomlægningen, som mundede ud i et valg af lån og en kurssikringsinstruks. Instituttet afgav den 30. januar 2015 låneomlægningstilbud, som var baseret på en samtidig indgået fastkursaftale. Efterfølgende meddelte klagerens samlever instituttet, at kurssikringen i lyset af kursudviklingen skulle udsættes. Instituttet meddelte samme dag klagerens samlever, at kursen efter aftale allerede var blevet låst, og det ville koste ca. 55.000 kr. at ophæve aftalen. Yderligere korrespondance førte ikke til en afklaring mellem parterne.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at hun skulle stilles, som om låneomlægningen pr. 1. april 2015 var sket med det tilbudte 30-årige, afdragsfrie, 2 pct. obligationslån – men uden fastkursaftale. Klageren gjorde principalt gældende, at der ikke var indgået en fastkursaftale, subsidiært at hun under de foreliggende omstændigheder havde haft ret til at annullere fastkursaftalen. Instituttet påstod frifindelse.

Klagerens samlever gjorde under sagen synspunkter om condictio indebiti gældende, ligesom klagerens samlever anfægtede realkreditinstituttets opgørelse af tabet.

Nævnet henviste til, at kurssikringsinstruksen af den 29. januar 2015 fra klagerens advokat og samlever samt dennes bekræftelse af den af instituttet oplyste kurssikringskurs havde ført til, at instituttet den 30. januar 2015 afgav et lånetilbud til klageren, der var baseret på den indgåede og af instituttet effektuerede fastkursaftale. Nævnet lagde til grund, at baggrunden for, at klagerens advokat og samlever den 3. februar 2015 over for instituttet tilkendegav, at klageren ikke ønskede fastkursaftalen, var, at klageren nu forventede en kursstigning på realkreditobligationer og derfor havde fortrudt aftalen om kurssikring. Nævnet fandt, at klageren under disse omstændigheder utvivlsomt havde indgået og var forpligtet af fastkursaftalen, som klageren ikke uden at komme i misligholdelse kunne træde tilbage fra som følge af sin fortrydelse af aftaleindgåelsen. Nævnet fandt, at synspunktet om condictio indebiti ikke kunne føre til et andet resultat, uanset om klageren efterfølgende modtog opgørelser over tinglysningskontoen eller ej, allerede fordi det skete på et tidspunkt, hvor nærværende klagesag verserede. Der var desuden ikke grundlag for at tilsidesætte instituttets opgørelse af tabet. Som følge af det anførte blev realkreditinstituttet frifundet.


K E N D E L S E

afsagt den 7. december 2015


JOURNAL NR.: 2015-01-02-039-D


INSTITUT: Realkredit Danmark A/S


KLAGEEMNE: Fastkursaftale. Indgåelse. Annullation.


DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 19. november 2015


SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen


NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Bent Olufsen
Anna Marie Ringive
Mads Laursen
Lars K. Madsen



SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:

Klageren havde i sin ejendom et kortrentelån F3 på 1.423.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut.

Indklagede fremsendte i december 2014 et advis til klageren om den kommende refinansiering af lånet pr. 1. april 2015. Af brevet fremgår følgende:

”Det er tid til at overveje dit FlexLån®
Nu varer det ikke længe, før renten på FlexLån® skal tilpasses. Det er derfor en god ide allerede nu at overveje, om dit lån skal fortsætte i sin nuværende form. I den vedlagte folder kan du læse mere om rentetilpasning og dine muligheder, og du er meget velkommen til at kontakte os for at få en anbefaling.

Hvis du ønsker at ændre lånet, skal du gøre det før den 26. januar 2015.”

Brevet var vedlagt bilaget ”Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – Privat”, hvoraf følgende fremgår:

”25.3 Fastkursaftale
Med en fastkursaftale fastlægges den kurs, som lånet skal udbetales eller indfries til, på det tidspunkt, hvor du afgiver din ordre, da vi handler obligationerne med det samme. På den måde undgår du den kursrisiko, der ellers er i tiden, fra aftalen indgås, til lånet udbetales eller indfries.
…

Ændring, opsigelse og misligholdelse
Hvis du ønsker at ændre en indgået fastkursaftale, vil vi annullere den oprindelige aftale og indgå en ny. Vi beregner en ny terminskurs med udgangspunkt i den oprindelige aftale, og indregner tab eller gevinst på den gamle aftale i kursen på den ny aftale.

Hvis fastkursaftalen opsiges eller misligholdes, udarbejder …(indklagede)… en opgørelse over tab eller gevinst.

Tab eller gevinst opgøres som aftalebeløbet gange forskellen mellem den aftalte terminskurs på den indgåede fastkursaftale og den terminskurs, …(indklagede)… beregner på opgørelsesdagen. Terminskursen beregnes som: En markedskurs +/- kurstillæg/-fradrag +/- terminstillæg/-fradrag for perioden fra opgørelsesdag frem til oprindeligt aftalt afviklingsdag.

…(Indklagedes)… omkostning/indtægt ved ændring/opsigelse/misligholdelse af den indgåede fastkursaftale dækker over, at obligationskursen har ændret sig siden indgåelsestidspunktet, samt at den pengemarkedsforretning, som …(indklagede)… har indgået i forbindelse med fastkursaftalens indgåelse, nu skal ophæves.


25.4 Gennemsnitskurshandel
Ved en gennemsnitskurshandel afregner vi handlen til den senest vægtede gennemsnitskurs som beregnes af NASDAQ Copenhagen A/S, når handelsdagen slutter kl.17.00 - ”Gns. kurs alle handler”. Hertil tillægges/fratrækkes …(indklagedes)… sædvanlige tillæg/fradrag.

En gennemsnitskurshandel udjævner den risiko for kursudsving, der kan være i løbet af den bankdag, hvor kursen fastsættes.”

Klagerens samlever, som er advokat, rettede i forlængelse heraf henvendelse til indklagede pr. e-mail:

”Selv om en af dine kolleger i dag har fortalt mig, at fristen 26. januar reelt først er 30. januar, bekymrer det mig, at du ikke har tid til at besvare mine opkald og beskeder.

…

Når du kontakter mig, vil jeg bede dig have en holdning til følgende spørgsmål:

1)Hvis kurserne er nogenlunde uændrede, siden du sendte regningseksemplerne, ser det 30-årige 2½ %-lån bedst ud, som jeg ser det, er du enig?

2)Kan det 30-årige lån tilknyttes afdragsfrihed? Og i givet fald hvor længe?

3)Bør man kurssikre? Og hvad koster det?”

Den 5. januar 2015 fremsendte indklagede beregninger til klageren vedrørende omlægning af kortrentelånet og optagelse af et tillægslån på 400.000 kr.

Der var efterfølgende e-mailkorrespondance mellem klagerens samlever og indklagede om den praktiske gennemførelse af en eventuel låneomlægning, herunder om kaution fra klagerens ægtefælle.

Den 27. januar 2015 fremsendte klagerens samlever følgende e-mail til indklagede:

”OK til kaution
…

Jeg tror, det ender med et 30-årigt afdragsfrit 2 %-lån. Kan du ikke sende mig 4 beregninger (omprioritering + 400.000 kontant), så …(klageren)… i første omgang kun behøver at opsige det nuværende lån. Er det korrekt forstået?

Som advokat for …(klageren)… beder jeg dig allerede nu registrere, at det nuværende lån opsiges til indfrielse 1. april 2015.”

Samme dag fremsendte indklagede de ønskede beregninger samt en bekræftelse på pariopsigelse af kortrentelånet pr. 1. april 2015.

Klagerens samlever fremsendte den 28. januar 2015 følgende e-mail til indklagede:

”Det ser ud som om, det er kontantlånet, der jo blot skal indfris med 1.423.000 kr. ultimo marts, som du har sat en eller anden form for kurssikring på?

Hvad koster det at kurssikre 2%-obligationerne?”

Indklagede besvarede den 28. januar 2015 e-mailen som følger:

”Det er fordi det er ”dags dato” beregninger. De er lavet med udgangspunkt i udbetaling og indfrielse på datoen for beregningen.

Lånet bliver naturligvis opsagt og indfriet pr. 31.03.

Det koster ca. 0,6 kurspoint at kurssikre til 31.03. Fradraget bliver gradvist mindre med færre dage til den 31.03.”

Ved e-mail af den 29. januar 2015 meddelte klagerens samlever indklagede følgende:

”…(Klageren)… har nu truffet sit valg. Det bliver et 30-årigt fast forrentet, afdragsfrit i 10 år, 2% obligationslån, der asap ønskes kurssikret. Der skal ikke knyttes kurssikring til indfrielsen af det nuværende flexlån (jeg har endnu heller ikke helt forstået, hvad en sådan skulle gå ud på).

Hvis …(klageren)… (og jeg som kautionist) skal skrive noget under for at opnå kurssikringen, må du gerne a tempo sende det til …”

Indklagede bad samme dag pr. e-mail klagerens samlever om at bekræfte, at en kurssikring pr. 31.03.til kurs 95,435 var i orden, hvilket klagerens samlever gjorde.

Indklagede afgav den 30. januar 2015 et lånetilbud til klageren vedrørende et 2 pct., 30-årigt obligationslån på 1.927.000 kr. Af lånetilbuddet fremgår følgende:

”Oplysninger om det nye lån i DKK
Obligations- Effektiv
Nr. Låntype Hovedstol Tilbudskurs hovedstol Kursværdi renteprocent
___ ______________ _________ ___________ ____________ __________ ____________
1 Obligationslån 1.927.000 95,593 1.927.000 1.842.000 2,80
…”

Indklagede fremsendte samme dag en specifikation af fastkursaftale til klageren:

”Vi har indgået en markedsordre til brug for gennemførelse af fastkursaftalen den 31.03.2015 (afviklingsdato)

Sags Nominelt Aftalt Rente ISIN-
nr. Lånetype Aftalebeløb aftalebeløb kurs % Årgang kode Valuta
___ ______________ ____________ ____________ ______ _____ ______ _____ ______
006 Obligationslån 1.927.000,00 1.927.000,00 95,593 2,00 2047 … DKK

Alle beløb er angivet i DKK.
Beregning for ISIN-kode DK… pr. den 30.01.2015 kl. 10.36:
Nominel værdi Kursværdi
…(Indklagede)… budkurs 96,300 1.927.000,00 1.855.701,00
Terminsfradrag for aftalens løbetid 0,507 1.927.000,00 9.769,89
___________________________________________ _____________
Terminskurs 95,793 1.927.000,00 1.845.931,11
Fradrag 0,200 1.927.000,00 3.854,00
___________________________________________ _____________
Aftalt kurs 95,593 1.927.000,00 1.842.077,11

På aftaletidspunktet var der ikke registreret bud og udbud på NASDAQ OMX Copenhagen A/S´ ordinære delmarked i obligationsserien, og derfor har vi fastsat en kurs ud fra rente- og kursudviklingen, kurs på tilsvarende papirer, samt andre tilgængelige, markedsrelevante oplysninger på aftaletidspunktet. Nærmere oplysninger om kursfastsættelsen kan fås ved henvendelse til os.

Ovenstående handel er foretaget med …(indklagede)…, som handelssted og modpart.

De samlede handelsomkostninger i DKK er:
Kursfradrag 3.854,00
Kurtage 2.763,12
I alt 6.617,12

Vi kan kun udbetale lånet, hvis lånetilbuddets ”Forudsætninger for udbetaling af lånet” er opfyldt senest den 24.03.2015.”

Lånetilbuddet var vedlagt et god skik tjekskema, hvoraf blandt andet følgende fremgår:

”
Om min erfaring med at optage lån
Jeg har nogen erfaring og har optaget lån flere gange. Jeg har kendskab til flere låntyper.
Jeg ved, hvad det vil sige at indgå fastkursaftale.
Vilkår i forbindelse med optagelse af lånet (fastkursaftale, hjemtagelse m.v.) Jeg er oplyst om, at det blandt andet er et vilkår for realkreditlånets udbetaling, at pantebrevet er tinglyst anmærkningsfrit med den prioritet, der står i lånetilbuddet, eller at der stilles den nødvendige garanti. Udbetalingen afhænger desuden af, at …(indklagede)… vurderer, at ejendommens værdi er høj nok i forhold til lånet. I lånetilbuddet og i ”Låntyper og forretningsbetingelser” står alle de vilkår, som skal være opfyldt, før jeg kan få lånet udbetalt.

Jeg har indgået en fastkursaftale og har modtaget en specifikation med de konkrete tal og vilkår for aftalen. Jeg er informeret om, at aftalen er bindende, og at det kan koste penge, hvis aftalen ikke gennemføres.

Accept af handelssted
Ved min underskrift erklærer jeg at have modtaget et eksemplar af ”Låntyper og forretningsbetingelser”, hvor beskrivelsen af …(indklagedes)… ordreudførelsespolitik, når …(indklagede)… handler obligationer, findes. Jeg accepterer samtidig, at den obligationshandel, som ligger til grund for udbetaling/indfrielse af lånet og eventuel indgåelse af fastkursaftale, sker med …(indklagede)…, …(indklagedes adresse)… som handelssted og modpart og ikke på en autoriseret markedsplads som eksempelvis NASDAQ OMX Copenhagen A/S

…”

Den 2. februar 2015 fremsendte indklagede følgende aftale om finansiering og tinglysning til klageren:

”Her er en oversigt over, hvilke lån mv. aftalen indeholder, og hvordan de behandles i forbindelse med den nye finansiering af ejendommen. Der følger også flere informationer om aftalens øvrige indhold.

Oversigt over, hvilke lån mv. aftalen omhandler

Det er aftalt, at følgende skal udbetales.

Låntype Hovedstol Valuta Rente Udbetalingsdato Fastkursaftale
___________________________________________________________________________________________________
Obligationslån 1.927.000 DKK 2,00 31.03.2015 ja

Det er aftalt, at følgende skal indfris.
Indfriel- Fastkurs-
Långiver Hovedstol Valuta Rente sesdato aftale Bemærkninger
__________________________________________________________________________________________________
…(Indklagede)… 1.423.000 DKK 0,51 - nej -

Detaljer om de lån mv., aftalen omhandler
Her er de forskellige lån mv., som aftalen omhandler, beskrevet nærmere.

Nye lån, der udbetales
Lån hos …(indklagede)… udbetales først, når alle forbehold i lånetilbuddet fra den 30.01.2015 er opfyldt, eller der er stillet garanti for, at forbeholdene opfyldes.

Låntype Hovedstol Valuta Rente Løbetid Antal terminer Afdragsform
__________________________________________________________________________________________________
Obligationslån 1.927.000 DKK 2,00 30,00 12 Afdragsfri

Jeg har indgået en fastkursaftale (markedsordre), der gennemføres den 31.03.2015 (udbetalingsdag) til kurs 95,593. Jeg har også fået udleveret dokumentet Specifikation af fastkursaftale (markedsordre).

…

Nuværende lån mv., der skal indfris
Lån indfris samtidig med udbetalingen af det nye lån.

Långiver Låntype Hovedstol Valuta Rente Indfris pr. Kontrolkode
__________________________________________________________________________________________________
…(Indklagede)… FlexLån® 1.423.000 DKK 0,51 -
…

Tinglysningskonto
For at kunne gennemføre denne aftale opretter …(indklagede)… en tinglysningskonto i mit navn.

…

Rådgivning
Inden Aftale om pantsætning til …(indklagede)… er underskrevet, er jeg blevet gjort bekendt med
• det forventede tidsmæssige forløb af sagen og forudsætningerne for lånesagens endelige gennemførelse,
• mulighederne for at kurssikre det tilbudte lån samt lån, der skal indfris,
• at der kan være en valutarisiko forbundet med lån i euro, og at valutakursen på lån i euro kan kurssikres,
• vilkårene og betingelserne for lånetilbuddet og udbetaling af det tilbudte lån samt vilkårene for indfrielsen af lånet,
• omkostninger og gebyrer, der er forbundet med sagen, herunder gebyrer til …(indklagede)…,
• at der findes andre typer lån med en anden afdragsprofil,
• den forventede tinglysningsafgift, der skal betales, herunder afgiftsberegning samt mulighederne for parkering af afgift og anvendelse af parkeret afgift,
• at hvis jeg benytter afdragsfrihed, sparer jeg mindre op i boligen, hvilket medfører, at den samlede renteudgift i lånets løbetid bliver højere end ved sædvanlig afvikling af gælden.

Jeg har modtaget en kopi af denne aftale sammen med …(indklagedes)… prisblad og Låntyper og Forretningsbetingelser, der gælder for aftalen…”

Klagerens samlever sendte den 30. januar 2015 og den 2. februar 2015 e-mails til indklagede, hvori samleveren bad indklagede om at bekræfte, at mailen af 29. januar 2015 med hans bekræftelse af fastkursaftalekursen var nået frem, hvilket indklagede den 2. februar 2015 gjorde.

Den 3. februar 2015 sendte klagerens samlever følgende e-mail til indklagede:

”Ud fra det jeg i dag kan læse i Børsen om stop for salg af statsobligationer og dermed forventelig kursstigning på realkreditobligationer, forekommer det ikke at være en god ide at fastfryse kursen på det nuværende niveau. …(Klageren)… vil derfor vente med at tage stilling til kurssikring. Skulle der inden udgangen af marts blive lukket for 2%-obl. tager vi 1,5% som et luksusproblem.”

Indklagede meddelte samme dag samleveren følgende:

”Efter aftale låste jeg kursen i fredag formiddag da vi talte sammen.”

Ligeledes den 3. februar 2015 og igen den 5. februar 2015 sendte klagerens samlever følgende e-mails til indklagede:

”Hej … Jeg har hele tiden ment at …(klageren)… skulle underskrive og det fremgår jo også af din mail at ”tilbuddet er på vej”. Dette kan …(klageren)… og jeg jo heller ikke påberåbe os som aftalebekræftelse. Jeg har ingen info om kursudviklingen de sidste dage. Hvad er kursen på et kurssikret lån i dag og hvad var den da du fastlagde kursen? Og hvad koster det …(indklagede)… at slette kurssikringen? – bare så vi ved hvad vi snakker om.”

-0-

”Jeg har modtaget en automail om, at …(rådgiveren)… er fraværende til den 6., og det her bør behandles a tempo!

Problemet burde være løst i går på grundlag af det mulige udsving i kursen på én børsdag, men nu risikerer differencen at vokse, fordi I ikke reagerer. Jeg har i går tilkendegivet, at …(klageren)… ikke ønsker kursfastfrysning, og at der e.o. ikke var indgået en bindende aftale herom.

Ring til mig, så jeg kan få en fornemmelse af, om der i det hele taget er et reelt økonomisk problem, eller om det blot er kejserens skæg, vi potentielt diskuterer. Det vil også være rart at få lukket sagen.”

Indklagede besvarede den 5. februar 2015 e-mailen som følger:

”…(Indklagedes rådgiver)… har kursikret lånet den 30.1.2015 jf. din mailinstruks. Jeg vedlægger kursaftalen der skulle være på vej med posten til jer, sammen med lånetilbud med mere.

Hvis I ønsker at ophæve aftalen, vil det i dag koste jer ca. 55.000 kr.”

Svaret affødte samme dag og den 6. februar 2015 følgende e-mails fra klagerens samlever:

”Min ”mailinstruks” var oprindelig ganske rigtigt, at …(klageren)… ønskede at kurssikre, men det er det efterfølgende forløb fredag den 30. januar, hvor jeg gik på weekend uden sikker viden om, hvorvidt der i det hele taget var indgået en aftale, der er mit anbringende. Jeg opfattede min telefonsamtale med …(rådgiveren)… således, at kurssikring kunne og skulle etableres, men forventede en bekræftelse, der fastslog aftalen – f.eks. noget så simpelt som en mailbekræftelse vedhæftet de vilkår, som beskrev kursaftalen - printet var jo tilsyneladende klar. Såvel som advokat og som forbruger forventer jeg forud for aftaleindgåelse at blive orienteret om vilkår – herunder kurs. …(Rådgiveren)… nævnte en kurs under telefonsamtalen, men jeg har ingen erindring om hvilken, og aner ikke om det er den, der står nævnt i kurssikringsaftalen.

Hvordan kan kurssikringsaftalen i øvrigt være bindende, når I sender et ”tilbud” vedrørende det lån, som …(klageren)… skal omprioritere til? Kurssikrings”aftalen” bliver vel dermed en del af ”tilbuddet” og kan jo ikke opretholdes, hvis …(klageren)… ender op med at vælge et andet lån end 30 år 2% med afdragsfrihed?

Herudover er jeg utilfreds med tempoet i ekspeditionsgangen siden i mandags, hvor det må have stået jer klart, at jeg ikke mente, at aftalen var indgået. Hvad havde det kostet den gang at frigøre sig fra kurssikringen? – og i den aktuelle situation var det måske også relevant, hvis …(indklagede)… bortså fra egen fortjeneste og kun opgjorde et tab ud fra princippet om negativ kontraktsinteresse?

…(Klageren)… ønsker i hvert fald ikke at betale 55.000 kr. svarende til 2½-3 kurspoints for at blive frigjort for forpligtelsen, så jeg ser ikke anden mulighed, end at …(klageren)… - med forbehold for at rejse et erstatningskrav – accepterer det fremsendte tilbud. Det tager hun stilling til asap, og så orienterer jeg jer.

Hvis …(indklagede)… ikke har et forslag til en fornuftig løsning, vil jeg på …(klagerens)… vegne indbringe sagen for Realkreditankenævnet.

For en god ordens skyld skal nævnes, at …(indklagedes)… forsendelse, hvor print er dateret 30. januar, nåede frem tirsdag den 3. februar, hvor jeg – efter at have været i Jylland fra morgenstunden – åbnede postkassen ca. kl. 19.00.”

-0-

”Glemte at tilføje, at konsekvensen af det, jeg gør gældende på …(klagerens)… vegne, selvfølgelig er, at hun giver afkald på at være beskyttet af kurssikringen.”

Indklagede fremsendte den 27. marts 2015 en låneafregning til klageren:

”Vi har den 31. marts 2015 afregnet det nye obligationslån på 1.927.000,00 DKK, serie 27S, obligationsrente 2,000%:

Kontant ved dit salg af obligationer 1.862.098,64 DKK
(1.927.000,00 solgt til kurs 96,632 pr. den 27.03.2015)
Kurtage 0,15% -2.793,15 DKK
Lånesagsgebyr -1.423.750,00 DKK
432.555,49 DKK
Lånet er udbetalt på grundlag af:
Tinglyst pantebrev med indeståelse for sletning af retsanmærkninger/bemærkninger, som …(indklagede)… ikke accepterer.

Lånet er udbetalt på betingelse af, at terminsydelse på lån, der indfris, betales rettidigt.

Afregning er gennemført som volumenvægtet transaktion til gennemsnitspris 27.03.2015 med afregning ud fra NASDAQ OMX Copenhagen A/S gennemsnitskurs ”kurs alle handler kl. 17.00”.

Ovenstående handel er foretaget med …(indklagede)… …, som handelssted og modpart.

De samlede handelsomkostninger i DKK er:
Kursfradrag…: 3.854,00
Kurtage ………: 2.793,15
I alt ………………: 6.647,15
…”

Klagerens tinglysningskonto blev 1. april 2015 opgjort som følger:

”Tinglysningskonto
Bogførings- Valør- Udgift kr. Indtægt kr.
Dato dato Postering (Debet) (kredit) Saldo kr.
12.03.2015 12.03.2015 Tinglysningsafgift 9.260,00 -9.260,00
31.03.2015 31.03.2015 Provenu nyt lån 432.555,49 423.295,49
30.03.2015 01.04.2015 Sendt på check 419.992,47 3.303,02

Tinglysningskontoen er hermed endeligt opgjort.

Noter
Debet 11,00% pr. år
Kredit 0,00% pr. år

Gælder fra 12.03.2015 til dags dato.

Renteudgifter og renteindtægter bliver indberettet til SKAT ved årsskiftet.
Der beregnes ikke renter af posteringer, der har valørdato på afslutningstidspunktet.



Tinglysningskonto
Bogførings- Valør- Udgift kr. Indtægt kr.
Dato dato Postering (Debet) (kredit) Saldo kr.
01.04.2015 Saldo fra forrige 3.303,02
07.04.2015 01.04.2015 Tingbogsoplysning 0,00 3.303,02
07.04.2015 01.04.2015 Eksp. Ejendomssag 3.250,00 53,02
07.04.2015 01.04.2015 Renteudgift 53,02 0,00

Tinglysningskontoen er hermed endeligt opgjort.

Noter
Debet 11,00% pr. år
Kredit 0,00% pr. år

Gælder fra 01.04.2015 til dags dato.

Renteudgifter og renteindtægter bliver indberettet til SKAT ved årsskiftet.
Der beregnes ikke renter af posteringer, der har valørdato på afslutningstidspunktet.”


Klageren var utilfreds med forløbet af fastkursaftalen og indbragte efterfølgende en sag for Realkreditankenævnet.


PARTERNES PÅSTANDE:

Klageren påstår indklagede tilpligtet at stille hende, som om låneomlægningen pr. 1. april 2015 skete med det af indklagede tilbudte 30-årige, afdragsfrie, 2 pct. obligationslån – men uden fastkursaftale. Klageren gør principalt gældende, at der ikke var indgået en fastkursaftale i forbindelse med omlægningen den 1. april 2015, subsidiært at klageren under de foreliggende omstændigheder har haft ret til at annullere fastkursaftalen den 2. februar 2015.


Indklagede påstår frifindelse.


KLAGERENS FREMSTILLING:

Klagerens advokat oplyser, at klagerens 3-årige flekslån udløb 1. april 2015, og at klageren blev kontaktet af indklagede herom ved brev dateret december 2014 vedlagt ”Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – Privat”.

Advokaten oplyser, at han er samlevende med klageren, og at han på hendes vegne kontaktede indklagede telefonisk den 15. januar 2015, hvor rådgiver 1 frem til 5. februar 2015 var hans kontaktperson.
Undervejs i forløbet talte han, som han erindrer det, i telefon med rådgiver 1 den 15., 26. og den 30. januar 2015 samt med en af rådgiver 1’s kolleger den 23. januar 2015.

På baggrund af e-mailkorrespondancen kan sagsforløbet skitseres således:



15. januar 2015
Rådgiver 1 sendte finansieringseksempler og bad om økonomiske oplysninger om klageren og ham. Fastkursaftale blev ikke drøftet og indgik heller ikke i beregningerne.

16. – 23. januar 2015
Han forsøgte flere gange i perioden forgæves at kontakte rådgiver 1, da han, som er uden større kendskab til realkredit, var bekymret for den i brevet fra december 2014 angivne frist til 26. januar 2015. Han fik telefonkontakt til en af rådgiver 1’s kolleger den 23. januar 2015 og sendte umiddelbart efter samme dag mail til rådgiver 1. I mailen vedhæftede han økonomioplysninger og stillede tre spørgsmål: Om kursudviklingen, om muligheden for afdragsfrihed, og om kurssikring. Rådgiver 1 svarede samme dag, at han havde travlt, og han forholdt sig ikke til spørgsmålene.

26. januar 2015
Rådgiver 1 ringede til ham og bragte ham ud af vildfarelsen om, at valg af lånetype skulle besluttes senest 30. januar 2015. Han modtog ikke svar på sine spørgsmål fra 23. januar 2015.

27. januar 2015
Rådgiver 1 mailede til ham, at han skulle ”med” som kautionist, hvis der skulle ydes lån i den ønskede størrelse. Han bekræftede og bad via mail samme dag rådgiveren sende i alt 4 beregninger på 30-årige 2 pct. lån henholdsvis med og uden afdrag og kurssikring. Samtidigt bad han som advokat for klageren rådgiver 1 registrere, at det udløbende 3-årige flekslån var opsagt til indfrielse 1. april 2015.

Samme dag bekræftede rådgiveren opsigelsen og sendte ham 4 beregninger.

28. januar 2015
Beregningerne indeholdt fejlagtigt kun eksempler, der illustrerede den ret betydningsløse forskel på +/-kurssikring af indfrielsen af det bestående 3-årige flekslån. Han mailede derfor til rådgiveren, at han ønskede at vide, hvad det kostede at kurssikre de nye obligationer. Rådgiveren sender ikke nye beregninger, men oplyste samme dag via mail, at kurssikring kostede ca. 0,6 kurspoint.


29. januar 2015
Kl. 17.05 mailede han til rådgiveren, hvilket lån klageren ønskede, at der ønskedes kurssikring hurtigst muligt, og at dokumenter til underskrivning af ham og klageren, for så vidt angår kurssikringen, skulle sendes til ham. Det skal understreges, at klageren (og han selv) var meget i tvivl om beslutningen, og at der ikke blev ydet rådgivning fra indklagede herom.

Kl. 18.24 mailede rådgiveren, at kursen, som der på det tidspunkt kunne kurssikres til, var 95,435, og kl. 23.53 mailer han tilbage, at kursen var ok.



30.januar 2015
Hans mailboks har fra og med den 29. januar 2015 sendt ham ”mystiske” kvitteringer, der indikerer, at indklagede ikke modtager hans mails.

De ”mystiske” kvitteringer er baggrunden for hans mail til rådgiveren kl. 7.25. Rådgiveren ringede nogle timer efter og bekræftede mundtligt modtagelsen af hans foregående mails. Han oplyste endvidere, hvad kursen var aktuelt, og at der ville blive iværksat kurssikring.

Han indgår generelt ikke større, finansielle mundtlige aftaler – navnlig ikke når de skal forpligte andre end ham selv – og han opfattede situationen således, at rådgiveren skulle sende ham en beskrivelse af aftalevilkårene, som han og klageren fik mulighed for (selvfølgelig meget hurtigt) at tage stilling til før formel godkendelse.

Han modtog imidlertid ingen skriftlig bekræftelse og nåede ikke at rykke rådgiveren herfor, før indklagedes telefoner lukkede. Han gik derefter på weekend uden sikkerhed for, om der er indgået en fastkursaftale, og uden anden viden om fastkursaftaler end oplysningen fra 28. januar 2015 om, at ”Det koster ca. 0,6 kurspoints”.

31. januar – 1. februar 2015
Han hørte intet fra indklagede.

2. februar 2015
Rådgiverens mail bekræftede ham i, at der ikke var indgået en fastkursaftale. Refererende til hans mail fra 30. januar 2015, som angiveligt – formentlig pga. det føromtalte mailboksproblem – var autogenfremsendt kl. 6.09, bekræftede rådgiveren kl. 8.59 modtagelsen, og skrev ellers blot: ”Tilbuddet er på vej”, men der nævntes intet, endsige bekræftedes noget som helst om en indgået fastkursaftale.

Herefter var han overhovedet ikke i tvivl om, at der ikke var indgået en fastkursaftale. Inden han nåede at kontakte rådgiveren, fik han imidlertid læst Børsen, herunder om stoppet for salget af statsobligationer og en forventning om kursstigninger på bl.a. realkreditobligationer.

Han meddelte derfor kl. 15.26 rådgiveren, at klageren havde besluttet at vente med at tage stilling til kurssikring. Hjemme om eftermiddagen konstaterede han, at postkassen (fortsat) ikke indeholdt post fra indklagede.



3. februar 2015
Kl. 9.23 mailede rådgiveren til ham, at der var indgået og effektueret en fastkursaftale. Her kunne og burde rådgiveren have oplyst, hvad det på daværende tidspunkt kostede at ophæve fastkursaftalen. Kl. 12.39 mailer han til rådgiveren, at det fastholdtes, at der ikke var indgået fastkursaftale. Endvidere spurgte han rådgiveren om, hvad en ophævelse kostede, men rådgiveren undlod også ved denne lejlighed at beregne og give informationen.

Kl. 19.00 var han kommet hjem fra en heldagstur til Jylland, hvor indklagedes forsendelse med print dateret 30. januar 2015 i løbet af dagen var ankommet til postkassen..

4. februar 2015
Kl. 6.52 modtog han et automailsvar om, at rådgiveren først var tilbage på kontoret den 6. februar.

Kl. 8.36 mailede han til indklagedes fælles mailboks, at ekspeditionsgangen var for langsom, at klagerens synspunkt fastholdtes, og at indklagede allerede den 3. februar 2015 burde have handlet aktivt for at muliggøre en begrænsning af tabet.

5. februar 2015
Først nu reagerede indklagede/rådgiver 2, der blot fastholdt indklagedes synspunkt og oplyste, at det denne dag, altså 5. februar 2015, ville koste klageren ca. 55.000 kr. at annullere fastkursaftalen. Der er ingen beregninger eller dokumentation for dette tal.

Hans svar samme dag indeholdt blot en del af den sagsfremstilling, der er redegjort for oven for, og en del af de anbringender, han gør mere uddybende gældende nedenfor.

6. februar 2015
Han orienterede rådgiver 2 om, at klageren ikke ”spiller på to heste” og derfor som en selvfølge havde givet afkald på at være beskyttet af kurssikringen.

17. februar 2015
Da nærværende klagesag ikke kunne afgøres inden låneomlægningen 1. april 2015, og da klagerens lån skulle omlægges, underskrev klageren og han de modtagne lånedokumenter mv. Dette skete alene for ikke at bremse lånesagen, og fremsendelsen til indklagede skete med forbehold for alt, hvad der er og efterfølgende eventuelt bliver gjort gældende under klagesagen.

-0-

1. Beregningerne
Indklagede hævder, at de fremsendte beregninger viser resultatet henholdsvis med og uden kurssikring. Dette er ikke umiddelbart gennemskueligt, f.eks. figurerer begreber som ”kurssikring” og ”fastkursaftale” og prisen herfor intetsteds i de i øvrigt omfattende beskrivelser, ligesom det ikke fremgår, hvad der skal sammenlignes.

Afgørende er det, at han på daværende tidspunkt tydeligvis ikke forstod bilaget, hvilket indklagede var klar over. Dette fremgår af hans mail til rådgiver 1/indklagede af 28. januar 2015 kl. 11.25.

2. Prisen for kurssikringen
Det er nettoprovenuet der har låntagernes og dermed hans primære interesse. Når han taler/mailer med en realkreditrådgiver, må han som forbruger kunne regne med, at når de snakker børskurser og procentfradrag, sidder han tilbage med et nettoprovenu efter fradrag af de oplyste 0,6 pct. Det gør han ikke, når fradraget udgør 0,707 pct.

Det er derfor en uventet skuffelse, at kurssikringen ikke kun kostede 0,4 pct., således at den sammen med den i beregningerne uoplyste, og for ham ukendte, kursskæring på 0,2 pct. bragte den samlede omkostning op på de oplyste 0,6 pct.

3. Den endelige beslutning
Den mail fra ham, som indklagede henviser til, er ikke sendt den 3. februar, men som anført ovenfor den 2. februar 2015, kl. 15.26. Indklagede er formentlig blevet forvirret af en de af ham i klageskriftet omtalte ”mystiske” mailkvitteringer, som beklageligvis har sneget sig ind i en anden mailstribe.

Hans mail den 2. februar 2015, kl. 15.26, udtrykker ud fra en naturlig tekstfortolkning i øvrigt ikke ”fortrydelse”, men støtter tværtom hans anbringende om, at der ikke forinden var indgået en bindende aftale, da klageren ifølge mailen jo netop ville vente med at tage stilling.

4. Udbetaling af låneprovenuet.
Klageren har siden konflikten opstod intet hørt fra indklagede frem til modtagelsen af låneafregningen ultimo marts 2015, hvor provenuet uden forbehold af nogen art er opgjort til 432.555,49 kr. Klageren modtog nogle få dage senere uden nogen forbehold en check på 419.992,47 kr. Der medfulgte ingen forklaring på, hvorfor provenuet var reduceret med 12.563,02 kr.

Indklagede har under klagesagen henvist til udskrifter af tinglysningskontoen, som imidlertid ikke er ikke sendt til klageren og i hvert fald ikke er modtaget. Såvel klageren som han selv tjekker dagligt postkassen, og ingen af dem har set bilagene før modtagelsen via Ankenævnet.

Det af indklagede citerede fra hans mail af 5. februar 2015 kl. 16.26 er en klar og entydig tilkendegivelse om, at indklagede blot skulle udbetale i henhold til kurssikringsaftalen, idet klageren i forbindelse med ankenævnsklagen tog forbehold for at kræve erstatning, hvis dagskursen aktuelt blev højere, hvilket viste sig at blive tilfældet.

Som følge af det anførte var klageren og han overbeviste og i god tro om, at der faktuelt var udbetalt i henhold til kurssikringsaftalen, og derfor foreligger der condictio indebiti. Man må som forbruger have ret til at formode, at en professionel kontraktspart kun udbetaler det, man mener at være forpligtet til, og ellers må man tage forbehold. Den gode tro bestyrkes af – navnlig når indklagede ikke ønsker at imødekomme opfordringen om at oplyse, hvad der ville være udbetalt i henhold til kurssikringsaftalen – at der næppe er den store forskel mellem det faktisk udbetalte beløb og det beløb, der ville være udbetalt i henhold til kurssikringsaftalen.

Det er forvrøvlet, når indklagede hævder, at han – ved at nedlægge påstande ved Ankenævnet den 17. februar 2015 – skulle have skabt usikkerhed om den ovenfor anførte klare og entydige tilkendegivelse. I påstandene må det naturligvis indgå, at klageren ikke anså sig for bundet af kurssikringsaftalen.


ANBRINGENDER:

Det gøres gældende, at såvel klageren som han selv skal anses for at være forbrugere. For hans eget vedkommende må det navnlig være tilfældet, fordi han er samlevende med klageren, og fordi han af indklagede forudsættes som samlever at skulle kautionere for det nye lån. Herudover har han som fuldtidsansat advokat gennem 31 år og specialist i pensionsret ingen særlig viden om realkredit.

Til støtte for såvel den principale som den subsidiære påstand gør han gældende:

At indklagede er bundet af sin udbetaling 1. april 2015, når indklagede ikke har taget forbehold af nogen art. Først 26. maj 2015 gøres et tilbagebetalingskrav gældende. Klageren og han har troet, at indklagede afregnede, hvad man mente at være retligt forpligtet til, og de havde god grund hertil, idet indklagede reducerede nettoprovenuet med 12.563,02 kr., hvilket de naturligt opfattede som indklagedes krav baseret på den omstridte fastkursaftale. Condicitio indebiti-betragtninger fører derfor til, at indklagede afskæres fra at kunne kræve tilbagebetaling.

At klageren reelt har båret risikoen for kursfald i februar og marts 2015, mens indklagede ved sin tavshed og faktiske ageren har spillet på begge heste. Hvis kurserne var faldet, f.eks. til det lave niveau de faktisk kom ned på primo maj, ville indklagede have udbetalt et i forhold til kurssikringen lavere beløb, og når kurserne faktuelt steg, kræver man sig nu betalt for brud på fastkursaftalen.

Klageren gør gældende, at der ikke den 30. januar 2015 blev indgået en for klageren bindende aftale om fastkurs.

Det bestrides ikke, at han på klagerens vegne frem til 30. januar 2015 over for indklagede tilkendegav et ønske om og en vilje til at etablere en fastkursaftale, men:

1. Juridiske rådgivere, herunder han selv, indgår aldrig endegyldige mundtlige aftaler om betydningsfulde finansielle spørgsmål, og slet ikke på andres vegne. En nok så ”aftalt” omstændighed skal forinden nedfældes på et varigt medie og bekræftes af begge parter. Ønsket herom er bl.a. tilkendegivet i hans mails af 27. januar og 30. januar 2015.

2. Det er i strid med god realkreditskik, at hverken han eller klageren forud for den hævdede aftaleindgåelse har modtaget anden rådgivning om kurssikring, end at den ville koste ca. 0,6 kurspoints. Der er trods erklæret ønske herom fra hans side den 23. og 27. januar 2015 ikke forelagt ham beregningseksempler, der kunne illustrere forskellen på kurssikrede og ikke-kurssikrede lån.

3. Det fremgår af rådgivningsskemaet, at indklagede forlanger, at klageren skal skrive under på at have modtaget rådgivning, som indklagede godt ved ikke er ydet. Stort set intet af det i rådgivningsskemaet anførte har været drøftet, og han henleder særligt opmærksomheden på den erklæring, der kræves afgivet i relation til rådgivningen: Dokumentation for rådgivning … instituttet har i den forbindelse oplyst ham om følgende: Jeg har indgået en fastkursaftale og har modtaget en specifikation med de konkrete tal og vilkår for aftalen. Jeg er informeret om, at aftalen er bindende, og at det kan koste penge, hvis aftalen ikke gennemføres. Der er intet i dette udsagn, klageren eller han kan bekræfte.

4. Indklagede kunne let have mailet ham vilkårene 30. januar 2015 og bedt om aftalebekræftelse uden ugrundet ophold – han sad på sit kontor og behøvede blot 10-15 minutter (hvis alt ellers var i orden).

5. Hvis indklagede havde forelagt ham fastkursaftalen til godkendelse, ville han imidlertid have set, at prisen med 0,707 kurspoints samt et gebyr på 800 kr. afveg i ikke uvæsentligt omfang fra de tidligere oplyste 0,6 kurspoints. Dette og de øvrige konkrete tal i specifikationen af fastkursaftalen, hvor der under telefonsamtalen 30. januar 2015 kun blev omtalt en kurs, han ikke erindrede, så snart røret var lagt på, ville han have forelagt og drøftet med klageren før eventuel godkendelse.

6. Når indklagede ikke mailede ham vilkårene, regnede han ikke med, at klageren var omfattet af fastkursaftale. Hvis obligationskurserne var styrtdykket frem til 2. februar, 2015, havde klageren – såfremt indklagede ikke ville anerkende eksistensen af eller vilkårene for en fastkursaftale – været uden dokumenterbare rettigheder.

7. Rådgiver 1’s mail af 2. februar 2015 bekræfter, at der ikke er indgået fastkursaftale. Hvis man mener at have en aftale, skriver man ikke, at man sender et ”tilbud”.

8. Indklagede ved eller burde vide, at dokumenterbar enighed om et aftalegrundlag er særlig relevant, når indklagede forhandler med en fuldmægtig og ikke direkte med kunden.

Subsidiært gøres det gældende, at der generelt gælder en ret for forbrugere til – forudsat det sker uden ugrundet ophold – at fortryde en mundtligt indgået fastkursaftale. Fristens længde afhænger af den mulige usikkerhed, der har været forbundet med aftaleindgåelsen, og fristen løber fra det tidspunkt, hvor forbrugeren skriftligt dels orienteres om aftalevilkårene, dels typisk opfordres til at gøre indsigelse.

Der er en bred praksis ved Nævnet, som han på klagerens vegne påberåber sig til støtte for såvel den principale som subsidiære påstand. Samtlige de afgørelser, han har påberåbt sig, omhandler situationer, hvor aftaler bestrides eller fortrydes, efter at en klager er orienteret skriftligt om den uformelle aftale. I nærværende sag er aftalen bestridt/fortrudt før, og ingen sager af den type er afgjort ved Nævnet – formentlig fordi realkreditinstitutterne ved, at de taber dem.

Et træk, der går igen i mange af afgørelserne, er, at klagernes reaktionshastighed efter modtagelsen af det skriftlige aftalegrundlag spiller ind på vurderingen af, hvorvidt der i det hele taget - forinden fremsendelsen af det skriftlige materiale – er indgået en bindende mundtlig aftale.

Et andet fællestræk er, at klagerne som led i de skriftlige aftalebekræftelser har været opfordret til at reagere hurtigt, hvis de ikke var enige i de aftalte vilkår. Allerede fordi aftalen i denne sag er bestridt/fortrudt før modtagelsen af det skriftlige materiale, er dette skærpende kundevilkår uden relevans i forhold til den aktuelle bevisbedømmelse.

Han kan godt forstå, at indklagede gerne vil havde de af ham påberåbte ankenævnsafgørelser til at gå væk, men hans drøftelser og (omstridte) mundtlige aftale med rådgiver 1/indklagede er – selv om der tillige er udvekslet ganske korte mails mellem dem uden aftalespecifikation – at anse som en tilsvarende uformel telefonisk aftale. De udvekslede mails indeholder ingen aftalespecifikation og er reelt ikke andet end simpel dokumentation for, at telefonsamtalerne har fundet sted.

Den af indklagede påberåbte kendelse fra 2002 er uden relevans, dels fordi den pågældende klager havde underskrevet en forklaret skriftlig fastkursaftale, dels fordi klageren alene påberåbte sig dårlig rådgivning og ikke retten til fortrydelse, dels fordi klageren først klagede 4 måneder efter, og dels fordi sagen er fra 2002 og dermed ældre end den praksis, der er påberåbt af ham.


INDKLAGEDES FREMSTILLING:

December 2014
Indklagede oplyser, at klageren i december 2014 modtog et brev vedrørende rentetilpasningen vedlagt ”Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – Privat”. Bilaget er et uddrag af indklagedes ”Låntyper og forretningsbetingelser – Privat” og indeholder en vigtig del af den rådgivning, klageren modtog om indklagedes handel med obligationer, herunder om indgåelse af fastkursaftaler.

Det fremgår deraf, at indklagede handler obligationerne med det samme, kunden har afgivet sin ordre, og at en misligholdelse medfører en opgørelse af gevinst eller tab, samt at tabet skal dækkes af kunden.

Med andre ord fremgik det udtrykkeligt, at en fastkursaftale er bindende, og at det kan koste penge, hvis aftalen ikke gennemføres.

15.-27. januar 2015
Klagerens samlever underskrev de fleste af sine mails som advokat og gav indtryk af, at han ikke ”kun” handlede på vegne af sig selv (som kautionist) og klageren, men også som professionel rådgiver.

Både det, at klagerens samlever underskrev sig som advokat, men også hans formuleringer og ageren gav indklagedes rådgiver et klart indtryk af, at samleveren vidste, hvad han talte om, og at han havde et godt kendskab til boligfinansiering.

I mail af 27. januar 2015 opsagde samleveren det indestående lån til indfrielse den 1. april 2015.

27. januar 2015
Den 27. januar bad samleveren tillige om fire beregninger, som samme dag blev tilsendt ham.

Der er tale om ”dags dato” beregninger, det vil sige beregninger, der er lavet med udgangspunkt i udbetaling og indfrielse på datoen for beregningerne.

Beregningerne uden kurssikring viser gennemsnitskursen dagen før (”Gennemsnitskurshandel”, jf. Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – Privat pkt. 25.4), og beregningerne med kurssikring viser kursen på beregningstidspunktet (”Fastkursaftale”, jf. Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – Privat pkt. 25.3).

Beregningerne viser ikke som anført af klageren forskel på +/- kurssikring af indfrielsen af det bestående lån. Indfrielsen skulle ske ved udløbet af en rentetilpasningsperiode og ville derfor blive indfriet til kurs 100.

28. januar 2015
Klagerens samlever anmodede i mail af 28. januar 2015 om at få oplyst, hvad det kostede at kurssikre lånet. Indklagedes rådgiver svarede samme dag, at det ville koste ca. 0,6 kurspoint.

Samleveren anmodede ikke om nye beregninger i sin mail af 28. januar 2015.

29. januar 2015
Advokaten anmodede den 29. januar 2015 på klagerens vegne om kurssikring af det nye lån. Dette fremgår udtrykkeligt af mailen.

30. januar 2015
Indklagedes rådgiver så først mailinstruksen dagen efter, den 30. januar 2015, og ringede derfor op og bekræftede, at han ville kurssikre klagerens nye lån. Indklagedes rådgiver kurssikrede samme dag klagerens nye lån.

Samme dag fremsendte indklagede ”Lånetilbud”, ”Specifikation af fastkursaftale” samt ”God Skik Tjek Skema”.

Af ”Specifikation af fastkursaftale” fremgik det, at ”Terminsfradrag for aftalens løbetid” var 0,507. Derudover blev fratrukket 0,2 i kursskæring. Terminsfradraget på 0,507 er kort sagt prisen for kurssikring. Det var altså lidt billigere end det, indklagedes rådgiver oplyste i sin mail af 28. januar 2015.

Kursskæring (”Fradrag”) går til dækning af omkostninger i forbindelse med salg af obligationer og fratrækkes ved alle obligationshandler, også handler uden kurssikring.

Gebyret på 800 kr. påløber kun i tilfælde af, at kunden selv foretager tinglysning. Det har ikke været tilfældet i denne sag, hvor indklagede har foretaget tinglysningen for klageren. Klageren har således ikke betalt et gebyr på 800 kr.

Indklagede kender ikke baggrunden for de ”mystiske kvitteringer”, som klagerens samlever henviser til, men som samleveren også oplyser i sin sagsfremstilling, ringede indklagedes rådgiver den 30. januar 2015 om formiddagen og bekræftede dels modtagelsen af de fremsendte mails, dels at rådgiveren ville kurssikre det nye lån.

2. februar 2015
Indklagede bestrider på baggrund af ovennævnte forløb, at mail af 2. februar 2015, herunder sætningen ”Tilbuddet er på vej”, kan tages som udtryk for, at der ikke er indgået en fastkursaftale.

3. februar 2015
Den 3. februar 2015 fortrød klageren fastkursaftalen. Dette fremgik tydeligt af hendes samlevers mail af samme dato.

4.-6. februar 2015
Klagerens samlever og indklagede korresponderede pr. mail om, hvorvidt der var indgået en fastkursaftale. Indklagede fastholdt under henvisning til mailinstruksen af 29. januar 2015, at der var indgået en aftale om kurssikring.

17. februar 2015
Sagen indbringes herefter for Realkreditankenævnet uden at være forelagt indklagedes juridiske afdeling.



23. marts – 1. april 2015
Da kunden fastholdt, at lånet skulle udbetales uden kurssikring, blev fastkursaftalen annulleret den 23. marts 2015. Misligholdelsesomkostninger blev opgjort til 29.521,64 kr. Da der var en verserende klagesag, sendte indklagede ikke en opgørelse af misligholdelsesomkostningerne. Normalt ville opgørelsen fremgå af ”Annullering af fastkursaftale”.

Såfremt misligholdelsen var sket den 3. februar ville misligholdelsesomkostningerne have været opgjort til 50.525,94 kr.

Udbetalingen skete den 1. april 2015 uden tilknytning af fastkursaftale.

-0-
Ad 1. Beregningerne
Ved fremsendelsen af beregningerne anførte indklagedes rådgiver, hvilke beregninger der var med og uden kurssikring.

Forskellen i de fremlagte beregninger kan ses på, at datoen for ”gennemsnitskursen” er henholdsvis dagen før beregningen og så den ønskede udbetalingsdag, samt at der ikke er differencerenter medregnet i beregningen med kurssikring.

Indklagedes rådgiver svarede i mail af 28. februar 2015 på samleverens spørgsmål til beregningerne, og samleveren spurgte ikke yderligere til beregningerne.

Ad 2. Prisen for kurssikring
Klagerens samlever stillede i sin mail af 28. januar 2015 spørgsmål til prisen for kurssikring.

Det var det spørgsmål, indklagedes rådgiver svarede på. Hvis det var nettoprovenuet, der interesserede klagerens samlever, skulle han have spurgt om det. Der var jo flere omkostninger i forbindelse med lånesagen end prisen på kurssikringen, der var bl.a. tinglysningsafgift, lånesagsgebyr og kurtage, hvilket også fremgår af de beregninger, der blev fremsendt til klageren.

Ad 3. Den endelige beslutning.
Samleverens fortolkning beror på en isoleret fortolkning af mail af 2. februar 2015, men set i lyset af samleverens mails af 29. januar 2015 kan den fortolkning naturligvis ikke lægges til grund.

Når man læser mailkorrespondancen fra den 29. januar 2015, er der ingen tvivl om at advokaten indgik en fastkursaftale på vegne af klageren. Samleverens/advokatens mail af 2. februar 2015 kan således kun forstås som en fortrydelse.

Ad 4. Udbetaling af låneprovenuet
Den 1. april og den 7. april 2015 fremsendte indklagede udskrift af tinglysningskontoen, ”Tinglysningskonto Årsopgørelse”, til klageren.

Udskrifterne er fremsendt til klageren automatisk, efter lånet blev udbetalt, og tinglysningskontoen blev lukket, det vil sige der har ikke været tale om breve, der er blevet sendt fra filialen og kan således ikke være ”pillet” ud af brevbunken.

Af de to udskrifter fremgår det, at der har været udgifter til tinglysningsafgift på 9.260 kr., ekspedition af ejendomssag på 3.250 kr., samt renteudgift på 53,02 kr., det vil sige udgifter på i alt 12.563,02 kr. Dette beløb blev, som det fremgår af udskrifterne, fratrukket i forbindelse med udbetalingen af lånet.

Indklagede fastholder, at klageren ikke kan have været i god tro, også selv om opgørelsen af tinglysningskontoen ikke skulle være modtaget af klageren. Tinglysningsafgiften fremgår af lånetilbuddet, og gebyr for ekspedition af ejendomssag fremgår af ”Aftale om finansiering og tinglysning”. Desuden henvises endnu engang til ”Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – privat”.

Ad 5. Opgørelsen af fastkursaftalen
For så vidt angår klagerens bemærkninger vedrørende misligholdelsesomkostninger henvises til afsnittet om misligholdelse af fastkursaftale i ”Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer”, pkt. 25.3.

Der henvises også til ovennævnte afsnit i ”Specifikation af fastkursaftale” af 30. januar 2015.

Baggrunden for, at fastkursaftalen først blev annulleret i forbindelse med udbetalingen, er, at klagerens samlever i sin mail af 5. februar 2015 skrev følgende:

”…(Klageren)… ønsker i hvert fald ikke at betale 55.000 svarende til 2½-3 kurspoints for at blive frigjort for forpligtelsen, så jeg ser ingen anden mulighed, end at …(klageren)… - med forbehold for at rejse et erstatningskrav – accepterer det fremsendte tilbud. Det tager hun stilling til asap, og så orienterer jeg jer.

Hvis …(indklagede)… ikke har forslag til en fornuftig løsning, vil jeg på …(klagerens)… vegne indbringe sagen for Realkreditankenævnet.”

Herefter indbragte samleveren/advokaten sagen for Realkreditankenævnet på klagerens vegne, hvor han oplyste, at klageren ikke ønskede den indgåede fastkursaftale.

Da der var en verserende ankenævnssag på tidspunktet for annulleringen af fastkursaftalen valgte indklagede at afvente fremsendelse af ovennævnte opgørelse over misligholdelsesomkostningerne, til dette var relevant i forhold til ankenævnssagen.

Indklagede er ikke enig i at der er tale om en klar og entydig tilkendegivelse af, at der skulle udbetales i henhold til kurssikringsaftalen.

Eftersom klageren ikke ønskede den indgåede fastkursaftale, synes det irrelevant at redegøre for, hvad ”checken havde lydt på”, hvis fastkursaftalen var blevet fastholdt.

ANBRINGENDER:

Til støtte for påstanden gøres gældende,

at klageren i ”Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – Privat” blev udtrykkelig rådgivet om, at en fastkursaftale er bindende, og at det kan koste penge, hvis aftalen ikke gennemføres;

at samleveren/advokaten som klagerens repræsentant derudover modtog telefonisk og skriftlig (pr. mail) rådgivning om indgåelse af fastkursaftale;

at samleveren/advokaten som klagerens repræsentant modtog de ønskede beregninger;

at det ikke gør nogen forskel i forhold til indklagedes behandling af sagen eller aftalegrundlaget, at klageren er repræsenteret af sin ægtefælle/samlever, jf. Realkreditankenævnets afgørelse 20509044, hvor Nævnet fandt det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens ægtefælle havde fuldmagt fra klageren til at handle på hendes vegne i forhold til instituttet;

at samleveren i de fleste af sine mails med indklagede underskrev sig som advokat og gav indtryk af, at han ikke ”kun” handlede på vegne af sig selv og sin samlever, men også som professionel rådgiver;

at samleveren/advokaten igennem hele rådgivningsforløbet gav udtryk for, at han vidste, hvad han talte om, og at han havde et godt kendskab til boligfinansiering;

at samleveren/advokaten og indklagedes rådgiver talte i telefon og mailede sammen så mange gange, at der har været rig lejlighed til at spørge ind til de forhold, som klageren/samleveren mente, at der manglede svar på;

at terminsfradraget (prisen for kurssikringen) er mindre end oplyst i indklagedes mail af 28. januar 2015;

at klageren ikke har betalt noget gebyr på 800 kr.;

at samleveren/advokaten hverken stillede krav om eller gav udtryk for, at han havde en forventning om, at aftalen først var endelig, når den var nedfældet på et varigt medie og bekræftet af begge parter, jf. mail af 29. januar 2015;

at samleveren/advokaten ikke bad om at få mailet vilkårene, inden han bad om at få fastlåst kursen på klagerens vegne;

at klageren/samleveren er rådgivet i overensstemmelse med god realkreditskik;

at der den 30. januar 2015 blev indgået en bindende fastkursaftale i henhold til advokatens mailinstruks af 29. januar 2015;

at fastkursaftalen er indgået, selv om lånetilbuddet ikke er accepteret, jf. Realkreditankenævnets afgørelse 20207050;

at indklagede den 30. januar 2015 mundtlig bekræftede, at der ville blive indgået en fastkursaftale;

at klageren den 3. februar 2015 fortrød fastkursaftalen på baggrund af en artikel i Børsen, jf. mail af 3. februar 2015;

at Ankenævnets retspraksis ikke statuerer nogen fortrydelsesret, jf. Ankenævnets afgørelse 20207050, hvor Nævnet fandt, at låntageren var bundet af fastkursaftalen, selv om låntager dagen efter meddelte, at man ikke ønskede låneoptagelsen gennemført;

at de ankenævnsafgørelser, klagerens samlever henviser til, vedrører telefonisk indgåede fastkursaftaler, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag, hvor fastkursaftalen er indgået på baggrund af en mail-instruks;

at klageren er forpligtet til at betale misligholdelsesomkostninger i henhold til opgørelsen pr. 23. marts 2015;

at klageren ikke har lidt noget tab ved, at misligholdelsen først blev gennemført den 23. marts 2015;

at condictio indebiti kræver god tro;

at det udtrykkelig fremgår af ”Betingelser for …(indklagedes)… handel med obligationer – Privat”, at der skal betales misligholdelsesomkostninger i forbindelse med annullering af en fastkursaftale;

at indklagedes rådgiver i mail af 5. februar 2015 oplyste, at en ophævelse af fastkursaftalen ville koste klageren ca. 55.000 kr.;

at klageren i starten af april 2015 modtog udskrifter fra tinglysningskontoen med oplysning om fradraget på de 12.563,02 kr.;

at klageren således ikke kan have været i god tro, og at condictio indebiti betragtninger ikke kan anvendes i nærværende sag; og

at samleveren/advokaten på klagerens vegne skabte usikkerhed om, hvornår fastkursaftalen skulle annulleres, idet han i sin mail af 5. februar 2015 afviste, at sagen skulle annulleres, hvis det betød, at det ville koste ca. 55.000 kr., men samtidig fastholdt, at klageren ikke ønskede fastkursaftalen.

OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:

Indklagede har foretaget en beregning af misligholdelsesbeløbet, såfremt fastkursaftalen var annulleret pr. 3. februar 2015.

”Ankenævnssag vedr. ejendommen …

Såfremt fastkursaftalen var annulleret 3. februar 2015…

Misligholdelseskursen den 3. om formiddagen var 98,215

Forskellen ville have været 98,215 – 95,593 = 2,622 kurspoint

1.927.000 á 2,622 kurspoint = kr. 50.525,94”

Indklagede har endvidere opgjort fastkursaftalen pr. 23. marts 2015:

”Aftaletype : Fastkursaftale
…
Afviklingsdato : 31.03.2015
…
Aftalebeløb : 1.927.000,00
Rente : 2,00
…

---- Konsekvens for kunde ----

Kurs
Oprindelig : 95,593
Misligholdelse : 97,125
Difference : 1,532
Øvrige
Gebyr : 0,00
Omkostning : 29.521,64
…”

De obligationer, der ligger til grund for klagerens 2 pct. lån, blev i perioden 3. til 5. februar 2015 noteret til følgende kurser:

Date High price Low price Closing price All trades average price Yield calculation price
03-02-2015 98,525 98,15 98,175 98,213 98,213
04-02-2015 98,55 98,3 98,525 98,303 98,303
05-02-2015 98,75 98,125 98,4 98,278 98,278



ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:

Nævnet finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerens advokat og samlever havde fuldmagt fra klageren til at handle på hendes vegne i forhold til indklagede.

Ved e-mail af den 29. januar 2015 meddelte klagerens advokat og samlever indklagede, at klageren ”har nu truffet sit valg. Det bliver et 30-årigt fast forrentet, afdragsfrit i 10 år, 2% obligationslån, der asap ønskes kurssikret”, og bad indklagede om at fremsende materiale, såfremt klageren ”skal skrive noget under for at opnå kurssikringen”.

Indklagede bad samme dag pr. e-mail klagerens samlever om at bekræfte, at en kurssikring pr. 31.03.2015 til kurs 95,435 var i orden, hvilket klagerens samlever gjorde.

Kurssikringsinstruksen fra klagerens advokat og samlever førte til, at indklagede den 30. januar 2015 afgav et lånetilbud til klageren, der var baseret på den indgåede og af indklagede effektuerede fastkursaftale.

Klagerens advokat og samlever tilkendegav imidlertid den 3. februar 2015 over for indklagede, at klageren ikke ønskede fastkursaftalen. Nævnet lægger til grund, at baggrunden herfor var, at klageren nu forventede en kursstigning på realkreditobligationer og derfor havde fortrudt aftalen om kurssikring.

Nævnet finder, at klageren under disse omstændigheder utvivlsomt havde indgået og var forpligtet af fastkursaftalen, som klageren ikke uden at komme i misligholdelse kunne træde tilbage fra som følge af sin fortrydelse af aftaleindgåelsen. Det bemærkes herved, at Nævnet ikke i sin praksis har anerkendt en sådan fortrydelsesret, men konkret har frigjort låntagere fra en fastkursaftale i tilfælde, hvor aftaleindgåelsen har givet anledning til tvivl, og hvor låntageren har reageret hurtigt.

Nævnet finder, at synspunktet om condictio indebiti ikke kan føre til et andet resultat, uanset om klageren efterfølgende modtog opgørelser over tinglysningskontoen eller ej, allerede fordi det skete på et tidspunkt, hvor nærværende klagesag verserede.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte indklagedes opgørelse af tabet.

Som følge af det anførte


b e s t e m m e s


Indklagede, Realkredit Danmark A/S, frifindes.





Henrik Waaben / Susanne Nielsen