Afgørelse

Spørgsmål vedrørende udbytteskat m.v.

Sagsnummer:	219/2004
Dato:	09-12-2004
Ankenævn:	Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Inge Frølich, Morten Westergaard.
Klageemne:	Depot - øvrige spørgsmål Værdipapirer - skatteforhold Forældelse - øvrige spørgsmål
Ledetekst:	Spørgsmål vedrørende udbytteskat m.v.
Indklagede:	Danske Bank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
	Pengeinstitutter

---

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmål om udbytteskat m.v. i forbindelse med klagerens værdipapirdepoter hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der har bopæl i Uruguay, var i en årrække frem til ca. 1996 kunde hos indklagede. Engagementet bestod af bl.a. en indlånskonto nr. -687 og 2 værdipapirdepoter med danske aktier henholdsvis udenlandske aktier og obligationer. Ifølge års-oversigten pr. den 31. december 1995 havde værdipapirerne i klagerens depoter en samlet værdi på ca. 4.350.000 kr., hvoraf værdien af en aktiepost i Danisco udgjorde 453.265 kr.

På begæring af Told- og Skattestyrelsen blev der den 9. december 1992 af pantefogeden i Nyborg Kommune foretaget et udlæg på 27.786 kr. i indeståendet på konto -687 til dækning af restskat for 1987 med forfald i 1992. Klageren gjorde indsigelse imod udlægget.

Ved skrivelse af 10. november 1993 frafaldt Told- og Skattestyrelsen restskatten for 1987.

Den 30. november 1993 foretog pantefogeden udlæg i 41.079 kr., der udgjorde et skattebeløb, som skulle tilbagebetales til klageren vedrørende indkomståret 1987. Udlægget blev foretaget til delvis dækning af restskat for 1988-1991 på i alt 53.759 kr. med forfald i 1993. Der bestod herefter et restkrav på 12.680 kr. (53.759 kr. - 41.079 kr.).

Den 1. juni 1994 blev der foretaget udlæg i indeståendet på konto -687 for 21.649 kr. til dækning af restkravet på 12.680 kr., yderligere krav på restskat på i alt 8.569 kr. med forfald i 1994 samt afgift på 400 kr.

Den 1. juni 1994 fremsendte indklagede følgende skrivelse til klageren:

"Pantefogeden i Nyborg har foretaget udlæg i Deres konto nr. -687 på kr. 21.649,00. Udlæg skyldes restskat.

Da De har en del transaktioner på kontoen, har vi måttet overføre ovennævnte beløb til ny konto nr. -146, som er spærret indtil beløbet enten kræves udbetalt til fogeden eller indtil det frigives.

Vi vedlægger kopi af udskrift fra fogedbogen."

På baggrund af en henvendelse fra klageren orienterede indklagede ved skrivelse af 10. februar 1995 om udlægget og om baggrunden for oprettelsen af konto -146.

Klageren har anført, at han i forbindelse med årsopgørelsen for 1994 blev bekendt med konto -146. Indklagedes skrivelse af 1. juni 1994, der var adresseret forkert, modtog han først den 11. februar 1995 i forbindelse med indklagedes skrivelse af 10. februar 1995.

Ved skrivelse af 4. maj 1995 erkendte indklagede, at konto -146 ved en fejl ikke var oprettet med samme rentesats som konto -687, og at fejlen nu var rettet. Indklagede erklærede sig indforstået med at tilbageføre indeståendet på konto -146 til konto -687, såfremt klageren ønskede dette. I givet fald ville konto -687 blive spærret.

Den 25. september 1995 afsagde fogedretten i Nyborg kendelse om udlæggene. For så vidt angår udlægget den 9. december 1992 blev sagen afvist, idet der efter frafaldet af fordringen ikke forelå en tvist, der var omfattet af fogedrettens kompetence. For så vidt angår udlæggene af henholdsvis 30. november 1993 og 1. juni 1994 blev der ikke givet klageren medhold i indsigelserne.

Klageren kærede sagen til Østre Landsret, som stadfæstede afgørelsen ved kendelse dateret den 12. januar 1995. Klageren har anført, at kendelsesdatoen har været betegnet som en skrivefejl, hvilket han er uenig i.

Det fremgår, at klageren var utilfreds med indklagedes håndtering af engagementet, herunder indklagedes behandling af udlægget af 1. juni 1994 og beregning af udbytteskat på aktiebeholdningerne. Klageren rettede i begyndelsen af 1997 henvendelse herom til Finanstilsynet og Politimesteren i Nyborg.

Den 22. maj 2000 afviste Københavns Politi en anmeldelse fra klageren mod indklagede og to andre pengeinstitutter for kriminelle forhold vedrørende administration af udbytteskat. Klageren indbragte politiets afgørelse for Statsadvokaten.

På baggrund af en fornyet henvendelse fra klageren henviste Finanstilsynet ved skrivelse af 4. juli 2001 klageren til Pengeinstitutankenævnet og Told- og Skattestyrelsen.

Ved skrivelse af 8. oktober 2003 til indklagede og to andre pengeinstitutter gjorde klageren gældende, at de pågældende mod bedre vidende havde opkrævet falsk skat.

Af den fremlagte korrespondance fremgår endvidere bl.a., at klageren i 2004 rettede henvendelse om sagen til Danisco A/S, Datatilsynet, Told- og Skattestyrelsen, politiet, justitsministeren, statsrevisorerne, skatteministeren og Værdipapircentralen.

Den 3. september 2004 indgav klageren en klage over indklagede til Ankenævnet. I klagen har klageren opgjort sit erstatningskrav vedrørende udbytteskat således:

"1.	Nuværdien af illegalt tilbageholdt udbytteskat fra 1/1-1988 til dato:	650.000	kr.
2.	Strafrente for forstukne fonds	2.500.000	kr."

Vedrørende udlægget, hvor indklagede efter klagerens opfattelse blandede sig uberettiget, har klageren opgjort sit krav således:

"3.	Á conto skat 1987, hvorpå kommunen ikke gjorde krav (1987 kr.)	105.000
4.	Udpantede beløb (1993 og 1994 kr.)	62.728
5.	Erstatning for tort fremført i fogedretten i 1993	1.800.000
6.	Rejsepenge for indkaldelse ved kommunen (1999)	75.000	"

Parternes påstande.

Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede skal tilpligtes at betale erstatning i henhold til hans opgørelser. Indklagede bør endvidere offentligt fremlægge:

"-	Årsopgørelser fra 1/1-1987 og frem. Opgørelser for 1987 har en særlig offentlig interesse idet banken og kommunen i fællesskab udpantede regne- og konceptfejl.
-	Indberetningsfejl i 1984 og 1985 og forklare hvorfor den ikke bruger de almindelige regnskabsprincipper.
-	[...]
-	Kontoudtog for 1. kvartal 1996 for konto -687.
-	Udskrifter fra dens aktionærbog fra 1984/85 og frem vedrørende mig tilhørende aktier i banken.
-	Transaktionslister fra VP-kontoen (i Værdipapircentralen) administreret af [indklagede].

Yderligere bør [indklagede] korrigere ved annoncering i Lokalavisen i Nyborg, i landets større dagblade, samt i Statstidende sine fejl begået sammen med Nyborg og Sorø kommuner og sammen med skiftende skatteministre.

Banken bør forklare offentligheden ved annoncering som nævnt i foregående afsnit hvorfor den bruger/brugte i Danmark en virtuel filial af dens Luxembourg bank. Desuden bør den forklare nærmere hvorfor den mener den skal drive hemmelig skatteopkrævninger uden lovhjemmel og sideløbende indberette aktiers kursværdier uden at meddele kunder derom.

Banken bør også forklare offentligt som anført ovenfor hvorfor den nægtede udlevering i 1997 af transaktioner fra Værdipapircentralen, samt publicere disse lister 1) Transaktioner på foranledning af [klageren] 2) transaktioner på foranledning af banken. Desuden bør den i relation til kontoudtog for konto -687 for 1. kvartal 1996 forklare transaktioner med aktier oven kontoen for perioden med erindring af at der ikke var kommunikation mellem banken og [klageren]."

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at indklagede illegalt har tilbageholdt udbytteskat i perioden fra 1988. Indklagede bør erstatte det af ham opgjorte tab og sammen med Told- og Skattestyrelsen bringe orden i regnskabet.

Indklagedes oplysninger om, hvem der tilbageholder udbytteskatten, er vildledende. Det er bankerne og ikke selskaberne, der tilbageholder udbytteskatter. § 65 i lovbekendtgørelse om kildeskat er en afledningsmanøvre, og udbytteskatter tilbageholdes uden lovhjemmel.

Som dansk statsborger med bopæl i udlandet skal man ikke betale dansk skat, medmindre man er tilmeldt skattevæsenet i bopælslandet, og dette har en skatteaftale med Danmark.

Det bestrides, at han er begrænset skattepligtig i Danmark på grund af modtagelse af udbytte fra danske selskaber. Der er ingen ratificering ved Uruguay af kildeskattelovens § 2.

Indklagede efterfølger ikke lovgivningskrav om korrekt intern revision.

Klagen over indklagede bør ses i sammenhæng med hans klager over andre pengeinstitutter, jf. sagerne 161/2004, 162/2004, 163/2004, 164/2004 og 206/2004. Der må antages at være tale om kartellignende forhold vedrørende svig med udbytteskat.

Administrationen af udbytteskat antager karakter af mandat- og skyldnersvig, suppleret med afpresning og bortskaffelse ved datasvig og forstikkelse af fonds.

I forbindelse med udpantningerne i december 1992 og juni 1994 optrådte indklagede som selvudnævnt agent over for Nyborg Kommune. Indklagede oprettede hemmeligt en spærret konto i hans navn.

Udpantningerne blev foretaget uden forudgående henvendelse til ham, og uden at der forelå noget krav. Ingen af de udpantede beløb kunne tvangsfuldbyrdes, idet ingen kompetent myndighed havde fremført et lovligt krav. Inddrivelsesloven kan ikke bruges mod bosiddende uden for kommunen. Da han opholdt sig i et land uden dobbeltbeskatningsaftale, skulle fogedsagerne have været overgivet til inkasso i bopælslandet, såfremt kommunen ville have dem tvangsinddrevet. Kommunen, fogedretten og indklagede brugte afpresninger og datasvig.

Dateringen på landsrettens kendelse må antages at være en del af organiseret retssvindel med henblik på beskyttelse af svig ved forskellige myndigheder. Landsretten medvirkede hertil ved udsendelse af en forældet kendelse med falske oplysninger.

Konto -148 figurerer ikke i fogedrettens skrifter. Den 18. januar 1996 hævede kommunen 21.649 kr. på kontoen på grundlag af kendelsen dateret den 12. januar 1995, der var forældet.

Indklagede bør betale erstatning for medvirken til de illegale udpantninger.

Ankenævnet bør indhente saglig bistand fra Datatilsynet og Told- og Skattestyrelsen. Kendelsen i denne og i de øvrige nævnte klagesager bør overgives til EU-domstolen. I samarbejde med Datatilsynet bør sagerne overgives til EU-kommissionen med henblik på passende korrektioner af de kartellignende forhold med svig med udbytteskat og indførelse af en ajourføring af handel med værdipapirer, depotforvaltning af samme og afskaffelse af anonyme ihændehaverpapirer.

Indklagede har anført, at der ikke er begået fejl eller udvist forsømmelser i forbindelse med opkrævning af udbytteskat i forbindelse med klagerens værdipapirbeholdning. Klageren har heller ikke dokumenteret noget tab.

Når der udloddes aktieudbytte, bliver der som regel tilbageholdt udbytteskat. Dette gælder for både danske og udenlandske aktier, og det sker i overensstemmelse med de skatteregler og satser, der gælder i det enkelte selskabs hjemland.

Danmark har med en række lande indgået en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale, som åbner mulighed for at betale en reduceret udbytteskat. Dette indebærer normalt, at der efterfølgende skal gennemføres en manuel tilbagesøgning fra skattemyndighederne i det udbyttebetalende selskabs hjemland. Indklagede er uden ansvar for tilbagesøgning af udbytteskat, medmindre der er indgået særlig aftale herom. En sådan aftale har ikke været indgået mellem klageren og indklagede.

Klageren har udvist retsfortabende passivitet ved først nu at fremkomme med sine klagepunkter, jf. den 5-årige forældelsesfrist i forældelsesloven af 1908.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at der som følge af fejl eller forsømmelser fra indklagedes side uberettiget er blevet opkrævet udbytteskat i forbindelse med klagerens engagement, som efter det oplyste var ophørt i 1997.

Der er heller ikke grundlag for at fastslå, at indklagede i forbindelse med noteringen af Told- og Skattestyrelsens udlæg i 1992 og 1994 har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Det er heller ikke godtgjort, at indklagede i øvrigt har begået fejl, som ikke er blevet korrigeret.

Et eventuelt erstatningsansvar må endvidere anses for forældet, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, litra e, i forældelsesloven af 1908.

Der er herefter ikke grundlag for at tage nogen af klagerens påstande til følge.

Som følge

Klagen tages ikke til følge.