Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kautionistens unge alder.

Sagsnummer: 483/1991
Dato: 03-04-1992
Ankenævn: Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Jørn Ravn
Klageemne: Kaution - stiftelse
Ledetekst: Kautionistens unge alder.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Ved kreditkontrakt af 11. november af 1986 ydede indklagedes Brabrand afdeling en forening v/klageren en kassekredit på 24.000 kr. Til sikkerhed for kassekreditten kautionerede klagerens far.

Ved gældsbrev af 7. oktober 1988 ydede afdelingen klagerens far et lån på 96.208,61 kr. Det var i lånedokumentet anført, at låneprovenuet skulle anvendes til indfrielse af kassekreditten optaget i 1986 samt et andet lån. Til sikkerhed for det nye lån kautionerede klageren begrænset til 60.000 kr.

I gældsbrevet var bl.a. anført:

"Kautionen er begrænset til kr. 60.000, hvilket stort set er den hæftelse der var på kassekreditnr. [Foreningens kassekredit]."

Den 13. oktober 1988 indfriedes klagerens kassekredit ved overførsel af 67.253,62 kr. fra det nye lån.

Den 8. marts 1991 gjorde indklagede kautionsforpligtelsen gældende overfor klageren.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at kautionsforpligtelsen ikke kan gøres gældende overfor hende.

Indklageren har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren, der er født den 15. december 1967, har anført, at hun ved optagelsen af lånet og påtagelsen af kautionsforpligelsen var en ung skoleelev uden indkomst og formue. Hun blev ikke ved afgivelsen af kautionserklæringen gjort bekendt med den risiko, der var forbundet hermed.

Indklagede har anført, at klageren reelt har kautioneret for sin egen tidligere gældsforpligtelse overfor indklagede, idet faderens overtagelse af restgælden forsåvidt angår kassekreditten kan betegnes som indfrielse af dennes kautionforpligtelse. Klageren har ved sin underskrift på kautionsdokumentet ikke påtaget sig en større forpligtelse, end den hun tidligere havde som låntager. Klageren har både som låntager og som kautionist forstået rækkevidden af sine dispositioner.

Ankenævnets bemærkninger:

Det forhold, at klageren kun var 20 år, da hun påtog sig den omhandlede kautionsforpligtelse - og kun var 18 år, da hun optog det lån, som kautionsforpligtelsen erstattede - kan ikke i sig selv medføre, at forpligtelsen ikke kan gøres gældende over for hende, og der er heller ikke oplyst andre særlige omstændigheder, som kan begrunde dette.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.