Refusion af udenlandsk kuponskat på obligationer.
| Sagsnummer: | 192/1997 |
| Dato: | 05-11-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - forhold vedrørende udenlandske papirer
|
| Ledetekst: | Refusion af udenlandsk kuponskat på obligationer. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I 1992 købte klageren via et pengeinstitut, der efterfølgende er fusioneret med indklagede, en post italienske obligationer.
Ved udbetaling af rente på obligationerne den 18. september 1992 blev der afregnet 12,5%, svarende til 7.275.000 ITL, i kuponskat til de italienske skattemyndigheder. Klageren var ved købet af obligationerne blevet godskrevet 2.748.334 ITL i kuponskat, hvorfor klagerens reelle betaling var 4.526.666 ITL. Af indklagedes rentemeddelelse til klageren dateret 17. september 1992 fremgår bl.a.:
"Vi vil foretage tilbagesøgning af betalt kuponskat hos de italienske skattemyndigheder. Når vi har modtaget afregning, vil vi advisere Dem."
Som dokumentation for at kuponskatten blev tilbagesøgt, har indklagede fremlagt en fremsendelsesskrivelse dateret 19. november 1992 til indklagedes daværende depotbank i Italien. Skrivelsen har følgende indhold:
"Ref. our safe custody N. C 9111918
Enclosed we send you
Mod. 111 Imp. form.
Please take care to refund us the paid tax."
Indklagede har oplyst, at man i sommeren 1995 kontaktede den nu forhenværende depotbank i Italien, som meddelte, at der ikke var registreret et tilgodehavende til indklagede. Indklagede rekonstruerede herefter den tidligere tilbagesøgning og fremsendte dokumenterne til Italien den 13. december 1995. Af skrivelsen fremgår:
"We are now returning the sheet no. 1 and 2 which you so kindly have completed for us. They are duly signed by [indklagede] and the Danish Tax Authorities. We also enclose leaflets from The Danish Commerce and Companies Agency in Danish and English, a list of Authorized signatures, Annual Report 1993 and 1994 - all concerning [indklagede] for your information.
We hope that the enclosed material will be sufficient for the Italian Ministry of Finance and that the outstanding amount will be returned to us in the near future???
Once again we would like to thank you for all your help and assistance ..."
I december 1996 rettede klageren henvendelse til indklagede med krav om udbetaling af kuponskatten med tillæg af renter, hvilket indklagede afslog.
Ved klageskema af 7. maj 1997 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale kuponskatten med tillæg af renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at det er uacceptabelt, at han nu på 5. år må afvente tilbagebetaling af kuponskatten. I andre pengeinstitutter har han fået oplyst, at tilbagesøgning af italiensk kuponskat kan ekspederes på mindre end to år. Indklagede har ikke dokumenteret, at man inden for rimelig tid og på korrekt måde har søgt kuponskatten refunderet, hvorfor den lange ekspeditionstid må skyldes fejl fra indklagedes side. Indklagede har i hvert fald undladt at følge op på sagen og at orientere ham om forløbet. Da engagementet i øvrigt var afviklet, var det ved et tilfælde, at han ultimo 1996 blev opmærksom på, at beløbet stadig var udestående.
Indklagede har anført, at ekspeditionstiden hos de italienske skattemyndigheder er kendt for at være langvarig, hvorfor man ikke fandt anledning til at følge op på sagen før i sommeren 1995. Indklagede er uden ansvar for, at den oprindelige refusionsansøgning i 1992 ikke blev ekspederet som forudsat og er i øvrigt uden ansvar for ekspeditionstiden hos de italienske skattemyndigheder.
Ankenævnets bemærkninger:
Efter indholdet af indklagedes fremsendelsesskrivelser af 19. november 1992 og 13. december 1995 sammenholdt med, at indklagede ikke har fremlagt den først fremsendte refusionsansøgning, må Ankenævnet lægge til grund, at det forhold, at der endnu i december 1995 ikke var sket refusion af den af klageren betalte udbytteskat, ikke udelukkende beror på de italienske myndigheder, men tillige må tilskrives, at ansøgningen ikke har været behørig. Ankenævnet lægger videre til grund, at den i december 1995 fremsendte anmodning er fyldestgørende, og at der ikke forinden dens fremsendelse var indtrådt forældelse af klagerens krav på refusion.
Ankenævnet finder på denne baggrund ikke, at det kan pålægges indklagede at betale kuponskatten til klageren, som må være henvist til at afvente beløbets udbetaling fra de italienske myndigheder. Ankenævnet finder derimod, at indklagede bør erstatte klageren det rentetab, han har lidt ved, at den første - som det er lagt til grund ikke behørige - ansøgning ikke førte til refusion af den betalte kuponskat. Den forsinkelse, som derved er indtrådt, kan passende fastsættes til tidsrummet fra den 15. oktober 1992 - på hvilket tidspunkt det må antages, at indklagede ville have været i stand til at fremsende en ansøgning ledsaget af de oplysninger, som fremgår af skrivelsen af 13. december 1995 - til den 13. december 1995, hvor behørig ansøgning faktisk blev fremsendt. Forrentningen, der må ske med sædvanlig procesrente, skal ske efter kursen på ITL den 1. december 1994, på hvilket tidspunkt klageren kunne have påregnet at modtage den betalte kuponskat retur.
Som følge heraf
Indklagede skal inden 4 uger betale klageren et beløb, der udgør den til enhver tid gældende sædvanlige procesrente i tidsrummet 15. oktober 1992 - 13. december 1995 beregnet af modværdien i DKK af 4.526.666 ITL efter kursen den 1. december 1994. Klagegebyret tilbagebetales klageren.