Tvist om baggrund for underskud
| Sagsnummer: | 78/2002 |
| Dato: | 20-08-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Peter Stig Hansen, Erik Sevaldsen. |
| Klageemne: |
Budgetkonto - overtræk
|
| Ledetekst: | Tvist om baggrund for underskud |
| Indklagede: | Forstædernes Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører underskud på klagernes budgetkonto, som ifølge klagerne skyldes indklagedes dårlige rådgivning, i forbindelse med erhvervelse af en fast ejendom m.v.
Sagens omstændigheder.
Pr. 1. april 1998 købte klagerne en fast ejendom og solgte i denne forbindelse en andelslejlighed.
Klagerne er kunder hos indklagede, hvor der i juli 1998 blev oprettet en PBS-konto til betaling af faste udgifter.
I sagen er fremlagt et budget for 1998 vedrørende klagernes faste udgifter tilknyttet PBS-kontoen. Budgettet forudsætter overførsel af 25.000 kr. månedligt, svarende til 300.000 kr. årligt. De samlede udgifter er anført med 269.208 kr. Klagerne har anført, at indklagedes tidligere medarbejder HJ rådgav ved udfærdigelse af budgettet i forbindelse med huskøbet. Efter HJs godkendelse indlagde de budgettet på deres egen PC og udskrev en kopi til indklagede.
Klagerne forventede et provenu på 20.000 kr. ved salget af deres andelslejlighed. Klagerne har anført, at beløbet imidlertid ikke indgik, hvilket indklagede blev gjort opmærksom på.
Ved kreditaftale underskrevet af klagerne den 15. november 1998 blev der tilknyttet en kredit på 15.000 kr. til PBS-kontoen. Af kontoudtog fremgår, at kontoen i længere perioder frem til 15. august 2000 var overtrukket. 15. august 2000 blev et boliglån forhøjet og provenuet på knap 73.000 kr. indsat på PBS-kontoen, hvis saldo herefter var positiv med ca. 6.600 kr.
Ultimo 2000 fik den ene klager nyt job, hvilket medførte en lønnedgang med ca. en tredjedel.
Medio 2001 satte klagerne deres ejendom til salg. Denne blev solgt pr. 15. oktober 2001.
Indklagede har anført, at man i juli / august 2001 slettede PBS-betalinger i forbindelse med tilbageførsel af betalinger, for hvilke der ikke var dækning. Efter aftale med klagerne blev betalinger løbende tilmeldt igen.
Ved e-mail af 18. september 2001 rettede klagerne henvendelse og gav udtryk for utilfredshed med forløbet af kundeforholdet. Klagerne anførte, at de med HJ havde aftalt, at hvis deres ejendom blev solgt, kunne de låne 100.000 kr. til udbetaling på et nyt hus til maksimalt 1,3 mio. kr. Efter at HJ var fratrådt, afslog deres nye rådgiver dette. Ved skrivelse af 26. samme måned meddelte indklagede, at det var korrekt, at man havde accepteret at hjælpe med finansiering ved boligskift, men en forudsætning var, at deres ejendom blev solgt. Da dette endnu ikke var sket, kunne indklagede p.t. ikke hjælpe med en låneudvidelse.
Den 26. februar 2002 blev der overført ca. 133.000 kr. til PBS-kontoen, hvis saldo herefter var 1.440 kr. (negativ). Beløbet hidrørte fra salget af klagernes ejendom.
Parternes påstande.
Klagerne har den 18. februar 2002 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 100.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede i forbindelse med udfærdigelse af budget for 1998 ikke tog højde for den første terminsydelse på 18.000 kr. efter købet af ejendommen. De fik kvartalsvis en påmindelse om budgetkontoens negative saldo. Indklagede oplyste, at de skulle se tiden an for at se, om det udlignede sig.
I maj måned 2001 besluttede de efter drøftelse med indklagede at sælge ejendommen. Umiddelbart inden ejendommen blev solgt, spærrede indklagede deres kreditkort og afmeldte betalingsaftaler tilknyttet betalingsservice. Indklagede tog også kontakt til deres ejendomsmægler med forespørgsel om, hvordan salget af ejendomme gik.
Indklagede burde havde reageret på deres henvendelser vedrørende underskud på budgetkontoen og undersøgt, hvordan dette kunne rettes op, inden det var for sent. Men intet skete.
Det var uden betydning, at den ene af dem fik nyt job og hermed en lønnedgang. De kunne under alle omstændigheder ikke blive boende i ejendommen, da underskuddet, som eksisterede siden indflytningen, efter 3 1/2 år var blevet for stort. Dette skyldes ikke overforbrug. De bestrider, at der blev betalt regninger, som ikke fremgik af budgettet.
De finder, de er påført tab som følge af indklagedes håndtering af engagementet og dårlig rådgivning i forbindelse med ejendomskøbet. I deres erstatningskrav er indregnet beløbsmæssige og menneskelige omkostninger.
Indklagede har anført, at klagerne i 1998 med de daværende indkomster havde råd til at sidde i den købte ejendom.
Overtrækket på PBS-kontoen skyldtes, at klagerne havde overskredet budgettet og betalte ikke-budgetterede regninger over PBS-kontoen.
Det var den ene klagers drastiske nedgang i lønindkomst og ikke det forhold, at klagernes budget var uholdbart, der nødvendiggjorde salg af ejendommen.
Indklagede havde ikke ansvaret for klagernes budget eller økonomi, og klagerne ses ikke at have lidt et tab.
Provenuet ved salget af huset skulle anvendes til nedbringelse af klagernes gæld til indklagede. Man havde derfor en interesse i at følge hussalget og kontaktede ejendomsmægleren.
Ved en gennemgang af klagernes PBS-aftaler kom man ved en fejl til at slette de fleste af aftalerne. Man anmodede derfor klagerne om at indsende de girokort, som klagerne prioriterede højest.
Salget af klagernes ejendom indbragte et væsentligt mindre provenu end forventet.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har udvist fejl eller forsømmelser, hvorved klagerne er blevet påført et tab. Det lægges til grund, at underskuddet på klagernes budgetkonto var forårsaget blandt andet af, at et provenu fra salget af klagernes andelslejlighed ikke indgik, og at beløb hævet på kontoen er anvendt til betaling af klagernes udgifter.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.