Realkreditlignende lån, særlige indfrielsesvilkår.
| Sagsnummer: | 406/1996 |
| Dato: | 12-03-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Inge Frølich, Bjarne Lau Pedersen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - særlige indfrielsesvilkår
Udlån - indfrielse |
| Ledetekst: | Realkreditlignende lån, særlige indfrielsesvilkår. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I henhold til pantebrev underskrevet af klagerne den 9. februar 1993 ydede indklagede klagerne et realkreditlignende lån på 644.605 kr. Lånet blev ydet som lån mod sikkerhed i klagernes faste ejendom. Af pantebrevets forside fremgår:
"Boliglån med særlige indfrielsesvilkår udstedt til sikkerhed for lån omfattet af par. 2 i lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v."
Pantebrevet er på 7 sider; på side 3-4 er under "Særlige Bestemmelser" anført:
"4. Opsigelse
Debitor har ret til at opsige pantegælden til indfrielse helt eller delvist med mindst 3 måneders varsel til en termin. Omprioritering anses som indfrielse.
...
5. Indfrielse
I tilfælde af førtidig indfrielse, jf. Særlige Bestemmelser pkt. 4, gælder følgende regler:
Debitor skal, som anført nedenfor, betale et indfrielsesbeløb og et indfrielsesgebyr tillige med påløbne renter, løbende administrationsprovision og evt. påløbne gebyrer.
Indfrielsesbeløbet beregnes som nutidsværdien på indfrielsestidspunktet af de resterende rente- og afdragsbetalinger på pantebrevet. Ved beregningen anvendes en rente (diskonteringsrenten) svarende til bankens eller et af bankens datterselskabers rente for nyudlån på tilsvarende vilkår. Ud over indfrielsesbeløbet betales et indfrielsesgebyr, fastsat af banken på for tiden 0,35000% af indfrielsesbeløbet dog mindst kr. 400,00. Hvis ikke banken eller nogen af bankens datterselskaber yder udlån på sådanne vilkår, anvendes som diskonteringsrente den årlige effektive rente på den statsobligation, som har en gennemsnitlig restløbetid nærmest den gennemsnitlige restløbetid for lånet, eller hvis sådan ikke forefindes, anden tilsvarende børsnoteret obligation. Ved nutidsværdien forstås det beløb, som forrentet med markedsrenten (diskonteringsrenten) vil give banken et afkast svarende til det afkast, banken ville have opnået efter den oprindeligt aftalte afvikling.
Hvis markedsrenten (bankens eller et af bankens datterselskabers rente for nyudlån eller den anvendte (stats)-obligationsrente, jf. foregående afsnit) på indfrielsestidspunktet er lavere end den pålydende rente på pantebrevet, vil debitor således ved de her omhandlede indfrielser skulle indfri pantegælden med et kapitalbeløb, der er højere end pantebrevets pålydende restgæld. Indfrielsesbeløbet i de respektive terminer kan dog højst andrage de beløb, der fremgår af det skema vedr. ydelsesforløbet, som samtidig hermed er udleveret til debitor (Kolonnen "Max. indfr. beløb"). Hvis markedsrenten på indfrielsestidspunktet er højere end den pålydende rente på pantebrevet, vil pantegælden kunne indfries med et kapitalbeløb, der er lavere end pantebrevets pålydende restgæld."
I tilknytning til pantebrevet udarbejdedes en tabel, der angiver lånets afviklingsforløb. Tabellen indeholder seks kolonner, hvoraf den sidste er benævnt "Max. indfr. beløb".
Ved klageskema af 21. oktober 1996 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde en godtgørelse for det økonomiske tab, de har lidt som følge af dårlig vejledning ved lånets etablering.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at de henvendte sig til indklagede ved årsskiftet 1992/93, idet de havde behov for en sanering af deres privatøkonomi. De accepterede indklagedes forslag om omprioritering af ejendommen med et 30-årigt lån, idet de på grund af lavere ydelse kunne opnå den ønskede likviditetslettelse. De følte sig presset til at benytte indklagedes eget produkt på grund af det øvrige låneengagement. Indklagedes rådgivning var vaklende, og det var svært at få fyldestgørende svar på deres spørgsmål, idet der var tale om et nyt produkt. De hæftede sig ikke særligt ved indfrielsesvilkårene. Først da de i 1995 på grund af den gunstige renteudvikling ønskede at omprioritere, konstaterede de, at lånet kun kunne indfries til overkurs. De finder, at indfrielsesvilkårene i pantebrevet er uigennemskuelige, og at de på grund af vildledende og mangelfuld information ved låneoptagelsen er berettiget til erstatning for kurstab i forbindelse med indfrielse af lånet.
Indklagede har anført, at klagerne forud for pantebrevets underskrift blev rådgivet om baggrunden for og betydningen af de særlige indfrielsesvilkår, herunder betydningen af kolonnen "Max. indfr. beløb". Lånetypen blev introduceret i april 1991. Afdelingen havde en del af disse lån og var opmærksom på, at netop de særlige indfrielsesvilkår kunne være vanskelige at forstå, hvorfor der blev lagt vægt herpå i rådgivningen. Det bestrides, at vejledningen var vaklende, og at klagerne blev presset til at acceptere indklagedes lånetilbud. Valget var klagernes og blev truffet på baggrund af en likviditetsforbedring på ca. 2.000 kr. pr. måned, som klagerne opnåede ved låneoptagelsen. Det bestrides, at klagerne har lidt et tab, da en omprioritering med et obligationslån med samme provenu ville have medført en højere hovedstol. Realkreditinstitutterne kunne på daværende tidspunkt ikke yde kontantlån.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at klagerne ved deres underskrift af pantebrevet på bindende måde har tiltrådt de særlige indfrielsesvilkår, som klart fremgår af pantebrevet, og som ikke er usædvanlige for pantebreve af denne karakter. Ankenævnet finder ikke grundlag for fastslå, at indklagede i forbindelse med låneoptagelsen har givet klagerne vildledende oplysninger eller mangelfuld rådgivning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.