Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om køb af aktier

Sagsnummer: 289/2003
Dato: 30-12-2003
Ankenævn: Peter Blok, Anne Dehn Jeppesen, Rut Jørgensen, Astrid Thomas, Erik Sevaldsen
Klageemne: Værdipapirer - forhold vedrørende udenlandske papirer
Ledetekst: Rådgivning om køb af aktier
Indklagede: Sydbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelser mod indklagedes rådgivning vedrørende aktier.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der har været kunde hos indklagede siden 1976, oprettede i november 1991 en ratepension. I august 1997 begyndte klageren at handle med aktier.

I september 2000 indgik klageren en investeringsaftale med indklagede, hvorefter indklagede fik fuldmagt til at disponere over klagerens værdipapirer.

Den 2. juli 2002 afsagde Ankenævnet kendelse vedrørende en af klageren mod indklagede indgivet klage (sag nr. 83/2002), hvorefter klageren krævede erstatning som følge af, at indklagede skulle have givet klageren mangelfulde oplysninger om Cisco-aktier i perioden fra 1. januar 1997 til 2001. Ankenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at indklagede ved rådgivningen af klageren om investeringer i aktier i perioden fra 1997 havde begået fejl eller forsømmelser, der kunne medføre et erstatningsansvar. Klagen blev således ikke taget til følge.

Ved skrivelse modtaget den 23. oktober 2002 i indklagedes Østre afdeling Svendborg, hvor klageren er kunde, rettede klageren henvendelse om kursudviklingen i selskaberne Cisco Systems Incorporated og Berkshire Hathaway. Klageren stillede spørgsmål ved indklagedes rådgivning om investering i de nævnte selskaber. Ved skrivelser modtaget henholdsvis 7. og 12. november 2002 rykkede klageren for svar.

Ved skrivelse af 12. november 2002 anførte indklagede, at man gik ud fra, at klageren hentydede til et brev modtaget den 11. februar 2002, som indklagede havde besvaret den 15. samme måned, hvor indklagede havde indbudt klageren til et møde for at drøfte de emner, klageren havde omtalt i sin henvendelse. Klageren kom imidlertid ikke til mødet. Indklagede henviste til Ankenævnets afgørelse og meddelte, at man ikke havde yderligere kommentarer.

Parternes påstande.

Klageren har den 7. august 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, "muligvis erstatning for tabte kurser".

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han to gange har henvendt sig skriftligt til indklagede med anmodning om, at indklagede tjekkede kurserne på Berkshire Hathaway-aktien fra 1985 og otte år frem, hvor selskabet steg 55,555 % årligt.

En navngiven medarbejder i indklagedes Østre afdeling Svendborg havde oplyst, at der ikke var større fortjeneste at hente i 1991, hvor han oprettede ratepensionen.

Indklagede har anført, at klageren ikke før end i 1997 tilkendegav, at han ønskede at handle med aktier. I forbindelse med oprettelsen af ratepensionen i 1991 forespurgte klageren ikke, om Berkshire Hathaway-aktiens udvikling, ligesom han ikke fik rådgivning om denne aktie.

Det har været klagerens egen beslutning, om han ønskede at investere i aktier. Indklagede kan ikke være ansvarlig for klagerens beslutning om at placere sine midler i en ratepension i stedet for at investere i Berkshire Hathaway-aktien.

For så vidt angår kundeforholdet i perioden fra 1997 gør indklagede gældende, at man efter bedste evne har rådgivet klageren til at optimere sine investeringer ud fra klagerens eget ønske om at hjemtage hurtige gevinster og dermed ikke løbe større risiko.

Rådgivning af og anbefalinger til klageren er vurderet og videregivet på baggrund af klagerens risikovillighed.

Optimismen til Berkshire Hathaway-aktien har været faldende, hvilket har vist sig i uro omkring aktiens kurs siden 1997.

Overordnet gøres det gældende, at man ikke har udvist fejl eller forsømmelser og således ikke er erstatningsansvarlig for klagerens manglende gevinst.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar som følge af, at indklagede ikke i 1991 anbefalede klageren at investere i Berkshire Hathaway-aktier. Dette gælder, selv om denne aktie i tiden efter 1985 måtte være steget som anført af klageren. Efter det foreliggende er der heller ikke i øvrigt grundlag for at antage, at indklagede har begået fejl ved sin rådgivning af klageren.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.