Trangsbeneficie.
| Sagsnummer: | 232/2002 |
| Dato: | 22-10-2002 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Christian Egeskov, Inge Frølich, Karen Frøsig, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Trangsbeneficie. |
| Indklagede: | Jyske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede var berettiget til at foretage modregning i indeståendet på klagerens Totalkonto.
Sagens omstændigheder.
I 1997 overgik klagerens kassekredit hos indklagede til inkasso med en gæld på 129.453,48 kr.
Klageren pådrog sig en rygskade i forbindelse med en ulykke og blev tilkendt mellemste førtidspension, hvilket han ved skrivelse af 4. oktober 1998 meddelte indklagede.
Fra en af klageren tegnet forsikring, der var pantsat til indklagede, blev der i maj 2001 udbetalt 78.250 kr. til nedbringelse af engagementet.
I juni 2001 blev der ved skifteretten i Skanderborg indledt gældssaneringssag for klageren.
I november 2001 afslog retten gældssanering. Af udskriften af retsbogen fremgår, at klageren havde forbrugt en livsforsikringssum på ca. 200.000 kr., som han havde fået udbetalt efter sin ægtefælles død den 14. februar 2001.
På grundlag af en stævning fra indklagede blev klageren ved udeblivelsesdom af 5. marts 2002 afsagt af retten i Skanderborg dømt til at betale 121.330 kr. med tillæg af rente 19,75% p.a. fra den 18. januar 2002 samt sagens omkostninger med 6.850 kr.
Ved udgangen af marts 2002 var der et indestående på klagerens Totalkonto hos indklagede på 28.758,64 kr.
Den 2. april 2002 gennemførte indklagede klagerens betaling af husleje på 3.500 kr. via Totalkontoen. Samme dag overførte indklagede 22.000 kr. fra Totalkontoen til nedbringelse af gælden. Restindeståendet udgjorde herefter 3.258,64 kr.; heraf blev 3.228,64 kr. tilsendt klageren i check den 9. april 2002, mens de resterende 30 kr. blev anvendt til dækning af gebyr pr. 30. samme måned.
Ved skrivelse af 11. april 2000 gjorde klageren ved en repræsentant, A, indsigelse imod modregningen. A gjorde gældende, at de 3.228,64 kr. var utilstrækkelige til dækning af leveomkostninger for klageren og dennes hjemmeboende datter, der p.t. var på efterskole. A fremlagde regninger på i alt 16.748,62 kr. og oplyste om yderligere udækkede udgifter til bl.a. datterens hjemtransport i weekender, lejeforhøjelse m.v. Regningerne omfattede skolepenge, 2.218 kr., sygeforsikring, 262 kr., el, 5.871,41 kr., bilreparation, 6.100,63 kr. og vand, 2.296,58 kr.
Indklagede fastholdt modregningen.
Den 30. april 2002 fik indklagede i fogedretten udlæg i et eventuelt depositum vedrørende klagerens lejemål. Ifølge indklagedes advokats skrivelse til indklagede af samme dato havde klageren i fogedretten oplyst, at han havde solgt sin bil til A for 850 kr.
Klageren har under sagen oplyst, at bilen var blevet solgt for 8.500 kr., hvoraf 2.000 kr. skulle dække udgifter, som A havde afholdt for ham, mens det resterende beløb blev anvendt til kost og transportudgifter i forbindelse med datterens skolegang, da han stod helt uden midler.
Under sagen er der fremlagt kontoudskrifter for Totalkontoen for perioden 19. juli 2001 - 30. april 2002. Det fremgår, at indbetalingerne på kontoen hovedsageligt vedrører førtidspension på månedligt ca. 8.300 kr., boligydelse på månedligt ca. 2.600 kr. og børnefamilieydelse på kvartalsvis 2.150 kr.
Udbetalingerne fra kontoen vedrører hovedsageligt klagerens husleje på 3.500 kr. pr. måned. Herudover blev der i hver af månederne august, september, oktober, november, december 2001 og januar 2002 foretaget én udbetaling, der i størrelse varierede i intervallet 7.384 kr.-14.201 kr. Efter hver udbetaling resterede der ca. 5.000 kr. på kontoen. Den seneste udbetaling fandt sted den 21. januar 2002, hvor der blev udbetalt 12.940 kr., hvorefter der resterede 5.000 kr. på kontoen. I februar og marts 2002 blev der ikke foretaget udbetalinger.
Af indklagedes generelle forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"Modregning
Banken kan uden forudgående meddelelse til Dem modregne ethvert forfaldent eller uforfaldent tilgodehavende hos Dem i ethvert tilgodehavende, som De har eller får hos banken, medmindre andet aftales. For forbrugerforhold kan modregning dog kun finde sted vedrørende forfaldne tilgodehavender. Banken modregner dog ikke i den del af Deres løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække almindelige leveomkostninger. Banken modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivning og/eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning."
Parternes påstande.
Den 11. juni 2002 har klageren v/A indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre modregningen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at gælden stammer fra driften af en gård, som han overtog efter sine forældre. Hans ægtefælle blev syg og fik tilkendt invalidepension, og gården, som ikke var rentabel, blev solgt. Han fik beskæftigelse som landbrugsmedhjælper og pådrog sig i forbindelse hermed en rygskade, der medførte, at han blev tilkendt invalidepension. Efter ægtefællens død gik en familiekonflikt "helt amok", og han fik en lang periode med depressioner, druk, blackouts m.v., hvor han forbrugte alt for mange midler.
Efterfølgende forsøgte han at få styr på sin økonomi via et kuvertsystem, som han opbevarede hjemme. I februar og marts 2002 lod han i stedet pengene stå på kontoen. Han brugte løbende sit indestående på kontoen på nær et beløb, der var afsat til uforudsete udgifter. Indklagedes modregning medførte, at han ikke var i stand til at betale sine udgifter.
Beløbet på 3.228,64 kr. er urimeligt og væsentligt lavere, end hvad der kan anses for eksistensminimum til to personer.
De fremlagte regninger er almindelige i et husholdningsbudget.
Indklagede har anført, at det var berettiget at modregne, idet de almindelige betingelser for modregning var opfyldt.
Modregningen var ikke i strid med de generelle forretningsbetingelser eller retsplejelovens § 509, stk. 2, idet klagerens husleje blev betalt, ligesom der blev udbetalt 3.228,64 kr. til dækning af leveomkostninger resten af måneden.
Regningerne vedrørende efterskolen, datterens transport i weekender og bilreparationen er ikke udgifter, der er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod, jf. retsplejelovens § 509, stk. 2.
Regningerne vedrørende efterskolen og el var forfaldne på tidspunktet for modregningen.
Udgiften til bilreparation er uforståelig, idet klageren skulle have solgt sin bil, hvilket man ikke havde kendskab til før fogedforretningen den 30. april 2002.
Indklagede har ikke assisteret klageren ved betaling af udgifter, og indklagede har derfor heller ikke har haft kendskab til, hvorledes klageren normalt foretager sine betalinger. Det vides således heller ikke, om regningerne er betalt.
Beskyttelsen mod kreditorforfølgning forudsætter, at beskyttede midler ikke sammenblandes med midler, som ikke er beskyttet mod udlæg, jf. retspraksis om kreditorbeskyttede erstatninger.
Indklagede har ikke haft kendskab til klagerens familiemæssige forhold før A's henvendelse i april 2002.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren ikke oppebærer eller i perioden forud for modregningen den 2. april 2002 har oppebåret nogen indtægt ud over de sociale ydelser i form af mellemste førtidspension, boligydelse m.v., som løbende indgik på klagerens Totalkonto hos indklagede.
Ankenævnet lægger til grund, at de sociale ydelser, som klageren modtager, i det hele medgår til at dække almindelige leveomkostninger for klageren og dennes husstand. De sociale ydelser udgør pr. måned ca. 11.600 kr. (førtidspension ca. 8.300 kr., boligydelse ca. 2.600 kr. og børnefamilieydelse omregnet ca. 700 kr.). Af dette beløb er der anvendt ca. 3.500 kr. til betaling af klagerens husleje, og klageren fik i forbindelse med indklagedes modregning stillet ca. 3.200 kr. til rådighed, i alt ca. 6.700 kr.
Ankenævnet finder, at indklagede har været berettiget til at foretage modregning i indeståendet på kontoen. Denne modregning kan imidlertid ikke foretages i den del af indeståendet, som må anses for at ville medgå til almindelige leveomkostninger for klageren og dennes husstand.
Efter det anførte finder Ankenævnet derfor, at indklagede skal tilbageføre 5.000 kr. til klagerens konto, hvorved klageren stilles således, at der alene er foretaget modregning i den del af indeståendet, som overstiger klagerens sociale ydelser.
Herefter
Indklagede skal inden fire uger betale klageren 5.000 kr.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.