Sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld. Bortfald som følge af ændring i hovedforholdet.
| Sagsnummer: | 102/1989 |
| Dato: | 10-07-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Mogens Hvelplund, Arnold Kjær Larsen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Tredjemandspant - omfang
|
| Ledetekst: | Sikkerhedsstillelse for tredjemands gæld. Bortfald som følge af ændring i hovedforholdet. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I januar 1985 optog klagerens søn tre udlandslån hos indklagede. Ifølge lånedokumenterne skulle de tre lån, der var ydet i henholdsvis i D-Mark, schweizerfrancs og hollandske gylden "eller modværdien i en anden eurovaluta," indfries den 21. januar 1990. Renten skulle fastsættes forud for 6 måneder ad gangen. I rubrikken "Valuta" var bl.a. anført: "Lånet er ydet i ovennævnte valuta i det anførte tidsrum. ..... Lånet vil sædvanligvis kunne omlægges til en anden valuta på en forfaldsdato ...."
Til sikkerhed for engagementet gav klageren indklagede sekundær håndpant i to pantebreve på 25.000 kr. og 235.000 kr. i sin ejendom.
Ifølge sikkerhedsstillelsesdokumentet var sikkerheden stillet for 3 ved lånenumre angivne lån.
I skrivelse af 8. januar 1986 anmodede klagerens søn indklagede om at omlægge lånene til anden valuta. Lånene blev endvidere omlagt i juli 1986 og januar 1987 i forbindelse med rentebetaling. Ved omlægningerne ændredes lånenumrene.
Ved skrivelse af 7. juli 1988 anmodede indklagede klageren om at underskrive og returnere et vedlagt tillæg til sikkerhedsstillelsesdokumentet som bekræftelse på, at de deponerede pantebreve primært var deponeret til sikkerhed for klagerens søns til enhver tid værende udlandslån hos indklagede, eller hvad der måtte træde i stedet for dette udlandslån.
Ved skrivelse af 3. august 1988 returnerede klageren tillægget i underskrevet stand under forudsætning af, at indklagede erklærede sig indforstået med, at ejerpantebrevene skulle rykke for optagelse af et kreditforeningslån på 350.000 kr.
I skrivelse af 6. oktober 1988 meddelte indklagede klageren, at man var indstillet på at respektere kreditforeningslånet på betingelse af, at klageren kautionerede begrænset til 100.000 kr. for sønnens udlandslån eller hvad der måtte træde i stedet herfor. Samtidig hermed var indklagede indforstået med, at klagerens kaution samt sikkerhedsstillelse med ejerpantebreve maksimalt kunne gøres gældende for 260.000 kr. Derudover ønskede indklagede en tilfredsstillende soliditetsoplysning udarbejdet af klagerenseget pengeinstitut, og endelig skulle klageren indbetale et ekspeditionsgebyr på 1.000 kr.
I skrivelse af 20. oktober 1988 meddelte klagerens advokat indklagede, at klageren ikke ønskede at efterkomme indklagedes krav. Da de i sikkerhedsstillelsen nævnte lån var indfriet uden ny aftale om sikkerhedsstillelse, var den indgåede aftale nu bortfaldet. Indklagede anmodedes derfor om at bekræfte bortfaldet af den sekundære håndpantsætning overfor den primære håndpanthaver.
I skrivelse af 12. december 1988 frafaldt indklagede kravet om soliditetsoplysning og betaling af ekspeditionsgebyr, men fastholdt kravet om selvskyldnerkaution.
Efter yderligere brevveksling har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at sikkerhedsstillelsen er bortfaldet, og at frafalde den sekundære håndpantsætningserklæring.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at sikkerhedsstillelsen ifølge sikkerhedsstillelsesdokumentet skulle tjene som sikkerhed for "nedenstående lån" ... lån nr. 6079-8, 6080-1 og 6082-2."
Det fremgår af indklagedes skrivelser af 21. januar 1986, 20. januar 1987 og 20. januar 1988, at de tre lån er indfriet på de nævnte datoer. Den omstændighed, at låntageren samtidig har optaget nye lån, ændrer intet ved det faktum, at de tre oprindelige lån er indfriet. Klageren er derfor frigjort fra sin sikkerhedsstillelse, uanset at de pågældende lån ifølge låneaftalerne først skulle indfries den 21. januar 1990.
I lånedokumenternes angivelse i rubrikken "valuta" af, at lånet sædvanligvis vil kunne omlægges til en anden valuta på en forfaldsdato, kan ordet "forfaldsdato" efter sammenhængen alene antages at henvise til et forfaldstidspunkt for hovedstolen eller afdrag på denne. Der er ikke i låneaftalerne anført andet forfaldstidspunkt end indfrielsestidspunktet 21. januar 1990. Rubrikken i låneaftalerne om afdragsvis indfrielse er ikke udfyldt, og den citerede passus om omlægning har derfor ikke nogen selvstændig betydning. Ordet "forfaldsdato" kan ikke antages at vedrøre renter. I renterubrikken fremgår det nemlig, at renten "fastsættes" forud for seks måneder ad gangen, mens der intet nærmere fremgår om forfaldstidspunktet for renterne.
Der er hverken i den individuelle tekst, i den fortrykte tekst eller i øvrigt på anden måde grundlag for at hævde, at klageren skulle være forpligtet til at acceptere omlægning af de tre udlandslån. Klageren har ikke accepteret - og ej heller været forpligtet hertil - at sikkerhedsstillelsen skulle tjene til sikkerhed for nye udlandslån, der i øvrigt blev optaget til dels i andre valutaer og med nye lånenumre.
Da indklagede i skrivelse af 7. juli 1988 har anmodet om klagerens underskrift på, at sikkerheden nu skal gælde for låntagers "til enhver tid værende udlandslån hos indklagede" fremgår det, at indklagede også har været af den opfattlese, at klageren var frigjort for sin sikkerhedsstillelse.
Indklagedes fortolkning af sikkerhedsstillelsesdokument og lånedokument er i strid med dokumenternes ordlyd, og det må i tilfælde af uklarhed om forståelsen af dokumenterne komme indklagede som koncipist til skade.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældendeat det af låneaftalens ordlyd fremgår, at "lånet vil sædvanligvis kunne omlægges til en anden valuta på en forfaldsdato". Ved ordet "forfaldsdato" forstås den dato, hvor ydelse på lånet - det vil sige renter og afdrag - skal erlægges. Da der imidlertid ikke i det her omhandlede låneforhold er aftalt afdragsvis tilbagebetaling af hovedstolen, er det alene den halvårlige, forfaldne rente, der skal betales på forfaldsdatoen.
I forbindelse med omlægningen til anden valuta sker der en ændring af lånenumrene, hvilket er en formel ændring, der har baggrund i tekniske årsager. Selve låneforholdet til kunden er fortsat det samme, og i dette tilfælde er det aftalte ophørstidspunkt for lånene den 21. januar 1990.
Der er i engagementet også sket ændringer i låneumrene, uden at der samtidig er sket omlægning af valutaen.
Klageren har således ikke kunnet have nogen berettiget forventning om, at låneforholdet ophørte inden 21. januar 1990, og da der ikke er tale om, at låneforholdet rent faktisk er ophørt, men blot tale om ændringer af lånenumre, er klagerens sikkerhedsstillelse ikke bortfaldet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge lånedokumenterne er de lån, som klageren har stillet sikkerhed for, optaget i tre anførte valutaer "eller modværdien i en anden eurovaluta", og det er anført, at lånene indfries den 21. janaur 1990.
Det forhold, at lånene i løbetiden er konverteret til andre valutaer, uden at låntagerens engagement derved er blevet udvidet, kan ikke medføre, at klagerens sikkerhedsstillelse herfor er bortfaldet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.