Krav om godtgørelse for bidragsstigninger. Indsigelse mod bankens rådgivningsskema, der angav, at ydelsen var kendt i hele lånets løbetid.
| Sagsnummer: | 300/2016 |
| Dato: | 11-09-2017 |
| Ankenævn: | Eva Hammerum, Anita Nedergaard, Karin Duerlund, Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om godtgørelse for bidragsstigninger. Indsigelse mod bankens rådgivningsskema, der angav, at ydelsen var kendt i hele lånets løbetid. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om godtgørelse for bidragsstigninger. Indsigelse mod bankens rådgivningsskema, der angav, at ydelsen var kendt i hele lånets løbetid.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank.
I starten af 2012 ønskede klageren at optage et lån til indfrielse af hans to eksisterende Totalkreditlån, der var optaget i 2009 med oprindelige hovedstole på henholdsvis 319.000 kr. og 1.109.000 kr. Den 19. januar 2012 modtog klageren via banken et lånetilbud om optagelse af et 20-årigt 3 % obligationslån på 1.293.000 kr. i Totalkredit. Af et brev af samme dag fra banken til klageren fremgik, at klageren samtidig modtog en ”tilbudspakke” med udkast til låne- og pantsætningsaftale, et underskriftdokument, et Standardiseret Europæisk Informationsblad samt en långuide. Banken har oplyst, at den gennemgik dokumenterne med klageren, og at klageren i den forbindelse underskrev et rådgivningsskema. Af rådgivningsskemaet fremgik bl.a.:
”Dette skema udleveres på baggrund af rådgivningssamtale mellem jer og Sydbank. …
Om vores risikovillighed
Lav risiko - ønsker en fast ydelse på lånet og sikkerhed for beskyttelse af boligens friværdi ved rentestigninger. Er orienteret om, at den lave risiko på lånet typisk afspejles i en højere ydelse. …
… De væsentligste egenskaber ved det valgte lån.
… Banken har i den forbindelse oplyst os om følgende: Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er ydelsens størrelse kendt i hele lånets løbetid. …
… Begrundelse for valget af lånet i lyset af vores økonomiske situation.
Stort set uændret ydelse ved at gå til 3% lån med 20 års løbetid. …””
Af underskriftdokumentet fremgik bl.a.:
”… Med vores underskrift bekræfter vi endvidere, at vi i forbindelse med vores ansøgning om lån i Totalkredit har modtaget lånetilbud stort kr.1.293.000 bilagt følgende dokumenter, hvis indhold vi er bekendt med og har tiltrådt med henblik på accept af lånetilbuddet og udbetaling af lånet:
- Låne og pantsætningsaftale
- Långuide
- Kurskontrakt
- Standardiseret Europæisk Informationsblad
Endvidere er vi bekendt med, at formidlende pengeinstitut stiller supplerende sikkerhed for nærværende Totalkredit-lån, og at formidlende pengeinstitut vil modtage en honorering herfor samt for låneformidlingen. Størrelsen af honoreringen oplyses af pengeinstituttet. Den supplerende sikkerhed er alene et forhold mellem Totalkredit og pengeinstituttet, og låntager vil ikke blive afkrævet betaling herfor. …”
Af lånetilbuddet fremgik, at bidragssatsen var 0,4868 % af lånets restgæld pr. år, og at den anførte bidragssats ”forhøjes med 0,0500 procentpoint fra den 1. april 2012”.
Af låne- og pantsætningsaftalen fremgik, at låneprovenuet skulle bruges til indfrielse af de to eksisterende lån. Endvidere fremgik, at bidragssatsen var 0,1217 % kvartårligt beregnet af lånets restgæld, og at den anførte bidragssats ”forhøjes med 0,0500 procentpoint helårligt fra den 1. april 2012”. Endvidere fremgik bl.a.:
”… For lånet gælder de af Totalkredits bestyrelse til enhver tid fastsatte vilkår for långivningen og obligationsudstedelsen. … Der henvises i øvrigt til de til debitor udleverede ”Almindelige forretningsbestemmelser” i Långuiden samt ”Særlige bestemmelser” i nærværende låne- og pantsætningsaftale. …
En ordinær terminsydelse består af rente, afdrag og bidrag. …
Bidrag
Som en del af ydelserne betales et bidrag, hvis størrelse og beregningsmåde fastsættes af Totalkredit. Bidragets størrelse oplyses i forbindelse med udbetaling af lånet.
Bidrag og beregningsprincipper kan ændres efter Totalkredits beslutning. Meddelelse herom vil i såfald blive givet til debitor med mindst 3 måneders varsel forud for en termin. …”
Af Långuiden fremgik bl.a.:
”… Som sikkerhed for lånet har Totalkredit pant i låntagers ejendom. Derudover kan det formidlende pengeinstitut stille en supplerende sikkerhed for lånet over for Totalkredit. Denne sikkerhed er alene et forhold mellem pengeinstituttet og Totalkredit, og pengeinstituttet kræver derfor ikke, at låntager skal betale for den. … Det formidlende pengeinstitut modtager en honorering for at stille denne sikkerhed samt for selv lånformidlingen. …
Ændring af bidrag
Bidrag kan ændres i lånets løbetid efter Totalkredits beslutning.
Totalkredit kan forhøje bidraget med tre måneders varsel til en termin. …”
Af Standardiseret Europæisk Informationsblad fremgik bl.a.:
”… Bidrag (p.t. 0,4868% om året) beregnes af lånets restgæld. Beregningsprincippet og størrelsen af bidraget kan ændres efter Totalkredits beslutning. Lånets anførte bidragssats forhøjes med 0,0500 procentpoint fra den 1. april 2012. …”
Banken har endvidere fremlagt en kopi af sine Almindelige forretningsbestemmelser for privatkunder gældende pr. 1. januar 2017, hvoraf fremgår, at banken får betaling for formidling og salg af sine samarbejdspartnere, som fremgår af bankens hjemmeside. Af et fremlagt uddrag af bankens hjemmeside fremgår, at banken samarbejder på provisionsbasis med Totalkredit.
Det ansøgte lån blev udbetalt til klageren den 31. januar 2012 på baggrund af lånetilbuddet af 19. januar 2012.
Frem til den 31. marts 2012 udgjorde bidraget 0,4868 % pr. år. Med virkning fra den 1. april 2012 forhøjede Totalkredit bidraget til 0,5368 % pr. år. Med virkning fra den 1. oktober 2013 forhøjede Totalkredit bidraget til 0,5868 % pr. år. I sagen er fremlagt et varslingsbrev herom af 27. maj 2013 fra Totalkredit til klageren. Klageren har anført, at han ikke modtog brevet. Banken har anført, at Totalkredit har oplyst, at brevet blev sendt til klageren som en del af en automatisk masseudsendelse, at Totalkredit har en procedure for modtagelse af returpost, og at brevet til klageren ikke kom retur. Med virkning fra den 1. juli 2016 forhøjede Totalkredit bidraget til 0,7068 % pr. år.
På et ikke oplyst tidspunkt indgav klageren en klage til Realkreditankenævnet mod Totalkredit vedrørende bidragsforhøjelserne. Realkreditankenævnet traf afgørelse i sagen i oktober 2016. Klageren fik ikke medhold i klagen.
Banken har oplyst, at klageren ved optagelsen af de to tidligere lån i 2009 havde modtaget tilbudspakker med et tilsvarende indhold som ved låneoptagelsen i 2012. Banken har fremlagt et udateret og ikke underskrevet eksemplar af låne- og pantsætningsaftale vedrørende lånet på 319.000 kr., hvoraf fremgik, at bidragssatsen kunne ændres efter Totalkredits beslutning, og at terminsydelsen ville ændres ved ændring af bidragssatsen. Det originale dokument er efter det oplyste arkiveret hos Totalkredit. Banken har oplyst, at Totalkredit primo 2010 varslede bidragsstigninger pr. 1. juli 2010, men efterfølgende tilbagekaldte disse. Banken har endvidere fremlagt kopi af et pantebrev af 26. august 2002 vedrørende et af klageren optaget lån på 1.103.000 kr. hos Totalkredit. Af pantebrevet fremgik bl.a., at ydelsen blev anvendt til dækning af renter, afdrag og bidrag, at bidragssatsen kunne ændres af Totalkredit, og at ”Ved ændring af bidragssats … ændres lånets ydelser”.
Parternes påstande
Den 22. september 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal kompensere ham for de øgede ydelser på lånet, som bidragsforhøjelserne har medført og fremover vil medføre.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at bankens rådgivning var vildledende og forkert. Rådgivningsskemaet udgjorde grundlaget for rådgivningen, som han og hans ægtefælle fik i forbindelse med optagelsen af lånet. Skemaet var fejlagtigt. Under punktet ”de væsentligste egenskaber” stod der, at ”Et lån med fast rente koster typisk mere end et lån med variabel rente. Til gengæld er ydelsens størrelse kendt i hele lånets løbetid”. De havde særligt opmærksomheden på dette punkt i skemaet. Banken har bekræftet, at ydelsen består af afdrag, renter og bidrag. Rådgivningsskemaet blev underskrevet af begge parter. Der står intetsteds i skemaet, at bidraget kunne stige. De var derfor overbevist om, at ydelsen ikke kunne stige.
Hvis de havde været bekendt med, at ydelsen kunne stige, ville de ikke have valgt et fastforrentet lån, men i stedet et billigere, variabelt forrentet lån.
Totalkredit er blevet dømt for at bruge samme ordlyd i et produktark. Forskellen på produktarket og rådgivningsskemaet er, at skemaet blev underskrevet af begge parter. Han har kontaktet Forbrugerombudsmanden, som overfor ham har givet udtryk for kraftigere kritik af bankens skema, og som vil overveje en sag mod banken.
Banken har indrømmet, at rådgivningen var mangelfuld. Bankens rådgivning var i strid med markedsføringslovens § 3. Der er tale om bedrageri.
I april 2016 havde han en telefonsamtale med bankens filialchef, F, som udtrykte forbavselse over bidragsstigningen.
Han kan nu se, at der i lånedokumenterne står, at bidraget kan stige, og at dette har betydning for ydelsen. De underskrev imidlertid fem dokumenter på samlet 30 sider. De var ikke bekendt med fagudtryk mv., og det var umuligt at forstå dokumenterne. De ønskede derfor en god og uvildig rådgivning. De valgte på baggrund heraf bevidst at henvende sig til banken i stedet for til realkreditinstituttet. Banken oplyste dem på intet tidspunkt om, at ydelsen kunne stige, selvom dette var en væsentlig egenskab ved lånet, og selvom banken var bekendt med, at de lagde afgørende vægt på en fast ydelse. Henset til ordlyden i skemaet burde de ikke på baggrund af de kryptiske vendinger i lånedokumenterne have indset, at ydelsen ikke lå fast i hele løbetiden. Han klager ikke over Totalkredits dokumenter, men over bankens rådgivning, der overbeviste ham om, at lånets ydelse lå fast i løbetiden. Det fremgår af de fremlagte dokumenter, at ydelsen bestod af rente, afdrag og bidrag.
Dokumentet fra 2009 er udateret og ikke underskrevet, og han har ikke mulighed for at tjekke det. Lånedokumentet fra 2002 har en helt anden ordlyd og vedrører en anden type lån (serielån).
De modtog ikke varsler om bidragsforhøjelserne i 2012 eller 2013. De var ikke bekendt med bidragsforhøjelserne. Bidragsforhøjelserne kunne ikke umiddelbart ses af ydelserne, som langsomt faldt over tid.
Sydbank har anført, at der er hjemmel i aftalegrundlaget til, at Totalkredit kunne forhøje bidragssatsen. Klageren var bekendt med dette. Banken gennemgik lånedokumenterne grundigt med klageren. Klageren vidste eller burde vide fra gennemgangen, at bidraget og beregningsprincipperne kunne ændres efter Totalkredits beslutning.
Formuleringen i rådgivningsskemaet indebar overfor den klare hjemmel i aftalegrundlaget ikke en fravigelse af vilkårene i aftalegrundlaget, og klageren kunne ikke have en berettiget forventning herom. Bidrag var ikke omtalt særskilt i skemaet, der omtalte renten og fremhævede forskellen mellem et lån med fast og variabel rente.
Forhøjelsen den 1. juli 2016 skete – som de øvrige gennemførte bidragsforhøjelser – i overensstemmelse med aftalegrundlaget. Bidragsforhøjelsen blev varslet og begrundet korrekt i overensstemmelse med aftalegrundlaget og reglerne om god skik. Bidragsforhøjelsen var ikke vilkårlig eller urimelig.
Lånet blev optaget til indfrielse af klagerens eksisterende Totalkreditlån optaget i 2009. Af lånedokumenterne fra 2009 fremgik, at Totalkredit kunne forhøje bidragssatsen. Tilsvarende fremgik det af lånedokumenter fra 2002 vedrørende klagerens tidligere lån i Totalkredit, at bidragssatsen kunne forhøjes af Totalkredit. Det var således tilbage fra 2002 klart for klageren, at bidraget kunne forhøjes, og at ændring i bidraget ville medføre en ændring af lånets ydelser. Dette var et vilkår i pantebrevet, som klageren underskrev ved låneoptagelsen i 2002, og bestemmelserne om ændring i bidraget blev gentaget ved klagerens efterfølgende låneoptagelser.
Subsidiært gøres det gældende, at klagerens mulighed for at anfægte bidragsforhøjelserne er bortfaldet som følge af klagerens tidligere accept af bidragsforhøjelserne. Klageren har accepteret de i 2012 og 2013 gennemførte bidragsforhøjelser uden at rejse indsigelse herimod. Klageren blev senest ved brev af 27. maj 2013 bekendt med, at Totalkredit kunne forhøje bidragssatserne på hans lån. Totalkredit har overfor banken bekræftet, at varslingsbrevet af 27. maj 2013 blev fremsendt til klageren, at Totalkredit har en procedure for behandling af returbreve, og at brevet til klageren ikke kom retur til Totalkredit. Totalkredit varslede en forhøjelse af bidragssatsen pr. 1. juli 2010, men trak efterfølgende denne tilbage. Allerede i 2010 var klageren således bekendt med, at bidragsstigning på Totalkreditlån var en mulighed.
F kan ikke genkende klagerens gengivelse af telefonsamtalen i april 2016. F udtalte til klageren, at det var forventningen ud fra Totalkredits udmeldinger til pressen, at bidragsstigningerne, der blev varslet i februar 2016, hovedsageligt skulle ramme variabelt forrentede lån, men at det senere viste sig også at medføre mindre forhøjelser på fastforrentede lån.
Klageren var bekendt med, at banken modtog honorering for garantistillelsen og låneformidlingen af lånet. Det fremgik af Totalkredits dokumenter, at banken modtog honorering, ligesom banken gennemgik dette med klageren forud for låneoptagelsen., jf. også underskriftdokumentet, Långuiden og bankens Almindelige forretningsbestemmelser for privatkunder.
Ankenævnets bemærkninger
I januar 2012 optog klageren via Sydbank et 20-årigt 3 % obligationslån på 1.293.000 kr. med en fast rente på 3 % i Totalkredit. I forbindelse med låneoptagelsen underskrev klageren et rådgivningsskema fra banken, hvoraf det fremgik, at et lån med fast rente typisk kostede mere end et lån med variabel rente, men at ydelsens størrelse til gengæld var kendt i hele lånets løbetid. Af lånedokumenterne, som klageren underskrev eller fik udleveret i forbindelse med låneoptagelsen, fremgik, at Totalkredit kunne forhøje bidragssatsen. Efterfølgende forhøjede Totalkredit bidragssatsen på klagerens lån i 2012, 2013 og 2016.
Det fremgår af sagen, at lånet blev anvendt til indfrielse af klagerens to eksisterende Totalkreditlån på 319.000 kr. og 1.109.000 kr., der var optaget i 2009. Endvidere fremgår, at klageren i 2002 havde optaget et lån på 1.103.000 kr. hos Totalkredit. Af de i sagen fremlagte lånedokumenter vedrørende lånene fra 2009 og 2002 fremgår, at Totalkredit kunne forhøje bidragssatsen.
Ankenævnet finder, at formuleringen i rådgivningsskemaet fra 2012 var kritisabel. På baggrund af sagens øvrige dokumenter vedrørende låneoptagelsen i 2012 finder Ankenævnet det imidlertid ikke godtgjort, at Sydbank har garanteret eller tilsikret klageren, at bidraget på Totalkreditlånet ikke ville stige.
Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at banken i øvrigt har pådraget sig et erstatningsansvar ved rådgivning af klageren i forbindelse med låneoptagelsen i januar 2012. Ankenævnet bemærker herved, at Totalkredit også havde mulighed for at forhøje bidragssatsen på klagerens to lån fra 2009, som blev indfriet ved omlægningen i januar 2012.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen