Afgørelse

Medhold klager


Den 25. juli 1994 rettede klageren henvendelse til indklagede. Ifølge indklagede anmodede klageren om, at indklagede ville lægge ud til begravelsesudgifter i forbindelse med begravelsen af klagerens far, der var død den 16. s.m. Klageren oplyste, at hun sammen med fem søskende ville overtage faderens faste ejendom og dermed gælden til indklagede. Ifølge klageren gav indklagede tilsagn om, at udgifter til begravelsen på 9.744 kr. kunne dækkes af afdødes indestående.

Afdødes engagement hos indklagede bestod af et indestående på en checkkonto på 17.840,94 kr., et indestående på en opsparingskonto 12.416,46 kr. og et udlån med en restgæld på 43.189,78 kr. Lånet var sikret ved et ejerpantebrev på 40.000 kr. i afdødes faste ejendom med prioritet efter et lån til BRFkredit med en obligationsgæld på ca. 253.000 kr. Den offentlige ejendomsværdi pr. 1. januar 1993 udgjorde 400.000 kr.

Fra afdødes checkkonto foretoges følgende udbetalinger til klageren:

Indklagede har oplyst, at man den 20. februar 1995 fik kendskab til, at boet blev behandlet som et offentligt gældsfragåelsesbo. Af tingbogsattest for boets faste ejendom fremgår, at der den 9. februar 1995 er lyst meddelelse om offentligt skifte.

Den 2. marts 1995 modregnede indklagede indeståendet på afdødes indlånskonti i afdødes udlån; tilgodehavendet udgjorde herefter 25.387,18 kr. samt renter heraf. Indklagede anmeldte kravet i boet, heraf 9.743,96 kr. som massekrav.

Af kontoudtog for checkkontoen fremgår, at ydelsen på afdødes lån hos indklagede, 800 kr., overførtes månedligt fra checkkonto til udlånet indtil modregningstidspunktet.

Ved tvangsauktion den 8. maj 1995 blev den faste ejendom overtaget af to af arvingerne for et bud, der alene gav dækning til BRFkredit.

Ifølge indklagede modtog man den 22. december 1995 besked fra den advokat, der behandlede dødsboet, om at der kun ville blive dækning til en del af massekravet og ingen dækning til simple krav.

Ved skrivelse af 12. januar 1996 anmodede indklagede klageren om at tilbagebetale 9.743,96 kr. til afdødes udlånskonto senest den 22. januar 1996, idet det oplystes, at sagen i modsat fald ville blive overgivet til inkasso.

Ved skrivelse af 16. januar 1996 fremsatte indklagede et krav på betaling af renter og ekspeditionsomkostninger af 9.743,96 kr. Kravet opgjordes med en rentesats på 14,125% p.a. svarende til renten på forbrugslån fra de respektive udbetalingsdatoer. Rentebeløbet udgjorde i alt 2.019,75 kr. og ekspeditionsgebyret 1.000 kr.

Den 7. februar 1996 meddelte boets advokat telefonisk indklagede, at arvingerne ville tilbagebetale det udlagte beløb.

Den 22. februar 1996 overgav indklagede kravet til inkasso.

Ved skrivelse af 1. marts 1996 fremsendte klagerens søster 9.743,96 kr. til indklagede. Af skrivelsen fremgår endvidere:

"Vi vælger således i første omgang at fremsende selve regningsbeløbet og vil selvfølgelig også betale gebyr og renter, men håber på [indklagedes] velvilje til at lade disse beløb stå i bero, indtil Banktilsynet har udtalt sig i sagen."

Klageren har ved klageskema af 16. marts 1996 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "at vi får en undskyldning fra banken" og at indklagede tilpligtes at frafalde krav om renter og gebyr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede i forbindelse med afdødes begravelse gav mundtligt tilsagn om, at begravelsesudgifter 9.744 kr. kunne dækkes af afdødes indlånskonto. Overtagelsen af den faste ejendom efter tvangsauktion blev gennemført på ordentlig og lovlig vis. Indklagedes krav på tilbagebetaling af 9.744 kr. samt renter og ekspeditionsgebyr blev pludseligt og uvarslet overgivet til inkasso. Indklagedes utilstedeligt krænkende, mistænkeliggørende og moraliserende måde at formulere sig på og hele sagsgangen er ude af trit med god bankskik. Der er ikke grundlag for at opkræve renter og ekspeditionsomkostninger.

Indklagede har anført, at udbetaling af 9.743,96 kr. blev foretaget på baggrund af klagerens oplysning om, at alle søskende ville overtage ejendommen og dermed gælden til indklagede. Den faste ejendom blev overtaget af arvingerne på tvangsauktion for en budsum på 253.689,02 kr. hertil kom omkostninger på 33.400 kr. samt restancer på BRFkredit-lånet på 19.577,77 kr. Ejendommen er således overtaget for i alt 307.000 kr. Havde arvingerne købt ejendommen på normal vis, som de havde stillet indklagede i udsigt, havde udgifterne været 276.204,47 kr. samt skøde- og advokatomkostninger. Herved havde der været plads til 100% indfrielse af indklagedes tilgodehavende i boet. Tvangsauktion i denne situation var ikke at gennemføre handlen på ordentlig vis. Klageren fik beløbene udbetalt under falske forudsætninger, idet hun ved udbetalingen tilkendegav, at der blev dækning for gælden i boet. Kravet om betaling af renter og omkostninger skal dække en del af de udgifter, indklagede har haft i form af tidsforbrug på sagen. Fristen for tilbagebetaling af beløbene var fastsat til den 22. januar 1996. På tidspunktet for overgivelsen af kravet til inkasso var der gået en måned fra forfaldsdatoen og 14 dage fra advokatens meddelelse om, at arvingerne ville tilbagebetale beløbet. Klageren har tilkendegivet, at renter og omkostninger vil blive betalt.

Ankenævnets bemærkninger:

Der var ved udbetalingerne fra afdødes checkkonto den 25. juli, 1. og 8. august 1994 dækning på afdødes checkkonto. Ved udbetalingen af de omstridte beløb blev der efter det oplyste ikke taget forbehold for betaling af rente af bebløbet, og et rentepåkrav er ikke fremsat. Ankenævnet finder derfor ikke, at indklagede har krav på renter af de hævede beløb, ligesom der heller ikke er grundlag for at beregne ekspeditionsgebyr for de omhandlede tre udbetalinger. Ankenævnet finder ikke, at indholdet af skrivelsen af 1. marts 1996 kan anses for en anerkendelse af indklagedes krav om betaling af renter og gebyr på 1.000 kr.

Klagen over indklagedes forretningstone og form angår ikke en formueretlig tvist, og Ankenævnet kan derfor ikke behandle denne del af klagen.

Som følge heraf