Spørgsmål om ansvar for forsinket hjemtagelse af kontantlån. Opgørelse af tab.
| Sagsnummer: | 473/1994 |
| Dato: | 04-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - ekspeditionstid
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for forsinket hjemtagelse af kontantlån. Opgørelse af tab. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 9. februar 1994 underskrev klageren en omprioriteringsaftale, hvorefter indklagede skulle forestå hjemtagelse af et 30-årigt kontantlån på 443.000 kr. baseret på 6% obligationer til indfrielse af 6 eksisterende lån med en restgæld på i alt ca. 420.000 kr. Klageren havde forinden via en ejendomsmægler indhentet lånetilbud, og et eksisterende kreditforeningslån var opsagt den 31. januar 1994 til indfrielse 31. marts 1994. Det blev aftalt, at omprioriteringslånet skulle hjemtages umiddelbart inden den 31. marts 1994, og at der ikke skulle indgås fastkursaftale.
Ved klagerens henvendelse til indklagede den 11. maj 1994 blev det konstateret, at lånet ikke var hjemtaget som forudsat, og at det opsagte kreditforeningslån var blevet indfriet den 30. marts 1994 ved træk af indfrielsesbeløbet på 41.106,60 kr. på klagerens omprioriteringskonto. Den manglende hjemtagelse af omprioriteringslånet beroede bl.a. på, at indklagede ikke havde registreret modtagelsen af det tinglyste pantebrev, og på problemer vedrørende dokumentation for en stempelberegning, der var udarbejdet af ejendomsmægleren.
På grund af kraftige kursfald ønskede klageren på dette tidspunkt at afvente hjemtagelse af lånet, som blev hjemtaget den 31. juli 1994 på basis af 9% obligationer.
Som kompensation for kursfaldet i perioden fra 29. marts 1994 til 11. maj 1994 tilbød indklagede på et møde den 16. september 1994 en erstatning på 10.000 kr. Ved skrivelse af 21. s.m. meddelte klageren bl.a., at hun fandt "erstatningens størrelse vanskelig at acceptere".
Gennemsnitskursen for 6% obligationer var den 29. marts og 11. maj 1994 henholdsvis 85,55 og 81,95, hvilket for et kontantlån på 443.000 kr. ville medføre en obligationsrestgæld på henholdsvis 517.825 kr. og 540.573 kr. Differencen i obligationsrestgælden var således 22.748 kr. Efter det oplyste er den tilbudte erstatning fastsat med udgangspunkt i dette beløb, men med hensyntagen til, at beløbet er fradragsberettiget.
Klageren har ved klageskema af 5. august 1994 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning, der er større end 10.000 kr. og at refundere omprioriteringsgebyret.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at omprioriteringslånet på grund af fejl hos indklagede ikke blev hjemtaget umiddelbart inden den 31. marts 1994 i overensstemmelse med parternes aftale. På grund af kursfald led hun et tab derved. Den tilbudte erstatning på 10.000 kr. er for lille, idet indklagede er ansvarlig for hele perioden frem til 31. juli 1994, hvor lånet blev hjemtaget. Indklagede tilbød erstatningen på 10.000 kr. på et møde den 16. september 1994. I skrivelse af 21. s.m. fastholdt hun overfor indklagede, at den tilbudte erstatning ikke var tilfredsstillende. Hun har ikke efterfølgende drøftet med indklagede, hvorledes sagen skulle forelægges Ankenævnet. Erstatningen bør opgøres som den difference, der er mellem lånet, der skulle være hjemtaget i 6% obligationer pr. 31. marts 1994, og det lån, der blev hjemtaget i 9% obligationer pr. 31. juli 1994. Ifølge hendes beregninger vil den samlede nettoydelse i lånets løbetid medføre en merudgift på 150.416 kr. På grund af fejl og mangler ved indklagedes sagsbehandling bør tillige omprioriteringsgebyret refunderes.
Indklagede har anført, at der efter modtagelsen af klagerens skrivelse af 21. september 1994 blev afholdt et møde, hvor der blev opnået enighed om, at sagen alene skulle forelægges Ankenævnet til prøvelse af klagerens krav om erstatning for perioden efter den 11. maj 1994. Klageren var fra og med den 11. maj 1994 fuldt bekendt med kursrisikoen, som netop var konstateret i forbindelse med den forsinkede hjemtagelse. I denne situation valgte klageren selv at afvente udviklingen i håbet om, at kursudviklingen ville vende, og hun må selv bære risikoen herfor.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ubestridt, at indklagede begik en ansvarspådragende fejl ved ikke som aftalt at hjemtage kontantlånet på 443.000 kr. i slutningen af marts 1994.
Klageren blev den 11. maj 1994 bekendt med, at lånet ikke var hjemtaget som aftalt. Hun kunne herefter have hjemtaget lånet straks, men valgte at udskyde hjemtagelsen i håb om, at kurserne ville stige. I mangel af aftale om det modsatte findes klageren under disse omstændigheder selv at måtte bære risikoen for det yderligere tab, der skyldes kursfald efter den 11. maj 1994.
Efter det foreliggende findes det ikke med den fornødne sikkerhed at kunne fastslås, at der mellem parterne er indgået forlig vedrørende størrelsen af den erstatning, klageren har krav på som følge af kursfaldet i perioden fra slutningen af marts 1994 til den 11. maj 1994.
Ved fastsættelsen af denne erstatning findes det ikke at kunne tages i betragtning, at klageren vil have skattemæssig fradragsret for de løbende merrenteudgifter på lånet, som er en konsekvens af kursfaldet i den omhandlede periode. Erstatningen findes herefter at burde fastsættes som kursværdien af differencen i obligationsgæld ved hjemtagelse af lånet den 11. maj 1994, 540.573 kr., og obligationsgæld ved hjemtagelse den 29. marts 1994, 517.825 kr., eller kursværdien af 22.748 kr. Ankenævnet finder, at den kurs, der herved skal lægges til grund, bør være kursen den 11. maj 1994, 81,95, således at erstatningen udgør 18.642 kr. (dette beløb kan også beregnes som (85,55 ÷ 81,95 = 3,60) % af 517.825 kr.).
Ankenævnet finder ikke grundlag for at pålægge indklagede ud over erstatningen at godtgøre klageren det opkrævede gebyr for omprioriteringssagens behandling.
Som følge heraf