Afgørelse

Indsigelse mod størrelsen af rente på lån.

Indledning

Sagen vedrører klagerens indsigelse mod størrelsen af renten på hendes lån hos Lollands Bank.

Sagens omstændigheder

Klageren købte i 1998 et hus for 225.000 kr. Hun har oplyst, at hun i den forbindelse blandt andet optog et lån i Lollands Bank. Det er ikke oplyst, hvor stort et lån, der var tale om, samt på hvilke vilkår lånet blev optaget.

Klageren har fremlagt en fondsnota af 15. juni 1998 fra banken, hvoraf fremgår, at hun i juni 1998 solgte obligationer for ca. 179.000 kr. Banken har oplyst, at der formentlig var tale om et obligationssalg i forbindelse med optagelse af et realkreditlån med pant i ejendommen.

Klageren har oplyst, at hun, efter at hun havde istandsat huset, fraflyttede huset i 1999 og lejede det ud i en periode. I efteråret 2001 solgte hun huset for 395.000 kr., hvoraf 357.000 kr. blev deponeret på en skødekonto i hendes navn.

Den 6. november 2001 blev skødekontoen opgjort, og der blev overført et beløb på 169.812,71 kr. til klagerens konto -959.

Klageren har fremlagt et uddrag af sin årsopgørelse for 2000 med udskrivningsdato den 10. juni 2002, hvoraf fremgår, at udskrivningsårsagen er ”ændret skatteansættelse under henvisning til tidligere meddelelse”. Heraf fremgår, at klagerens gæld til ”realkredit, reallån, pengeinst.” udgjorde 561.794 kr.

I november 2011 optog klageren et lån -846 på 116.000 kr. i banken og underskrev i den forbindelse et gældsbrev den 5. december 2011. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.500 kr. Renten var variabel og udgjorde for tiden 16,5 % om året.

Banken har oplyst, at lån -846 blev etableret som et forbrugs-/blankolån. Lånet blev ydet med det formål at indfri et af klageren optaget forbrugslån-/blankolån -959 og en af klageren optaget forbrugs-/blankokredit -208. Af kontoudskrifter fremlagt af banken fremgår, at klagerens lån -959, der blev forrentet med 16,5 % om året, den 7. december 2011 blev indfriet med 80.516,86 kr. og at klagerens kassekredit -208, der blev forrentet med 14,5 % om året, den 7. december 2011 blev indfriet med 32.846,05 kr.

Banken har oplyst, at den i perioden fra november 2011 til dato ekstraordinært har givet klageren en rentenedsættelse på lån -846 til aktuelt 8 % om året, hvilket er betydeligt under bankens normale rentesats for forbrugs-/blankolån, der i henhold til bankens prisliste for rentesatser for udlån gældende fra den 1. juli 2015 p.t. er 16,5 % om året.

Banken har oplyst, at den to gange i 2013 ydede klageren ydelseshenstand på lån -846 og forhøjede lånet med ydelserne.

Af en posteringsoversigt for lån -846 fremlagt af klageren fremgår, at lånets restgæld pr. den 30. juni 2015 udgjorde 68.942,37 kr.

Parternes påstande

Den 7. august 2015 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet, der har forstået klagerens påstand således, at Lollands Bank skal frafalde sit krav mod hende på restgælden på lån -846.

Lollands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hun i forbindelse med huskøbet optog et boliglån i banken, hvor banken havde sikkerhed i form af et ejerpantebrev i hendes hus.

Da hun solgte ejendommen i 2001, ændrede lånet karakter og blev til et blankolån. I den forbindelse forhøjede banken uberettiget renten på lånet med ca. 11 % om året. Dette har medført, at hun har betalt på lånet i næsten 20 år, og at hun har tilbagebetalt over 600.000 kr. uden renter, selv om restbeløbet kun var omkring 200.000 kr. i 2001.

Ændringen af renten har forhøjet gælden væsentligt. Hvis ikke banken havde forhøjet renten på lånet efter hussalget, så ville hun for længst have været færdig med at betale på lånet, selv om der også tages højde for de to forhøjelser på grund af ydelseshenstand i 2013.

Lollands Bank har anført, at det af klageren anførte om hendes hussalg og optagelsen af et boliglån i den forbindelse intet har med lån -846 at gøre.

I november 2011 blev der etableret en ny låneaftale med klageren, hvor provenuet blev anvendt til indfrielse af anden blankogæld i banken.

Det fremgår af gældsbrevet, som klageren har underskrevet, at renten var variabel og for tiden fastsat til 16,5 % om året.

Banken har i perioden fra november 2011 til dags dato ekstraordinært nedsat renten på lån -846 til aktuelt 8 % om året. Banken er berettiget til at beregne denne rentesats, der ligger betydeligt under bankens normale rentesats for blankolån.

Ankenævnets bemærkninger

Ved underskriften af gældsbrevet i december 2011 vedrørende lån -846, der blev anvendt til indfrielse af klagerens tidligere lån -959 og kredit -208 og dermed afløste klagerens tidligere lån/kredit i banken, erkendte klageren at skylde banken 116.000 kr. og accepterede en variabel rentesats på for tiden 16,5 % om året.

Banken ydede to gange i 2013 klageren ydelseshenstand på lån -846 og forhøjede lånet med ydelserne.

Banken har oplyst, at den på trods af, at den havde ydet klageren et blankolån med en aftalt rente svarende til bankens normale rentesats for blankolån, der for tiden udgør 16,5 % om året, ekstraordinært i perioden fra november 2011 til dato har givet klageren en rentenedsættelse på lånet til aktuelt 8 % om året.

Ifølge det oplyste har banken stillet klageren bedre, end hvad der følger af den indgåede låneaftale. Ankenævnet finder på den baggrund, at banken har været berettiget til at opkræve den beregnede rente på aktuelt 8 % om året.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.