Afgørelse

Spørgsmål om sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar som følge af ekspeditionstiden i forbindelse med påførsel af rykningspåtegning.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Sparekassen Faaborg har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren som følge af for lang ekspeditionstid for accept af rykning af et ejerpantebrev i forbindelse med en omprioritering, som klageren gennemførte.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Sparekassen Faaborg, hvor han blandt andet havde et lån med en restgæld, der ifølge det oplyste i sommeren 2010 udgjorde ca. 50.000 kr.

Til sikkerhed for lånet havde klageren pantsat et ejerpantebrev til banken på nominelt 225.000 kr.

Klageren havde også et 5 % realkreditlån hos BRFkredit med en restgæld på ca. 1 mio. kr. Den 7. juni 2010 udarbejdede BRF et tilbud på omlægning af klagerens
realkreditlån til et 30-årigt rentetilpasningslån med en hovedstol på 1.030.000 kr. og afdragsfrihed de første to år.

Af BRF’s beregninger for omlægningen fremgik et forventet underskud på 6.549 kr. Videre fremgår det af tilbuddet:

"…

Vær opmærksom på, at du skal betale terminsydelse indtil indfrielsesdagen på de lån, der indfries.

Hvis du har en konto, hvor du sætter penge ind til terminsydelser, kan du eventuelt hæve beløbet herfra.

…

Beregningerne er foretaget pr. den 07.06.2010. Resultatet kan ændre sig afhængigt af, hvornår omprioriteringen finder sted.

…"

Sparekassen har oplyst, at man den 23. juni 2010 modtog en anmodning fra BRF kredit om rykningspåtegning på ejerpantebrevet for et nyt realkreditlån på 1.030.000 kr. Ifølge det oplyste havde BRFkredit opsagt det gamle lån pr. 30. juni 2010, men på grund af en forglemmelse først henvendt sig til sparekassen på daværende tidspunkt.

Ved brev af 24. juni 2010 til klageren og hans hustru anmodede sparekassen om yderligere oplysninger til brug for sparekassens vurdering af parrets økonomiske situation, inden sparekassen kunne give tilsagn om rykning. Afslutningsvist fremgik det af sparekassens brev, at den pågældende medarbejder havde ferie til og med uge 29, samt angivelse af to andre medarbejdere i sparekassen, som klageren i stedet kunne rette henvendelse til.

Klageren har oplyst, at han afleverede de pågældende papirer i sparekassens postkasse, så sparekassens medarbejder havde dem i hænde mandag den 28. juni 2010 om morgenen.

Klageren har oplyst, at han via sparekassens mailsystem den 5. juli 2010 rykkede sparekassen for svar.

Ved e-mail af 9. juli 2010 direkte til sparekassens medarbejder rykkede klageren atter for behandling af sagen, og oplyste samtidig, at sagen skulle have været afsluttet senest den 1. juli 2010.

Ved e-mail samme dag meddelte sparekassens medarbejder, at han ikke havde modtaget klagerens e-mail af 5. juli 2010. Det fremgik videre af e-mailen, at sparekassens medarbejder havde fået overdraget sagen under den anden medarbejders ferie, samt at han håbede at kunne behandle sagen samme dag og hvis ikke mandagen efter.

Ved e-mail af 13. juli 2010 stillede sparekassens medarbejder supplerende spørgsmål til klageren i forbindelse med behandling af sagen.

Ved e-mail senere samme dag tilkendegav sparekassens medarbejder over for klageren, at sparekassen accepterede rykningspåtegningen, samt at sparekassen ville give BRFkredit besked i løbet af dagen.

Ved e-mail af 15. juli 2010 rykkede klageren sparekassen for meddelelse til BRFkredit, da han samme dag selv var blevet kontaktet af BRFkredit vedrørende manglende svar fra sparekassen.

Den 21. juli 2010 blev det nye realkreditlån udbetalt. Af låneafregningen fremgår et underskud på 13.077,61 kr.

Ved e-mail af 23. juli 2010 til sparekassen gjorde klageren indsigelse over den lange sagsbehandlingstid i sparekassen og anførte, at det havde kostet ham en merudgift på 13.077 kr. samt ekstra terminsydelse for 1. juli 2010 på 18.144 kr. og morarenter på 544 kr. for ikke rettidig terminsbetaling.

Ved e-mail af 26. juli 2010 afviste sparekassen klagerens krav.

Parternes påstande.

Klageren har den 16. september 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Faaborg skal dække hans tab på ca. 10.000 kr.

Sparekassen Faaborg har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at sparekassen har forhalet sagen ud over, hvad man må betragte som relevant sagsbehandlingstid.

Banken modtog rykningsanmodningen den 23. juni 2010. Sagen skulle have været afsluttet den 1. juli 2010, men blev først endeligt afsluttet den 16. juli 2010. Han måtte i denne periode rykke sparekassen for svar flere gange, uden at der derved skete noget.

Som begrundelse for den lange sagsbehandlingstid har sparekassen anført, at hans økonomi viste svaghedstegn. Ejerpantebrevet på 225.000 kr. lå imidlertid alene til sikkerhed for et lån med en restgæld på 50.000 kr., hvorpå han afdrager med 2.000 kr. om måneden. Derudover har han og hans hustrus aktiver i sparekassen for langt over det beløb, der skyldes.

Han er telefonisk blevet kontaktet af sparekassen, der har tilbudt ham mellem 500 kr. og 800 kr. i kompensation, hvilket han ikke ville acceptere.

Sparekassen har forhalet sagen og må derfor være erstatningsansvarlig for den merudgift, han har haft i den forbindelse.

Sparekassen Faaborg har anført, at sparekassen den 24. juni 2010 forgæves forsøgte at komme i telefonisk kontakt med BRFkredit. Derfor fremsendte man i stedet en e-mail til BRFkredit, hvor man udbad sig yderligere oplysninger om klagerens økonomi. For at fremme sagen, tog man ligeledes kontakt til klageren selv.

Grundet forglemmelsen hos BRFkredit fik sparekassen kun knap en uge til at svare på, om sparekassen ville rykke for det nye lån eller ej.

Sagsbehandlingen blev påbegyndt den 1. juli 2010. Engagementet udviste visse svaghedstegn, som man var nødsaget til at undersøge nærmere.

Henset til de undersøgelser omkring klagerens økonomi, som det var nødvendigt at gennemføre, ville sparekassen under ingen omstændigheder kunne nå at svare inden den 1. juli 2010. Sædvanligvis medgår der et par uger til at få indhentet og behandlet oplysningerne afhængigt af kundens økonomiske situation. I den konkrete situation var det ikke muligt at afgive et hurtigt svar.

Det var således relevant at se på, hvor belånt klagerens ejendom var. Klagerens realkreditlån svarer stort set til den offentlige vurdering, så ejerpantebrevet har p.t. ikke den store sikkerhedsmæssige værdi. Klagerens omlægning til et afdragsfrit lån bedrer ikke sparekassens sikkerhed, tværtimod.

Ved behandling af anmodningen om rykning af ejerpantebrevet måtte sparekassen desuden konstatere, at klageren havde mindst fire kontokort/forbrugslån af væsentlig størrelse i andre pengeinstitutter. Dette tillagt sparekassens kreditmæssige ringere stilling ved at skulle acceptere et flekslån med afdragsfrihed frem for et fastforrentet obligationslån med afdrag som foranstående prioritet gjorde, at sparekassen var betænkelig.

Sparekassen har krav på at få klarlagt forholdene bedst muligt, når det som i dette tilfælde indebærer en forringelse af sparekassens sikkerhed.

Klagerens øvrige engagement i sparekassen består af aktier placeret i kreditorbeskyttede pensionsordninger, hvorfor sparekassen ikke kan tillægge dem nogen sikkerhedsmæssig værdi.

Sparekassen har medgivet klageren, at sagsforløbet grundet ferieperiode er blevet lidt langstrakt, og klageren er per kulance tilbudt en kompensation på 1.000 kr. Beløbet er udregnet på basis af en renteforskel på ca. 4 % af godt 1 mio. kr. i en uge. Sparekassen har desuden meddelt klageren, at yderligere krav på kompensation må rettes til BRFkredit, som var ansvarlig for omprioriteringen, herunder for den opståede fejl/forglemmelse. Klageren har ikke ønsket at tage imod tilbuddet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at rimelig ekspeditionstid under normale omstændigheder må betragtes som inden for fem ekspeditionsdage, således som det er kommet til udtryk i Ankenævnets praksis i sag nr. 195/1998 afsagt den 19. oktober 1998.

Sparekassen modtog ifølge det oplyste anmodningen fra BRFkredit den 23. juni 2010, og gjorde den efterfølgende dag tiltag til at indhente relevante oplysninger.

Henset til at sparekassen først modtog rykningsanmodningen den 23. juni 2010, og at sparekassen fandt det nødvendigt at indhente supplerende oplysninger om klagerens økonomiske situation, må Ankenævnet lægge til grund, at ekspeditionen under alle omstændigheder ikke kunne være gennemført inden den 1. juli 2010.

Ankenævnet finder herudover, at klageren måtte indse, at resultatet for omlægningen kunne ændre sig i forhold til det beregnede, hvilket også fremgik af tilbuddet fra BRF-kredit.

Sparekassen har som følge af den forlængede sagsbehandlingstid tilbudt klageren 1.000 kr. i kulance. Ankenævnet finder ikke, at klageren herudover kan gøre et erstatningskrav gældende overfor sparekassen.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.