Afvikling.
| Sagsnummer: | 251 /1988 |
| Dato: | 20-03-1989 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Mogens Hvelplund, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Kassekredit - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Afvikling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I august 1986 oprettede klageren i indklagedes Halmtorv afdeling en kassekredit på 125.000 med det formål at købe investeringsbeviser, der efter 3 års ejertid skulle skaffe ham en skattefri nettogevinst.
Kassekreditten blev debiteret for etableringsomkostninger på 3.750,83 kr. samt 99.327 kr. til køb af investeringsbeviser, således at der i alt blev trukket 102.897,83 kr. på kreditten. Renten på kassekreditkontrakten var aftalt til 10% p.a. med tillæg af 3% provision beregnet kvartalsvis.
Af kassekredittens bestemmelser fremgik øverst side 1, at såfremt kredittens størstebeløb blev overskredet som følge af debiteringen af renter og provision, skulle det overskydende beløb indbetales til indklagede senest 8 dage efter, at kredithaver havde modtaget meddelelse derom. I skrivelse af 21. juni 1988 meddelte afdelingen klageren, at kassekreditten var overtrukket med 4.788,38 kr., hvilket beløb klageren skulle indbetale senest den 28. juni 1988.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frafalde kravet om indbetaling af overtræk.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at betingelsen for, at han tog imod indklagedes tilbud om oprettelse af en kassekredit til køb af investeringsbeviser, var, at han absolut intet skulle betale de første 3 år, og at kassekredittens maksimum på 125.000 kr. ikke ville blive overskredet i den 3-årige periode. Han har endvidere ikke indgået aftale med afdelingen om, at skattebesparelsen skulle indbetales på kassekreditten, og investeringens størrelse blev beregnet af afdelingen, hvorfor han gik ud fra, at størrelsen af kassekreditten var fastsat således, at der ikke ville forekomme overtræk som følge af tilskrivning af rente og provision i de første 3 år.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand anført, at kassekredittens maksimum var beregnet således, at der ved ind betaling af klagerens skattebesparelser ville være dækning for tre års renteudgifter, svarende til investeringshorisonten. Det var et centralt element i aftalen, at skattebesparelserne skulle indbetales på kassekreditten, og dette blev gjort klart overfor klageren. Det er åbenbart, at bruttoudgiften på kassekreditten over tre år langt ville overstige den afsatte marginal på ca. 22.000 kr., hvilket burde have været klart også for klageren. Dersom det ikke kan lægges til grund, at den med klageren indgåede aftale har haft det hævdede indhold, må forholdet bedømmes ud fra den foreliggende kassekreditkontrakt, som foreskriver, at enhver overskridelse af kredittens maksimum foranlediget af rente- og provisionsdebiteringer skal indbetales inden 8-dage efter afsendt meddelelser herom, og en sådan meddelelse er afsendt den 21. juni 1988.
Ankenævnets bemærkninger:
Ifølge den indgåede kassekreditkontrakt skal overskridelser af det aftalte maksimum berigtiges senest 8 dage efter, at kontohaver har modtaget meddelelse herom, og klageren har ikke godtgjort, at der er indgået en herfra afvigende aftale.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.