Spørgsmål om krav i henhold til frivilligt forlig kunne anses for bortfaldet ved passivitet.
| Sagsnummer: | 110/2007 |
| Dato: | 16-10-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Carsten Holdum, Jette Kammer Jensen, Ole Jørgensen |
| Klageemne: |
Passivitet - hæftelse
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om krav i henhold til frivilligt forlig kunne anses for bortfaldet ved passivitet. |
| Indklagede: | ebh | finansservice |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagedes krav i henhold til et frivilligt forlig kan anses for bortfaldet som følge af passivitet.
Sagens omstændigheder.
Den 1. juli 1992 underskrev klageren et frivilligt forlig, hvorefter han erkendte at skylde 8.728,13 kr. til stormagasinet M. Rente var angivet til 0 %.
Af sagen fremgår, at M efterfølgende overgav sagen til inkasso ved advokat. Fogedretten ved retten i Tåstrup afviste den 10. december 1992 en fogedsag, da klageren havde afgivet insolvenserklæring.
Under sagen er fremlagt en kontoopgørelse dateret 15. marts 1993, der er udfærdiget af M, og hvoraf fremgår, at saldoen er 0 kr. Det fremgår, at M havde konteret to beløb på i alt 8.315,63 kr. med teksten "Afskrevet som tabt".
Klageren har anført, at han i 1995 arvede et beløb, som satte ham i stand til helt eller delvist at indfri sine gældsposter. Han havde siden begyndelsen af 1990'erne haft økonomiske problemer på grund af arbejdsløshed og kunne ikke overholde sine forpligtelser. Han rettede henvendelse til en advokat med henblik på etablering af en kreditorordning.
Af skrivelse af 31. marts 1995 fra klagerens advokat til M fremgår:
"Med henvisning til Deres brev af 8. marts 1995 fremsender jeg nu kopi af Deres eget kontoudtog pr. 15/3 1993. Det fremgår heraf, at De har afskrevet Deres tilgodehavende hos min klient som tabt, således at saldoen andrager 0 kr.
Jeg kender godt de driftsmæssige begrundelser for at afskrive et tilgodehavende som tabt. Dette behøver ikke nødvendigvis at blive meddelt debitor. Men når det sker på en måde, som det er tilfældet her, kan bilaget kun opfattes således, at De meddeler saldokvittering.
Jeg skal derfor meddele Dem, at jeg ikke agter at lade Deres tilgodehavende indgå i kreditorordningen. Såfremt De fastholder kravet, skal jeg venligst tilskynde Dem til at udtage stævning i sagen mod min klient, idet jeg straks bekræfter, at stævning skal og kan fremsendes til mig med henblik på frafald af kald og varsel.
Af hensyn til den fortsatte sagsbehandling henstiller jeg, at De svarer på dette brev indenfor 2 uger."
Ved transport af 26. november 2003 overdrog M sit krav vedrørende klageren til et datterselskab ejet af indklagede, der er et finansieringsselskab ejet af et pengeinstitut.
Ved skrivelse af 1. marts 2007 meddelte indklagede klageren, at kravet tilhørende M var overdraget til indklagede. Indklagede opfordrede klageren til at betale kravet opgjort til 8.728,13 kr.
Klageren meddelte indklagede, at han stillede sig uforstående over for kravet, og henviste til korrespondancen mellem hans advokat og M i 1995. Ved skrivelse af 26. marts 2007 fastholdt indklagede kravet.
Ved skrivelse af 4. april 2007 anmodede indklagede på ny klageren om at indgå aftale om gældens afvikling. Da dette endnu ikke var sket, ville klageren inden for den nærmeste fremtid blive kontaktet af en af indklagedes kreditorkonsulenter. Det fremgik, at såfremt indklagede ikke traf klageren telefonisk, måtte han påregne at få besøg, idet tidspunktet for besøget på hans bopæl forinden ville blive meddelt.
Parternes påstande.
Klageren har den 13. april 2007 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han intet skylder i henhold til forliget af 1. juli 1992. Subsidiært skal indklagede dokumentere, hvilke poster der indgår i gælden, herunder indeholdte renter.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det af kontoopgørelsen fra 15. marts 1993 fremgår, at hans gæld var afskrevet som tabt, og at saldoen på kontoen var 0,00 kr. Det bestrides, at fremsendelsen af kontoudtoget angiveligt var en fejl som anført af indklagede. Havde der været tale om en fejl, ville M naturligvis efterfølgende have fremsendt en beklagelse samt en korrekt opgørelse.
Det fremgår af hans advokats skrivelse af 31. marts 1995, at M på trods af kontoopgørelsen havde rettet henvendelse om den tidligere gæld.
I forbindelse med den kreditorordning, som hans advokat forestod i 1995, blev det anført over for M, at fremsendelsen af kontoudtoget fra 1993 måtte forstås således, at man havde meddelt ham saldokvittering, hvorfor kravet ikke ville indgå i kreditorordningen. Såfremt M alligevel fastholdt kravet, opfordrede hans advokat M til at udtage stævning, hvilket ikke skete.
På denne baggrund kan der ikke længere støttes krav på forliget fra 1992.
Han finder, at indklagedes skrivelse af 4. april 2007 er intimiderende med en trussel om et muligt besøg. Skrivelsen giver indtryk af, at indklagede har en ret til at foretage sådanne besøg. Efter hans opfattelse har indklagede intet at gøre i folks hjem, medmindre der foreligger en invitation.
Indklagede har anført, at M angiveligt ved en fejl på et tidspunkt efter den 15. marts 1993 fremsendte kontoudtoget til klageren med oplysning om, at saldoen var 0 kr.
M's adfærd over for klageren har på intet tidspunkt givet klageren en berettiget forventning om, at gælden ikke skulle betales.
Undladelsen af at udtage stævning i 1995 bevirker ikke, at kravet ikke senere kan gøres gældende på grundlag af det frivillige forlig. Klagerens anerkendelse af gælden forelå allerede i form af et eksigibelt forlig, hvorfor det ikke tjente noget formål at udtage stævning.
Fremsendelsen af et kontoudtog, hvor kontoens saldo angives som 0,00 kr. i forbindelse med kreditors regnskabsmæssige afskrivning, bevirker ikke gældens bortfald.
Oplysningen om aflæggelse af et besøg på klagerens bopæl bør ikke opfattes som en trussel, men tværtimod som en mulighed for at drøfte og finde en fornuftig løsning på gældsforpligtelsen. Besøgsaktiviteten varetages af indklagedes egne fastansatte medarbejdere med det formål at drøfte afviklingsmulighederne på skyldnerens præmisser og dennes aktuelle økonomiske situation med henblik på at finde en fornuftig løsning. Besøgsaktiviteten foregår i overensstemmelse med inkassoloven, herunder med forudgående varsel om tidspunkt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at der, efter at M havde modtaget skrivelsen af 31. marts 1995 med dennes omtale af kontoudtoget af 15. marts 1993, forelå en sådan særlig situation, at M, hvis man ønskede at fastholde kravet mod klageren inden rimelig tid måtte give meddelelse herom, uanset at klageren ved forliget af 1. juli 1992 havde anerkendt gælden. Dette skete ikke. Kravet mod klageren må herefter anses for bortfaldet ved passivitet fra M, hvorved bemærkes, at indklagedes datterselskab efter gældsbrevslovens § 27 ikke stilles bedre end M.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at indklagedes datterselskab ikke kan gøre krav gældende mod klageren i henhold til forliget af 1. juli 1992. Klagegebyret tilbagebetales klageren.