Afgørelse

Spørgsmål om opsigelse af valutalån var berettiget og om størrelsen af kurtagesats.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Sydbanks opsigelse af klagerens investeringslån på 2.055.000 CHF var berettiget, og om klageren havde fået tilsagn om at kunne handle CHF med en kurtagesats på 10 øre.

Sagens omstændigheder.

Den 22. maj 2006 indgik klageren en aftale med bankTrelleborg om lånefinansierede investeringer. Aftalen havde en ramme på 25.000.000 kr. Af aftalen fremgår:

"Sparekassen sparTrelleborg kan ligeledes opsige kassekreditten med varsel på 14 dage, og forlange det skyldige beløb, herunder renter samt omkostninger betalt….

Ved sparekassen sparTrelleborgs opsigelse har debitor krav på en saglig begrundelse…."

Klageren og banken indgik ligeledes en rammeaftale om terminsforretninger dateret den 31. maj 2006. Rammeaftalen havde en ramme på 25.000.000 kr. Rammeaftalen om terminsforretninger blev den 2. august 2006 afløst af en ny aftale med en ramme på 27.400.000 kr. Aftalen havde en såkaldt "tabsline" på 2.740.000 kr.

Følgende fremgår af aftalen:

"…

Ved overskridelse af tabsline vil sparekassen kontakte Kunden med krav om at overskridelsen afvikles straks ved kontant indbetaling eller der stilles sikkerhed derfor.

Sparekassens krav vil blive fremsat skriftligt, telefonisk, pr. telefax eller e-mail.

Uanset om sparekassen har kontaktet Kunden eller ej, kan Kunden ikke etablere nye forretninger, såfremt forretningsline eller tabsline er overskredet.

Sparekassens krav om sikkerhedsstillelse eller lukning af forretninger skal opfyldes inden for et meget kort tidsrum samme dag.

Såfremt forretningsline eller tabsline overskrides har sparekassen ret, men ikke pligt til at

-Stille krav om supplerende sikkerhed. Sikkerheden skal stilles på anfordring

-Lukke Kundens forretninger helt eller delvist efter eget valg

-Træffe anden aftale med kunden

Såfremt overskridelse af forretningsline eller tabsline ikke straks nedbringes ved sparekassens påkrav, er rammeaftalen misligholdt og Kunden kan ikke længere disponere under rammeaftalen. Sparekassen er herefter berettiget til at lukke alle Kundens forretninger helt eller delvist og realisere de pantsatte sikkerheder efter de gældende regler herom.

…

Sparekassen kan uden varsel opsige rammeaftalen med tilhørende forretninger i følgende tilfælde:

-Ved overskridelse af forretningsline

-Ved overskridelse af tabsline

-Hvis sikkerhedsværdien falder til under det aftalte og Kunden ikke på anfordring stiller supplerende sikkerhed

…

"

Rammeaftalen blev efter det oplyste i august 2006 anvendt til etablering af et valutalån på 2.055.000 CHF.

Under sagen er der fremlagt fondsnotaer vedrørende valutaterminsforretninger indgået mellem klagerens og dennes hustrus selskaber og bankTrelleborg. Selskabernes forhold er ikke omfattet af klagen.

Ved brev af 19. oktober 2007 fremsendte bankTrelleborg et orienteringsbrev til klageren vedrørende de nye investorbeskyttelsesregler, som trådte i kraft 1. november samme år. Ifølge brevet var klageren kategoriseret som detail kunde i forhold til alle værdipapirkategorier og finansielle kontrakter.

Der er under sagen fremlagt korrespondance mellem klageren og bankTrelleborg fra perioden marts 2007 til februar 2008 vedrørende klagerens og selskabernes valutaforretninger samt engagementsvilkår. Der er ligeledes fremlagt et brev 23. august 2007 fra et pengeinstitut P, som klageren og selskaberne tidligere benyttede, hvoraf fremgår, at marginalen på et tidligere CHF-lån hos P var 1 % p.a. og at tillæg/fradrag ved CHF-terminshandler og ved omvekslinger i 2004 udgjorde +/- 10 øre på kursen.

Med virkning fra 1. februar 2008 overtog Sydbank bankTrelleborg.

Den 18. marts 2008 sendte Sydbank et brev til klageren, hvor følgende fremgår:

"Engagementer i bankTrelleborg / Sydbank

Under henvisning til vore møder – senest den 17. marts 2008 – hvor vi i Sydbank er orienteret om den igangværende tvist mellem jer og bankTrelleborg omkring håndteringen af nogle valutahandler m.v.

Grundlæggende mener vi, at banken har en god sag, men for at få sagen afsluttet er vi villig til pr. kulance at imødekomme jeres forslag om at videreføre engagementet med en række rente- og provisionsreduktioner.

…."

Af klagerens brev af 23. april 2008 til banken fremgår:

"Tak for Deres tilbud af 18. marts til undertegnede. Vores tvist drejer sig om at [AB], [DA] og [klageren] ved møde den 22. maj 2006 blev præsenteret for [medarbejder K hos bankTrelleborg], Slagelse/hkt. der skulle varetage vores valutaengagementer efter [tidligere medarbejder hos bankTrelleborg], der forlod Trelleborg. Vi blev lovet at det ville ske på samme måde og med samme service som tidligere, se kopi 1 og 2.

….

Undertegnede skrev også til banken flere gange bilag 4, hvor jeg også fandt ud af at man havde sat tillægget op fra 10 øre til 40 øre på chf., hver gang der blev handlet.

….

Jeg har prøvet at lave en oversigt over hvordan situationen er efter 1 ½ års trækken i langdrag fra Trelleborg’s side.

…..[tabsopgørelse for selskaber og personer, bortset fra klageren]

[Klageren] har lån i Chf. Hvilket har givet kr. 182.209 i overskud

…..

Ovennævnte har mistet indtjening på kr. 2.137.500

…

Det har været en utrolig belastning for alle at der er gået så lang tid og jeg vil derfor håbe på en snarlig løsning. Derfor vil jeg foreslå at banken dækker halvdelen af tabene og resten imødekommes med en nedsættelse af marginal til 0,5 % i min. 5 år….."

Den 30. april 2008 afslog banken klagerens forslag og opsagde engagementet til indfrielse den 1. august 2008. Af brev af 30. april 2008 fremgår følgende:

"…

På baggrund af vores telefonsamtale den 28. april 2008 må vi konkludere, at der ikke længere er den fornødne tillid i samarbejdet mellem Dem og banken, og vi ser os derfor nødsaget til at opsige Deres engagement i banken.

Bankens engagement med [Selskab 1], [Selskab 2], Selskab 3], [Klagerens hustru] og [Klageren] opsiges med 3 måneders varsel og er forfaldent til fuld indfrielse den 1. august 2008…

…."

Efter det oplyste bestod klagerens engagement med banken i personligt regi på dette tidspunkt af en gæld i henhold til kreditaftalen af 22. maj 2006. Banken har gjort gældende, at der på dette tidspunkt ikke var den fornødne overdækning på engagementet, hvilket klageren ikke har bestridt.

Ved brev af 25. august 2008 bad klageren banken om at annullere opsigelsen, så han kunne finde en ny bank uden at have "kniven for struben".

Den 27. august 2008 skrev banken til klageren, at banken allerede to gange havde forlænget opsigelsesfristen og ikke var indstillet på en yderligere forlængelse. Engagementerne forfaldt herefter den 1. september 2008.

Den 29. september 2008 blev bankens krav taget til inkasso. Kravet mod klageren i personligt regi udgjorde i alt 12.299.305,52 kr., hvoraf størstedelen vedrørte kreditten i CHF, hvorfor gældens størrelse i DKK afhang af den aktuelle CHF-valutakurs.

Ved telefonsamtale og ved e-mail den 9. oktober 2008 meddelte banken, at den aftalte minimumsoverdækning på bl.a. klagerens engagement var faldet til under det aftalte, og at klageren havde oplyst, at han ikke kunne stille yderligere sikkerhed. Banken meddelte videre, at værdipapirerne var lagt til salg.

Samme dag solgte banken obligationer tilhørende klageren for i alt ca. 8,6 mio. kr.

Den 9. oktober 2008 meddelte klagerens advokat, at klageren var indstillet på at acceptere bankens tilbud af 18. marts 2008. Der blev herefter indledt forhandlinger mellem parterne, som imidlertid ikke førte til en aftale.

Klagerens CHF-lån blev indfriet den 26. november 2008 ved betaling af ca. 10 mio. kr. Kursen på CHF var da 484,65. Ved brev af 2. december 2008 protesterede klageren mod indfrielsen.

Klageren har opgjort sit samlede tab ved nedlukningen af engagementet og salget af obligationerne til 1.380.166 kr. Tabet fremkommer som forskellen mellem obligationernes kursværdi på salgstidspunktet og kursværdien pr. 14. juli 2011. Desuden har klageren via sin hustru måttet betale merrenteudgifter på 301.356 kr. som følge af, at klagerens hustru måtte optage realkreditlån i stedet for lån baseret på ejerpantebreve pantsat til Sydbank. Banken har bestridt klagerens tabsopgørelse.

Banken har under sagen tilbudt klageren en godtgørelse på 128.232 kr. svarende til differencen på CHF-kursen ved CHF-lånets etablering den 25. maj 2005 og på indfrielsestidspunktet den 26. november 2008.

Parternes påstande.

Klageren har den 9. oktober 2008 indbragt sagen for Ankenævnet, som forstår klagerens påstande således, at Sydbank skal anerkende, at opsigelsen af klagerens investeringskredit var uberettiget og genetablere kreditten med uændrede vilkår. Desuden skal banken betale erstatning for hans tab på 1.380.166 kr. tillagt 301.356 kr. i merrenteudgifter samt godtgøre ham et opkrævet tillæg på hans terminsforretninger, der var i strid med det oprindeligt aftalte.

Sydbank har nedlagt principal påstand om afvisning og subsidiær påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er kategoriseret som detailkunde og derfor ikke er erhvervsdrivende.

Han ville ikke acceptere bankens tilbud af 18. marts 2008, da det ikke omfattede hans svigersøn eller en aftale om, at engagementet skulle løbe, indtil tabene på terminsforrentningerne var indtjent.

Opsigelsen var et meget drastisk skridt, idet banken kunne have bedt klageren om at finde en anden bankforbindelse.

Han forsøgte at finde en løsning med bankTrelleborg i 2007, men der skete først noget efter, at Sydbank havde overtaget banken. Banken var klar over, at der var en tvist, der ikke var løst, men opsagde blot alle engagementer, selvom det var en forudsætning for klageren, at der fandtes en samlet løsning.

Han forsøgte at finde en anden bankforbindelse, men det viste sig umuligt, da han som tidligere kunde i bankTrelleborg og med en mulig tvist med Sydbank omkring et tab på 2 mio. kr. var brændemærket.

Selvom han tilførte Sydbank mere sikkerhed, blev hans engagementer lukket ned med store tab til følge. Der manglede kun ca. 50.000 kr. i sikkerhed i oktober 2008.

bankTrelleborg har uberettiget opkrævet et tillæg på 0,4 øre på terminsforretninger mod 0,1 øre, som var aftalt i forbindelse med, at han skiftede bankforbindelse til bankTrelleborg.

Banken ville ikke anerkende, at der var lavet fejl tidligere. I stedet brugte man al energi på at få klageren og hans selskaber samt familie til at lide likviditetsdøden med renter på 14,75 %.

Sydbank har anført, at klageren forud for oktober 2008 primært var beskæftiget med investeringsvirksomhed, ligesom han i denne periode ikke havde anden beskæftigelse som lønmodtager.

Klageren havde et betydeligt investeringsengagement med banken, som havde lignende engagementer med selskaber, der var kontrolleret af klageren og som han kautionerede for. Det samlede engagement var på ca. 80 mio. kr.

Klagerens personlige investeringsengagement med banken er af erhvervsmæssig karakter. At han i forhold til investorbeskyttelsesreglerne er klassificeret som detail kunde gør ingen forskel.

Obligationerne blev solgt efter aftale med klageren den 9. oktober 2008. Hele provenuet blev anvendt til delvis indfrielse af valutainvesteringslånet.

Inden da havde banken rejst krav om indfrielse af personlig forfalden fordring til banken på ca. 12,3 mio. kr. samt kautionsforpligtelser for ca. 20 mio. kr. Skrivelsen herom indeholdt varsel i henhold til retsplejelovens § 538a. Opsigelsen af bl.a. klagerens engagement var berettiget.

Banken bestrider klagerens tabsopgørelse herunder, at klageren skulle have lidt noget tab i forbindelse med nedlukningen, tværtimod. Det opgjorte tab tager udgangspunkt i obligationskurserne den 14. juli 2011, næsten tre år efter de blev solgt. Klageren forsømmer at tage i betragtning, at der er tale om en lånefinansieret obligationsbeholdning, hvor lånet er optaget i CHF. Da kursen på CHF den 14. juli 2011 var 644,24 ville klageren have lidt et valutakurstab på ca. 3,2 mio. kr., således at en nedlukning af investeringsengagementet den 14. juli 2011 ville have påført klageren et ikke ubetydeligt mertab.

Klagerens tab i tid kan i alle tilfælde kun udstrækkes til den 10. oktober 2008 grundet bankens varsel i henhold til retsplejelovens § 538a.

Klageren har ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Den opkrævede kurtage er i overensstemmelse med bankTrelleborgs priser.

Klageren har ikke dokumenteret, at der skulle være indgået en særlig aftale vedrørende kurtage.

Der er ikke i øvrigt forhold i sagen, der kan medføre, at banken er forpligtet til at reetablere engagementet.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Som sagen er oplyst lægger Ankenævnet til grund, at der ikke var den aftalte overdækning på klagerens engagement i personligt regi med Sydbank, da banken opsagde engagementet den 30. april 2008.

Under disse omstændigheder finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at bankens opsigelse var uberettiget.

Ankenævnet finder endvidere efter det oplyste ikke godtgjort, at banken og klageren havde indgået en aftale om priser, som var gældende hos P.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.