Rådgivning. Ekstraordinær indfrielse. Låneomlægning
| Sagsnummer: | 200010047/2000 |
| Dato: | 22-12-2000 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Timme B. Døssing, Jeanette Werner, Mads Laursen og Leif Mogensen |
| Klageemne: |
Rådgivning - ansvar
Omlægning - beregning Afregning - ekstraordinært afdrag |
| Ledetekst: | Rådgivning. Ekstraordinær indfrielse. Låneomlægning |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde i sin ejendom et 7 pct. obligationslån på oprindelig 696.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut. Klagerens pengeinstitut indbetalte den 5. oktober 1999 til instituttet 125.000 kr. til brug for ekstraordinær nedbringelse af lånet. Instituttet fremsendte henholdsvis den 27. oktober og den 28. oktober 1999 forskellige afdragsforløb til klageren, som viste tilbagebetalingsforløbet på det oprindelige lån før nedbringelsen, afdragsforløbet efter nedbringelse af lånet med 125.000 kr. ved uændret løbetid samt afdragsforløbet efter nedbringelse af lånet med 125.000 kr. ved fastholdelse af lånets oprindelige ydelse. Den 4. november 1999 bekræftede instituttet i brev over for klageren, at det ekstraordinære afdrag efter klagerens ønske var foretaget således, at den oprindelige ydelse på lånet var bibeholdt. Instituttet sendte den 31. januar 2000 et låneomlægningstilbud vedrørende et 7 pct. obligationslån på 488.000 kr. hvoraf fremgik, at låneomlægningen ville føre til et anslået underskud på 74.177 kr. Det nye lån blev udbetalt den 4. februar 2000 ved salg af lånets obligationer til kurs 96,50. Det gamle lån blev indfriet den 7. februar 2000 med 538.786 kr., eksklusive omkostninger, ved opkøb af lånets obligationer til kurs 97,80. Låneomlægningen medførte et underskud på 76.615 kr.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet havde handlet ansvarspådragende over for ham i forbindelse med den ekstraordinære nedbringelse af det oprindelige lån, og at instituttet som følge heraf var forpligtet til at erstatte ham det tab, han havde lidt. Instituttet påstod frifindelse.
Nævnet lagde til grund, at klageren i forbindelse med indbetalingen af det ekstraordinære afdrag på 125.000 kr. ønskede ydelsen fastholdt, således at lånets løbetid blev nedbragt. Nævnet lagde endvidere til grund, at klageren senere på grund af øget beskatning ønskede ydelsen nedbragt, og at dette ønske var baggrunden for låneomlægningen. Nævnet fandt ikke, at instituttet i dette låneforløb havde tilsidesat nogen pligter med hensyn til rådgivning over for klageren eller på anden må havde udvist ansvarspådragende adfærd over for klageren, og frifandt derfor instituttet.