Afgørelse

Spørgsmål om en tredjemandspantsætning var bortfaldet på grund af bristede forudsætninger

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelser mod en tredjemandspantsætning på grund af bristede forudsætninger.

Sagens omstændigheder

Klageren har været kunde i Sydbank siden 2004. Klageren har et privat engagement og et erhvervsmæssigt engagement i banken, idet hun driver virksomhed med udlejning af fast ejendom. Klageren har tidligere været indehaver af en handelsvirksomhed, der blev solgt i 2009.

Ved brev af 10. februar 2011 med overskriften ”Overvejelse om bankskifte” rettede klagerens svoger på vegne af klagerens søster og ham selv henvendelse til klagerens rådgiver i Sydbank, idet han oplyste, at klageren havde sagt mange positive om at være kunde i Sydbank og specielt i forhold til samarbejdet med rådgiveren. Svogeren oplyste, at han og klagerens søster havde brug for at få deres gæld omlagt, således at deres ydelse pr. måned kunne komme betragteligt ned. De ville gerne høre, hvad banken kunne tilbyde, såfremt banken ville ”gå ind i det”. Svogeren vedlagde en oversigt over deres gæld og aktiver samt årsopgørelser for 2009. I oversigten over deres gæld var anført tre banklån og to realkreditlån.

Efter søsterens og svogerens forhandling med banken, underskrev klageren den 17. maj 2011 en pantsætningserklæring, hvor hun til sikkerhed for søsterens og svogerens forpligtelser over for banken gav banken pant i en konto med et indestående beløb på 300.000 kr. I pantsætningserklæringen er det oplyst, at søsterens og svogerens engagement på pantsætningstidspunktet udgjorde 760.650 kr. Beløbet var opgjort uden renter.

Den 11. oktober 2012 underskrev klageren til erstatning af ovenstående en pantsætningserklæring, hvor hun til sikkerhed for søsterens og svogerens forpligtelser og for sine egne forpligtelser over for banken gav pant i et ejerpantebrev på 900.000 kr. med pant i sin faste ejendom. Pantsætningen for svogerens og søsterens engagement var begrænset til 270.000 kr. af det til enhver tid skyldige beløb.

Banken har oplyst, at baggrunden for den beløbsmæssige ændring af pantets størrelse fra 300.000 kr. til 270.000 kr. var en oprindelig aftale om, at den af klageren stillede sikkerhed skulle nedskrives i takt med gældens nedbringelse.

I pantsætningserklæringen af 11. oktober 2012 er det oplyst, at søsteren og svogeren ikke havde indgået nye forpligtelser i forbindelse med pantsætningen, og at søsterens og svogerens engagement på pantsætningstidspunktet udgjorde 724.345,72 kr. Beløbet var opgjort uden renter.

På side 4 i pantsætningserklæringen har søsteren og svogeren som låntagere den 26. oktober 2012 skrevet under på, at de oplysninger, som pantsætter har fået, er rigtige.

Som følge af søsterens og svogerens misligholdelse af det pantesikrede lån, blev lånet opsagt i 2013, og pantsætningen blev gjort gældende over for klageren.

Klageren har oplyst, at hun i den forbindelse blev bekendt med, at søsteren og svogeren havde undladt at oplyse om yderligere gæld på ca. 365.000 kr. til blandt andet familie, og at disse gældsposter blev etableret før lånet i Sydbank og hendes accept af tredjemandspantsætningen.

Klageren betalte 270.000 kr. til banken med forbehold om tilbagesøgning, idet klageren ikke mente, at hun var bundet af den foretagne pantsætning på grund af bristede forudsætninger.

Parternes påstande

Den 3. marts 2014 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank skal frafalde pantsætningen.

Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at det i pantsætningserklæringen er anført, at låntagerne bekræfter, at de oplysninger, som pantsætter har fået, er rigtige.

Det var i forbindelse med pantsætningen af indeståendet på kontoen i Sydbank en forudsætning for hende, at søsteren og svogeren ikke havde yderligere gæld, og at det hele var medtaget i det nye lån i Sydbank. Der var tale om en forudsætning, som var bestemmende for hende i forbindelse med pantsætningen. Det samme gjorde sig gældende, da pantsætningen af ejerpantebrevet erstattede pantsætningen af indeståendet på kontoen.

Denne forudsætning var kendelig for Sydbank.

Sydbank må som professionel långiver bære risikoen for, at forudsætningen er bristet, og må derfor acceptere, at hun ikke er bundet af pantsætningen.

Sydbank har anført, at søsteren og svogeren blev kunder i banken på klagerens foranledning og ved klagerens medvirken. Under dialogen om flytning af søsterens og svogerens engagement, modtog banken materiale vedrørende deres økonomi via klageren.

Klageren spillede en aktiv rolle i forhandlingerne, og hun har og havde på tidspunktet for pantsætningen særdeles god indsigt i søsterens og svogerens økonomi.

Klagerens rådgiver i banken frarådede klageren at stille sikkerhed med baggrund i, at det generelt kan vise sig at være en dårlig ide at yde lån/stille sikkerhed til nær familie, og han sagde flere gange til klageren, at hun kunne risikere at tabe sine penge.

Klageren var indstillet på at løbe denne risiko, og hun opstillede på intet tidspunkt betingelser eller forudsætninger for at påtage sig pantsætningen, og således heller ikke at hun påtog sig pantsætning under den betingelse, at søsteren og svogeren ikke havde andre lån end de oplyste. Banken bemærker, at den ikke ville have accepteret en sådan betingelse.

Klageren er bundet af pantsætningen over for banken, jf. de af klageren underskrevne pantsætningserklæringer.

Ankenævnets bemærkninger

Det er ikke anført i pantsætningserklæringerne underskrevet af klageren, at hun alene påtog sig pantsætning under den forudsætning, at søsteren og svogeren som låntagere ikke havde optaget anden gæld end den, som de havde oplyst til banken ved etableringen af lånet.

Klageren har heller ikke i øvrigt godtgjort, at hun ved pantsætningen over for banken tog forbehold om, at hun alene ville påtage sig en sådan betinget pantsætning.

Da det herefter ikke har været kendeligt for banken, at det var en væsentlig forudsætning for klageren, at søsteren og svogeren ikke havde anden gæld end den, som de havde oplyst banken ved etablering af lånet, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte pantsætningen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.