Manglende kurssikring. Erstatning.
| Sagsnummer: | 21201012/2012 |
| Dato: | 12-09-2012 |
| Ankenævn: | |
| Klageemne: |
Kurssikring - manglende
Erstatning - krav |
| Ledetekst: | Manglende kurssikring. Erstatning. |
| Indklagede: | Realkredit Danmark A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | Download som PDF |
| Realkreditinstitutter |
21201012
Manglende kurssikring. Erstatning.
Klageren fik den 9. september 2010 en beregning hos det indklagede realkreditinstitut på omlægning til et kortrentelån F5. I beregningen var anvendt en kurs på 99,812. Klageren meddelte den 19. september 2010 instituttet, at han ønskede at gennemføre låneomlægningen og at kurssikre lånet. Klageren fik i oktober 2010 lånetilbud ud fra kurs 98,96, og lånet blev udbetalt i november 2010 til kurs 98,69. Efterfølgende rettede klagerens revisor krav mod instituttet om en erstatning på 54.000 kr. som kompensation for forskellen i obligationsrestgælden mellem det udbetalte lån og et kurssikret lån. Instituttet afviste denne beregning, idet instituttet fastholdt, at kompensationen alene kunne dreje sig om den forøgede rente frem til refinansieringstidspunkt - beregnet til 7.289 kr. Revisoren anerkendte beregningen af rentetabet, men fastholdt herudover erstatningskravet på 54.000 kr.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at instituttet skulle yde ham en erstatning på yderligere 54.000 kr. som følge af den manglende kurssikring af hans låneomlægning. Instituttet påstod frifindelse.
Instituttet fremlagde i sagen beregninger, der viste en ydelsesforskel på 9.416 kr. mellem det udbetalte lån og det tilsvarende kurssikrede lån.
Nævnet fastslog, at der ikke mellem parterne var uenighed om ansvarsgrundlaget, men alene om erstatningsberegningen. Nævnet henviste til kontantlånskonstruktionen, hvor kontantlånsrenten afspejler kurstabet og dermed det obligationsbeløb, som gennem den forhøjede rente – kontantlånsrenten - skal afvikle hen over lånets løbetid. For kortrentelån afvikles dette kurstab frem til lånets (næste) refinansieringstidspunkt, således at obligationsrestgælden på refinansieringstidspunktet svarer til kontantrestgælden – dvs. det beløb, der skal refinansieres. Hvis et kontantlån bliver udbetalt til en lavere kurs end forudsat af parterne, vil det således indebære en højere obligationsrestgæld, som skal afvikles gennem en forhøjet kontantlånsrente. Instituttet havde ydet klageren en kompensation for den forhøjede kontantlånsrente frem til næste refinansieringstidspunkt – og dermed for den højere obligationsrestgæld, som var en følge af, at udbetalingskursen var lavere end den kurs, der kunne have været kurssikret til i forlængelse af klagerens anmodning herom den 19. september 2010. Den af instituttet allerede udbetalte kompensation udgjorde 7.289 kr. I forhold til den beregning, som instituttet havde fremlagt i klagesagen, fandt Nævnet grundlag for at tilpligte realkreditinstituttet at yde klageren en supplerende erstatning på 2.127 kr., hvorefter klageren var fuldt kompenseret.
K E N D E L S E
afsagt den 12. september 2012
JOURNAL NR.: 2012-01-01-012-D
INSTITUT: Realkredit Danmark A/S
KLAGEEMNE: Manglende kurssikring. Erstatning.
DATO FOR NÆVNSMØDE: Den 23. august 2012
SAGSBEHANDLER: Sekretariatschef Susanne Nielsen
NÆVNSMEDLEMMER, DER HAR DELTAGET I BEHANDLINGEN:
Henrik Waaben (formand)
Maria Hyldahl
Anna Marie S. Ringive
Per Englyst
Lars K. Madsen
SAGENS OMSTÆNDIGHEDER:
Klageren havde i sin ejendom et variabelt forrentet obligationslån med renteloft på oprindelig 1.842.000 kr. til det indklagede realkreditinstitut.
Indklagede fremsendte den 9. september 2010 en beregning til klageren vedrørende omlægning af det indestående lån til et kortrentelån F5 med en hovedstol på 1.886.000 kr. Omlægningsberegningen indeholder følgende hovedtal:
”…
Nyt lån Nuværende lån
Nr. … nr. … Forskel/total
_______________________________________________ _____________ _____________
…
Låneoplysninger i DKK
_______________________________________________________________________________
Obligationsrestgæld 1.889.563 1.842.000 47.563
Kurs 99,812 100,000
Kursværdi 1.886.000 1.842.000 44.000
Omkostninger -9.129 34.552
Provenu/Indfrielsesbeløb 1.876.871 1.876.552 319
Nutidsværdi af samlede ydelser 1.871.660 2.533.015 -661.355
1.års månedlige ydelser
–før skat 4.075 10.005 -5.930
–efter skat 2.690 6.606 -3.916
Obligationsrenteprocent 2,00 6,00
Kontant renteprocent 2,0436
Effektiv rente før skat 2,68 6,70
Effektiv rente efter skat 1,92 4,72
________________________________________________________________________________
Tallene i skemaet uddyber vi i afsnittet ”Oplysninger om lån”.
Forudsætninger for beregningerne
Beregningerne er et overslag over de økonomiske konsekvenser ved at ombytte Deres lån og er baseret på de oplysninger, vi har fået fra Dem om lån der skal indfries.
I beregningen har vi forudsat, at det gamle lån indfries, og det nye lån udbetales pr. den 9. september 2010…
I beregningen er kontantlånsrenten på beregningstidspunktet benyttet, da renten efter refinansiering endnu ikke kendes:
Noter til denne side
1)Løbetiden afhænger af udbetalingsdagen. Se afsnittet ”Oplysninger om lån”…
Oplysninger om lån
…Rentetilpasningsprofil: 100% rentetilpasning hvert 5 år.
Lånet finansieres som udgangspunkt ved salg af disse obligationer i danske kroner:
Obligations- Obligations-
Årgang Fondskode hovedstol renteprocent Kurs Kursværdi Kursdato
______ _________ __________ ___________ _________ ___________ ____________
2011 0928240 422 2,00 100,400 424 08.09.2010
2012 0928259 762 2,00 101,020 770 08.09.2010
2013 0928267 777 2,00 101,081 786 08.09.2010
2014 0928275 793 2,00 100,520 797 08.09.2010
2015 0928283 1.886.809 2,00 99,810 1.883.224 08.09.2010
I alt 1.889.563 99,812 1.886.000
____________________________________________________________________________________________________
Det nye lån er afdragsfrit i perioden 09.09.2010 til 31.03.2020. Restgælden nedskrives ikke i perioder hvor der er valgt afdragsfrihed. Ved lånets udløb udestår en restgæld svarende til summen af de ikke erlagte afdrag.
De obligationer, vi skal sælge, er stående inkonverterbare obligationer i serie 10S. Det betyder, at De normalt kun kan indfri lånet med obligationer.
Vi forudsætter i beregningerne, at renteniveauet er uændret i forhold til i dag…”
Klageren fremsendte den 19. september 2010 følgende brev til indklagede:
”…Vi har modtaget nye beregninger om omlægning af vores nuværende lån.
Vi ønsker at omlægge til et nyt FlexLån Type F5K afdragsfrit løbetid 30 år.
Vores nuværende lån opsiges herved til hovedforfald 31/12-2010.
Vi ønsker at kurssikre lånet…”
Indklagede fremsendte den 19. oktober 2010 et lånetilbud til klageren vedrørende et kortrentelån F5 på 1.874.000 kr. med delvis afdragsfrihed. Af lånetilbuddet fremgår blandt andet følgende:
”…
Omprioritering – parcehus, lån i DKK
1.års ydelse Kontant rente-
Nr. Lånetype¹ Hovedstol Løbetid² før skat Afdragsform procent³
______ __________ __________ _________ ___________ _____________ _______________
1 FlexLån® 1.874.000 30 år 52.832 Annuitet/ 2,2492
Type F5K Afdragsfri
12 terminer
____________________________________________________________________________________________________
….
Oplysninger om lånet
Lånets hovedtal i DKK
Nuværende lån Anslået
Nyt lån der indfries ændring
__________________________________ _____________ _______________ _______________
Hovedstol 1.874.000
Kursværdi 1.874.000
Omkostninger -6.311
Provenu af nyt lån 1.867.689
Obligationsrestgæld 1.842.000
Kursværdi 1.842.000
Omkostninger ved indfrielse 22.639
Samlet udgift ved indfrielse 1.864.639
Provenu efter indfrielse 3.050
1.års månedlige ydelse før skat 4.403 10.005 -5.602
1.års månedlige ydelse efter skat 2.907 6.606 -3.699
Samlede ydelsers nutidsværdi 1.863,728 2.479.755 -616.027
___________________________________________________________________________________________________
Tallene i skemaet er anslået. Vi uddyber tallene i de følgende afsnit. De skal være opmærksom på, at det beregnede provenu kan blive mindre på grund af for eksempel kursudsving, indfrielseskurser, påtegninger ved rykning af pantebrev, udbetaling af lån på garanti og hvis De indgår fastkursaftale.
1.års månedlige ydelse før og efter skat er et beregnet gennemsnit for perioden 19.10.2010 til 18.10.2011.
Til beregning af nutidsværdien har vi benyttet en diskonteringsrente på 2,09% pr. år.
Oplysninger om det nye lån i DKK
Obligations- Effektiv
Nr. Lånetype Hovedstol Tilbudskurs hovedstol Kursværdi renteprocent
______ __________ __________ _________ ___________ _____________ _______________
1 FlexLån® 1.874.000 98,960 1.893.697 1.874.000 2,91
____________________________________________________________________________________________________
…Tilbudskursen er den obligationskurs vi har anvendt ved beregning af det nye lån.
Beregningerne er baseret på, at lånet er udbetalt den 19.10.2010. Indtil udbetalingsfristen kan De selv vælge, hvornår lånet skal udbetales.
Vi forudsætter i beregningerne, at renteniveauet er uændret i forhold til i dag…
Rentetilpasningsprofil: 100% rentetilpasning hvert 5. år
Lånet finansieres som udgangspunkt ved salg af disse obligationer i kroner:
Obligations- Obligations-
Årgang Fondskode hovedstol renteprocent Kurs Kursværdi Kursdato
______ _________ __________ ___________ _________ ___________ ____________
2011 0928240 1.927 2,00 100,265 1.932 18.10.2010
2012 0928259 762 2,00 100,660 4.340 18.10.2010
2013 0928267 777 2,00 100,580 4.423 18.10.2010
2014 0928275 793 2,00 100,150 4.492 18.10.2010
2015 0928283 1.878.576 2,00 98,948 1.858.813 18.10.2010
I alt 1.893.697 98,960 1.874.000
____________________________________________________________________________________________________
…”
Den 3. november 2010 fremsendte indklagede oplysninger til klageren om udbetalingen af F5 lånet. Af låneafregning af samme dato fremgår blandt andet følgende:
”…Vi har den 5. november 2010 afregnet den nye FlexLån® på 1.874.000,00 DKK, serie 10S:
Kontant ved dit salg af følgende obligationer til kursen pr. 02.11.2010 1)
(2.846,77 årgang 2011 obligationsrente 2,000% solgt til kurs
100,210)2) 2.852,75 DKK
(7.087,90 årgang 2012 obligationsrente 2,000% solgt til kurs
100,510)2) 7.124,05 DKK
(7.229,65 årgang 2013 obligationsrente 2,000% solgt til kurs
100,102)2) 7.237,02 DKK
(7.374,25 årgang 2014 obligationsrente 2,000% solgt til kurs
99,340)2) 7.325,58 DKK
(1.881.521,73 årgang 2015 obligationsrente 2,000% solgt til kurs
98,296)2) 1.849.460,60 DKK
Kurtage 0,15% -2.811,00 DKK
Gebyr for lånesag -2.000,00 DKK
Indfrielse af … - 1.860.798,19 DKK
8.390,81 DKK
…”
Låneoplysningerne af 3. november 2010 indeholder følgende hovedtal:
”…
Effektiv rente pr. år 3,11%
Kontantlånsrente pr. år 2,4096%
Bidrag pr. år. 0,5916%
Rabat på ydelse 0,8671%
Specifikation af ydelse
Lånet er afregnet d. 5. november 2010.
Lånet skal tilbagebetales i kroner med månedlige ydelser over 30,00 år.
Der er aftalt afdragsfrihed fra 05.11.2010 til 31.03.2020. I den periode vil ydelsen alene bestå af renter og bidrag. Efter den afdragsfri periode består ydelsen af renter, afdrag og bidrag.
Ved lånets udløb udestår restgæld svarende til de ikke betalte afdrag. I lånets sidste termin betales den ydelse, der er nødvendig for at afvikle lånet fuldt ud.
Første ydelse, der skal betales senest 31.12.2010, indeholder:
Ydelse 05.11.2010-31.12.2010 6.994,26
Afdrag 05.11.2010-31.12.2010 0,00
Bidrag 05.11.2010-31.12.2010 1.641,68
Ydelse Periode Beløb
____________________________ __________________________ ____________________ alt 8.635,94
Anden ydelse, der skal betales senest 31.01.2011, indeholder:
Ydelse Periode Beløb
________________________________________________________________________________
Rente 01.01.2011-31.01.2011 3.762,99
Afdrag 01.01.2011-31.01.2011 0,00
Bidrag 01.01.2011-31.01.2011 883,24
I alt 4.646,23
________________________________________________________________________________
…”
Af indfrielseskvitteringen af 3. november 2010 fremgår følgende:
”… Specifikation
Fonds. Nominel Til
Kode Serie Årgang Rente % Restgæld kurs Beløb i DKK
__________ _____ __________ ___________ ___________ ______ ___________
…(Indklagede)…
… 63 D 2038 6,00 1.842.000,00 Pari 1.842.000,00
Rente af restgæld i 26 dage (05.11.2010 - 30.11.2010) -7.808,48
Differencerente i 57 dage (05.11.2010 – 31.12.2010) 16.690,62
Bidrag i 26 dage (05.11.2010 – 30.11.2010) -689,36
Terminsydelse for november 2010 10.005,41
Indfrielsesgebyr 600,00
Kontantbeløb i alt 1.860.798,19
______________________________________________________________________________________________
…”
Indklagede fremsendte den 6. januar 2011 årsopgørelse for 2010 til klageren, som indeholder følgende oplysninger vedrørende F5 lånet på 1.874.000 kr.
”…Specifikation for perioden 01.01.2010 – 31.12.2010
_______________________________________________________________________________
Lån 004 DK
_______________________________________________________________________________
Hovedstol/Tinglyst beløb 1.874.000,00
Låntype FlexLån®
…
Fondskode Inkonvert.
Renteprocent p.a. 2,4096
Restløbetid 29 år 3 mdr.
Næste rentetilpasning 01.04.2015
Pantebrevsrestgæld 1.874.000,00
Obligationsrestgæld 1.904.970,69
Kurs 97,61
Kursværdi 1.859.441,88
Afdrag 0,00
Rente, bidrag m.m 8.635,94
…”
Der var efter det oplyste efterfølgende en e-mail korrespondance mellem indklagede og klagerens revisor om manglende kurssikring.
Klagerens revisor fremsendte den 18. august 2011 følgende klage til indklagede:
”Under henvisning til din mail af den 9/6 2011 skal vi hermed komme med følgende kommentarer:
1. Vores kunde fik den 9. september 2010 vedlagte konsekvensberegning vedr. omlægning af hans lån. Kursen på lånet var den 9. september 2010 99,812. …(Klageren)… tog ud fra denne beregning beslutningen om at opsige lånet den 19/9 2010 til hovedforfald med en kurssikring, så der ikke var nogen kursrisiko ved indfrielsen den 31/12 2010.
2. Lånet blev hjemtaget den 5/11 2010 til gennemsnitskurs 98,69 iflg. vedlagte afregning.
3. Hvis der var lavet kurssikring på lånet i september 2010 var kurstabet ikke blevet så stort.
4. Vi beregnede i september 2010 at obligationer bagved lånet ville blive ca. t.kr. 1.852. Obligationslånet blev på t.kr. 1.906. D.v.s. t.kr. 54 større.
5. Ved indfrielse af lånet ved udløb vil kursen på lånet formodentligt være 100.
Det er derfor fortsat vores opfattelse, at det har kostet vores kunde penge, at lånet ikke blev indfriet til hovedforfald med kurssikring.
Tabet kan opgøres således:
Stigning i obligationsrestgæld t.kr. 54
Udbetalt kontant t.kr. -4
Besparelse iflg. mail af den 9/6 t.kr. -6
Tab i alt t.kr. 44
Såfremt …(indklagede)… fortsat fastholder holdningen i mailen af den 9/6 2011, skal vi anmode om vejledning til at viderebringe vores klage…”
Indklagede besvarede den 14. oktober 2011 henvendelsen på følgende måde:
”…Tak for Deres mail af 18. august 2011 vedrørende ovennævnte ejendom, som jeg har modtaget til besvarelse, idet jeg beklager den lange sagsbehandlingstid.
Først og fremmest skal jeg understrege at en stigning i obligationsrestgælden ikke er relevant, når vi drøfter rentetilpasningslån, da obligationerne udløber i forbindelse med en rentetilpasning. Lånet starter så at sige forfra ved hver rentetilpasning. Det vil sige kunden kommer ikke til at ”betale” for en stigning i obligationsrestgælden med mindre kunden indfrir lånet midt i en rentetilpasningsperiode.
Vi må dog også erkende, at det var en fejl, at der ikke blev lavet en fastkursaftale i overensstemmelse med Deres klients ønske i faxbrev af 19. september 2010. Vi har derfor lavet en ny beregning, der viser hvordan regnestykket havde set ud, hvis der var lavet en fastkursaftale pr. 19/9 2010 kontra afregnet uden fastkursaftale med valør 5/11 2010 som sket. Det skal dog her understreges, at der normalt må påregnes nogen dages ekspeditionstid, men det har ikke været muligt at afgøre hvor lang tid og vi har derfor valgt at tage udgangspunkt i kursen den 19/9 2010:
Rente med kurssikring pr. 19/9 2010: 2,38%
Rente pr. 5/11 2010: 2,41%
Forhøjet renteudgift 1.020 kr.
Ved omlægning pr. 31/12 2010 skulle der have været betalt alm.
terminsrente i alt: 17.415 kr.
Ved indfrielsen af det gamle lån pr. 5/11 2010 er betalt
differencerenter på i alt: 16.690 kr.
Besparelse 725 kr.
Forrentning påbegyndes 2 måneder tidligere hvilket betyder en
ekstra renteudgift på: 6.994 kr.
Tab i alt 7.289 kr.
På ovennævnte baggrund vil vi således tilbyde …(klageren)… 7.289 kr. som kompensation for manglende kurssikring.
Vi beklager fejlen og håber at vi ved betaling af ovennævnte beløb kan afslutte sagen, idet vi dog gør opmærksom på at beløbet betales til fuld og endelig afgørelse af nærværende klagesag. Såfremt Deres klient accepterer forligstilbuddet, skal jeg venligst anmode Dem om, at oplyse hvilken konto pengene ønskes overført til…”
Klagerens revisor fastholdt i brev af 7. november 2011 klagen. Af brevet fremgår følgende:
”…Vi er enige i jeres beregning af rentetabet i alt DKK 7.289. Vi kan derfor på vores kundes vegne acceptere jeres forslag til forlig på dette punkt. Beløbet bedes overført til vores kundes konto i …
Idet vi henviser til vores mail af den 18. august 2011 er vi fortsat af den opfattelse, at vores kunde har lidt et tab på stigningen i obligationsrestgælden, som følge af forskellen i hjemtagelseskurserne, henholdsvis kurs 98,69 (realiseret uden kurssikring) og kurs 99,812 (estimeret kurs ved kurssikring).
Vi har i vores mail af den 18. august 2011 beregnet et tab på ca. TDDK 54, med udgangspunkt i de kurser vi har tilgang til. Tabet kan variere i størrelse i forhold til tidspunktet det opgøres, alternativt kunne tabet beregnes på panterestgælden, men det forudsætter at lånet holdes til udløb, altså 30 år frem i tiden.
Det er vores opfattelse, at tabet bør beregnes på tidspunktet for optagelsen af det nye lån (…), og på baggrund af en forsimplet beregningsmetode har vi opgjort tabet til TDDK 54.
Vi skal derfor fastholde, at vores kunde også bliver erstattet for sit tab som følge af stigningen i obligationsrestgælden.”
Indklagede besvarede den 13. december 2011 denne henvendelse på følgende måde:
”…Kompensation for rentetab i alt 7.289 kr. er overført til den anførte konto i …(banken)… 29. november 2011.
For så vidt angår stigningen i obligationsrestgælden, er det som tidligere nævnt ikke relevant, når vi taler om rentetilpasningslån, da obligationerne udløber i forbindelse med en rentetilpasning, det vil sige lånet ”starter forfra” ved hver rentetilpasning. …(Klageren)… kommer således ikke til at lide et tab som følge af en stigning i obligationsrestgælden, medmindre han indfrir lånet midt i en rentetilpasningsperiode og det er ikke sket.
Jeg håber hermed, at vi kan afslutte sagen. Såfremt De stadig fastholder, at Deres klient skal kompenseres for en stigning i obligationsrestgælden, må vi henvise Dem til at indgive en klage til Realkreditankenævnet…”
Klagerens revisor indbragte efterfølgende sagen for Realkreditankenævnet.
PARTERNES PÅSTANDE:
Klageren påstår indklagede tilpligtet at yde ham en erstatning på yderligere 54.000 kr. som følge af den manglende kurssikring af hans låneomlægning.
Indklagede påstår frifindelse.
KLAGERENS FREMSTILLING:
Klageren henviser til den fremlagte korrespondance, herunder brevet af den 13. december 2011 fra indklagede, som indeholder den afgørelse vedrørende tabet ved omprioritering af ejendommen hos indklagede, som klageren ønsker at klage over. Klageren henviser endvidere til brevet af den 14. oktober 2011, hvori indklagede erkender, at det er en fejl, at der ikke blev lavet en fastkursaftale.
Klageren er fortsat af den opfattelse, at han har lidt et tab på stigningen i obligationsrestgælden som følge af forskellen i hjemtagelseskurserne, henholdsvis kurs 98,69 (realiseret uden kurssikring) og kurs 99,812 (estimeret kurs ved kurssikring).
Klageren henviser til mailen af den 18. august 2011, hvori klagerens revisor har beregnet et tab på ca. TDDK 54. Tabet kan variere i størrelse i forhold til tidspunktet, det opgøres, alternativt kunne tabet beregnes på panterestgælden, men det forudsætter, at lånet holdes til udløb, altså 30 år frem i tiden.
Det er klagerens opfattelse, at tabet bør beregnes på tidspunktet for optagelsen af det nye lån, og på baggrund af en forsimplet beregningsmetode har klagerens revisor opgjort tabet til TDDK 54.
Klageren fastholder derfor sit krav om erstatning for tabet som følge af stigningen i obligationsrestgælden.
Til indklagedes udtalelse har klageren følgende bemærkninger:
Klageren er enig i den overordnede sagsfremstilling, der er fremført af indklagede i udtalelsen. Herunder blandt andet, at:
• Indklagede har erkendt, at indklagede ved en fejl ikke har foretaget udarbejdelse af en fastkursaftale i overensstemmelse med klagerens ønske.
• Indklagede har kompenseret for rentetabet i forbindelse hermed, jf. breve af den 14. oktober og 7. november 2011.
Klageren er fortsat uenig med indklagede om kompensationen for kurstabet, som klageren har lidt i forbindelse med den manglende fastkursaftale. I perioden fra den 19. september 2010, til indklagede i november 2010 hjemtog lånet, faldt kursen på obligationerne fra kurs 99,812 til kurs 98,69. Dette afstedkom, at obligationsrestgælden på det hjemtagne lån blev højere end en hjemtagelse på tidspunktet for anmodningen om en fastkursaftale (19. september 2010).
Klageren har beregnet, at hvis lånet var blevet hjemtaget den 19. september 2010, ville obligationshovedstolen have udgjort ca. TDDK 1.852. Hjemtagelsen den 5. november 2010 resulterede i en obligationshovedstol på TDDK 1.906. Klageren har således på baggrund af en forsimplet beregningsmetode haft et tab på ca. TDDK 54.
ANBRINGENDER:
Til støtte for påstanden gøres gældende:
At indklagede har anerkendt, at indklagede ved en fejl ikke lavede en fastkursaftale i overensstemmelse med klagerens ønske, og
at såfremt der var lavet en fastkursaftale i september 2010, ville klagerens kursværdi på lånet ikke have været TDDK 1.949 pr. 31. december 2011, men ca. TDDK 54 lavere.
At Indklagede postulerer, at klageren ikke har lidt noget tab, fordi klageren ikke har indfriet lånet. Dette er ifølge klagerens opfattelse ikke korrekt, idet det havde været muligt at optage et lån med en obligationsrestgæld på TDDK 1.852, hvis indklagede havde lavet en fastkursaftale, ligesom tab vil fremkomme som realiseret overtid, og første gang i forbindelse med rentetilpasningen af lånet den 1. april 2015.
At der er et tab, der pt. er urealiseret, men efter klagerens opfattelse er det et tab, der bør erstattes af indklagede, da klageren skal betale en højere ydelse på lånet, end det ville være tilfældet, hvis kurssikringen var blevet foretaget som anmodet om af klageren i fax af den 19. september 2010.
INDKLAGEDES FREMSTILLING:
Indklagede oplyser, at klageren i september 2010 anmodede om en beregning på omlægning af sit daværende lån af typen FlexGaranti® til et FlexLån® af typen F5K.
Kort tid efter den 19. september 2010 fremsendte klageren en telefax til indklagede med anmodning om omlægning af sit daværende lån til et FlexLån® af typen F5K afdragsfrit med 30 års løbetid samt kurssikring af lånet.
Ved en beklagelig fejl blev der ikke lavet en fastkursaftale i overensstemmelse med klagerens ønske i faxbrev af 19. september 2010.
Da klageren efterfølgende rettede henvendelse til indklagede vedrørende det tab, klageren havde lidt som følge af den manglende kurssikring, erkendte indklagede fejlen og kompenserede klageren for det tab, som begge parter var enige om, at klageren havde lidt, jf. breve af 14. oktober og 13. december 2011 fra indklagede. Parterne var dog fortsat uenige om, hvorvidt klageren også skulle kompenseres for en stigning i obligationsrestgælden, som også var en følge af den manglende kurssikring. Dette afviste indklagede at kompensere for, da der ikke var tale om et realiseret tab, men et tab som kun ville blive realiseret, såfremt klageren indfriede lånet midt i den første rentetilpasningsperiode, hvilket ikke var sket.
Herefter indbragte klageren sagen for Realkreditankenævnet.
ANBRINGENDER:
Til støtte for påstanden gøres gældende:
at klageren først lider et tab som følge af en stigning i obligationsrestgælden, såfremt klageren indfrier lånet i løbet af den første rentetilpasningsperiode, da obligationerne bag et rentetilpasningslån udløber i forbindelse med en rentetilpasning, og
at klageren ikke har indfriet sit lån og således ikke har lidt noget tab.
Klageren gør gældende, at klageren betaler en højere ydelse på lånet, som klageren ikke er kompenseret for. Dette er indklagede uforstående overfor. Ydelsen på lånet består af renter, afdrag og bidrag. Klagerens lån er afdragsfrit frem til næste rentetilpasning, bidraget beregnes ikke på baggrund af obligationsrestgælden, men derimod kontantrestgælden, og klageren har bekræftet, at indklagede har kompenseret for rentetabet.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres endvidere gældende:
at klageren er kompenseret for en stigning i ydelsen i form af forhøjet rente, jf. brev af 14. oktober og 13. oktober 2011.
OPLYSNINGER M.V. FRA NÆVNSSEKRETARIATET:
Ifølge oplysninger fra Nasdaq OMX var de 5-årige obligationer, der ligger til grund for den væsentligste del af klagerens F5 lån noteret som følger på udvalgte datoer i september 2010:
Årgang 2015:
Dato: Kurs:
20-09-2010 98,836
21-09-2010 98,846
22-09-2010 99,274
23-09-2010 99,291
24-09-2010 99,197
Indklagede har på anmodning fra Nævnssekretariatet fremlagt beregninger, der viser ydelsesforskellen mellem det udbetalte lån og det tilsvarende kurssikrede lån. Forskellen i ydelse udgør ifølge beregningen i alt 9.415,57 kr.
ANKENÆVNETS BEMÆRKNINGER:
Nævnet skal indledningsvis bemærke, at der ikke mellem parterne er uenighed om ansvarsgrundlaget, men alene om hvordan erstatningen i anledning af den manglende kurssikring skal beregnes.
Et kontantlån etableres ved, at der sælges det fornødne antal obligationer for at tilvejebringe kontantlånshovedstolen (populært sagt svarer kontantlånshovedstolen til provenuet af obligationssalget (ex. omkostninger)). Det kurstab, der opstår, hvis udbetalingskursen er under 100, tilbagebetales gennem en forhøjet rente – kontantlånsrenten. Dette sker hen over løbetiden for lånet og de tilhørende obligationer. For kortrentelån afvikles kurstabet frem til lånets (næste) refinansieringstidspunkt - i dette tilfælde, hvor der er tale om et F5 lån, afvikles kurstabet således løbende hen over 5 år, således at obligationsrestgælden på refinansieringstidspunktet svarer til kontantrestgælden – dvs. det beløb, der skal refinansieres. Jo større kurstab, des højere kontantlånsrente.
Hvis et kontantlån udbetales til en lavere kurs end forudsat af parterne, vil det således indebære en højere obligationsrestgæld, som afvikles gennem en forhøjet kontantlånsrente.
Indklagede har ydet klageren en kompensation for den forhøjede kontantlånsrente frem til næste refinansieringstidspunkt – og dermed for den højere obligationsrestgæld, som var en følge af, at udbetalingskursen var lavere end den kurs, der kunne have været kurssikret til i forlængelse af klagerens anmodning herom den 19. september 2010. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at den beregning, som klagerens revisor har lavet af klagerens tab som følge af den manglende kurssikring, synes at tage kursen den 9. september 2010 som udgangspunkt og ikke kursen på tidspunktet for kurssikringsanmodningen.
Nævnet skal endvidere bemærke, at en kurssikring ville have medført terminsfradrag i forhold til den aktuelle kurs, ligesom der ville have været udgifter til kurssikringen (gebyrer).
Den af indklagede allerede udbetalte kompensation udgør 7.289 kr. I forhold til den beregning, som indklagede har fremlagt i klagesagen, er der grundlag for en yderligere kompensation på 2.126,57 kr. Herefter er klageren fuldt kompenseret, også selv om lånet ekstraordinært indfries før refinansieringstidspunktet.
Som følge af det anførte
b e s t e m m e s
Indklagede, Realkredit Danmark A/S, tilpligtes at yde klageren en supplerende erstatning på 2.126,57 kr.
Henrik Waaben / Susanne Nielsen