Tillægslån, efter indfrielse af banklån, afregnet med for stort beløb. Tinglysningsafgift blev ved en fejl ikke fratrukket låneprovenuet og blev opkrævet seks måneder efter, at lånet blev udbetalt.
| Sagsnummer: | 115/2017 |
| Dato: | 21-03-2018 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Andreas Moll Årsnes, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Tillægslån, efter indfrielse af banklån, afregnet med for stort beløb. Tinglysningsafgift blev ved en fejl ikke fratrukket låneprovenuet og blev opkrævet seks måneder efter, at lånet blev udbetalt. |
| Indklagede: | Fynske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører, om Fynske Bank skal godtgøre klagerne en tinglysningsafgift i forbindelse med hjemtagelse af et tillægslån. Tinglysningsafgiften blev ved en fejl ikke fratrukket det udbetalte låneprovenu og blev opkrævet seks måneder efter, at lånet blev udbetalt.
Sagens omstændigheder
Klagerne, H og M, havde siden 2012 været kunder i Fynske Bank, hvor de blandt andet havde et prioritetslån -513, en konto -491, en kassekredit -785 og netbankadgang.
Klagerne optog i juli 2016 via banken et tillægslån i Totalkredit med pant i deres ejendom. Det var aftalt, at provenuet af tillægslånet skulle anvendes til indfrielse af klagernes prioritetslån -513 i banken. Restprovenuet skulle klagerne anvende til køb af to biler i begyndelsen af august 2016, hvoraf den ene skulle anvendes i forbindelse med H’s jobskifte.
Af et lånetilbud af 24. juni 2016 fra Totalkredit til klagerne fremgik, at der var tale om et 30-årigt obligationslån med en hovedstol på 852.000 kr. til en rente på 2,5 % om året. Lånet skulle have prioritet efter et rentetilpasningslån optaget i Totalkredit med en hovedstol på 2.010.000 kr. Ved kurs 99,31 var kursværdien af lånet 846.104 kr., og efter fradrag af omkostninger ved optagelsen af lånet anslået til i alt 23.729 kr. (herunder tinglysningsafgift på 14.460 kr.), var det anslåede beløb til udbetaling 822.375 kr.
Af en prioriteringsaftale af 27. juni 2016 - Omlægning og tillægslån - mellem banken og klagerne fremgik blandt andet, at de samlede omkostninger ved hjemtagelsen af tillægslånet udgjorde 28.139 kr., herunder omkostninger til tinglysningsafgift på nyt lån på 14.460 kr. og omkostninger til tinglysningsafgift vedrørende rykningspåtegning på et andet lån med pant i klagernes ejendom på 1.660 kr.
Af en obligationsnota af 6. juli 2016 til klagerne fremgik, at tillægslånet var blevet udbetalt til kurs 101,22 med et beløb på 860.653,97 kr. efter fradrag af kurtage m.v. Beløbet blev indsat på lånesagskonto -421. Den 20. juli 2016 blev klagernes prioritetslån -513 indfriet med 368.951,49 kr., og efter fradrag af omkostninger til kuponrente og lånesagsgebyr til Totalkredit på 4.347,28 kr. samt et mindre rentebeløb blev restbeløbet på 487.352,40 kr. overført til klagernes konto -491. Lånesagskontoen blev herefter ophævet. Banken har oplyst, at den forinden udbetaling af låneprovenuet til klagerne frafaldt opkrævning af lånesagsgebyr til banken.
Klagerne disponerede herefter over beløbet på 487.352,40 kr. og købte blandt andet to biler for i alt ca. 475.000 kr.
Den 2. februar 2017 meddelte banken klagerne, at den, jf. prioriteringsskema i forbindelse med optagelsen af tillægslånet, havde bogført tinglysningsomkostninger på 14.460 kr. og udgifter til tinglysning af respektpåtegning på 1.660 kr., i alt 16.120 kr. Banken beklagede den lange afregningstid.
Beløbene blev trukket på klagernes konto -491 i banken, hvorefter kontoen gik i overtræk med ÷16.829,02 kr.
Klagerne gjorde indsigelse mod bankens hævning af de 16.120 kr. mere end seks måneder efter, at tillægslånet var hjemtaget, og lånesagskontoen var ophævet.
Ved en mail af 28. februar 2017 til klagerne fastholdt banken, at klagerne var forpligtet til at betale beløbet og tilbød klagerne enten at forhøje deres nuværende kassekredit med 20.000 kr. uden etableringsomkostninger og på uændrede vilkår i øvrigt, eller kurtagefrit at sælge værdipapirer fra et værdipapirdepot, som klagerne havde.
Banken har oplyst, at klagerne ikke benyttede sig af nogen af disse løsningsforslag.
Banken har oplyst, at der den 18. april 2017, til udligning af overtrækket på klagernes konto -491, blev overført 16.976,67 kr. fra klagernes bestående kassekredit -785 i banken, hvorpå der var et positivt indestående. Efter overførslen var saldoen på kassekredit -785 111,01 kr.
Klagerne har i forbindelse med sagens forberedelse i Ankenævnet i oktober 2017 oplyst, at de valgte at sælge aktier fra deres værdipapirdepot ”på bunden” for at indsætte beløbet på kassekreditten.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet tilbudt at godtgøre klagerne den merudgift, som de har haft som følge af overtræk på konto -491 i perioden fra den 2. februar 2017 til den 18. april 2017 efter hævning af beløbet på 16.120 kr.
Parternes påstande
Den 6. april 2017 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Fynske Bank skal tilbagebetale beløbet på 16.120 kr., som banken hævede på deres konto i banken den 2. februar 2017.
Fynske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klagerne har anført, at de i forbindelse med optagelsen af tillægslånet i Totalkredit aftalte med banken, at de kunne købe biler for restbeløbet efter indfrielse af deres prioritetslån i banken. De oplyste flere gange banken om, at de skulle bruge bilerne i august 2016 på grund af jobskifte, og at det derfor var nødvendigt, at de forinden kendte størrelsen af det beløb, der kunne anvendes til bilkøb, så de kunne disponere ud fra dette.
Da banken den 20. juli 2016 overførte 487.352,40 kr. til deres konto og samtidig ophævede lånesagskontoen, fik de at vide, at pengene nu stod på deres konto, og at de kunne købe biler for dette beløb. De var således i god tro om, at de kunne disponere over beløbet. De kendte ikke den nøjagtige restgæld på deres prioritetslån i banken, der skulle indfries, og de fik at vide, at tillægslånet var blevet afregnet til en højere/bedre kurs end den, der var angivet i lånetilbuddet.
Banken var behjælpelig med overførsler til henholdsvis en bilforhandler og en privat person i forbindelse med bilkøbene i perioden fra den 12. august 2016 til den 18. august 2016.
De gik ud fra, at det var det korrekte beløb, som de fik stillet til rådighed, og at banken på sædvanlig vis havde fratrukket omkostningerne i forbindelse med optagelsen af lånet. Restgælden på banklånet, der skulle indfries, var på mellem 300.000 kr. og 400.000 kr., og låneprovenuet passede derfor meget godt med det beløb, som de havde ”inde i hovedet”. Da banken var professionel, fandt ikke anledning til at kontrollere udregningen af beløbet.
De havde ikke pengene i februar 2017, hvor banken uden varsel hævede de 16.120 kr. De købte på grund af bankens fejl biler for 16.120 kr. mere end de havde råd til. Hvis de havde vidst, at denne omkostning ville komme, ville de have købt billigere biler, idet de ønskede at finansiere bilkøbene via tillægslånet.
Banken tilbød at trække beløbet på 16.120 kr. på deres kassekredit til en rente på 14,919 % om året, det vil sige en årlig omkostning på 2.405 kr. Da de ikke har overskud i deres daglige budget, er det et ekstratræk, der efter syv år løber op i 16.835 kr.
Da de ikke mente, at det var holdbart at trække beløbet på kassekreditten, valgte de at sælge nogle værdipapirer. De solgte værdipapirerne ”på bunden”. Kursen på aktierne var således betydeligt højere i sommeren 2016 end den kurs, som de solgte aktierne til.
Uanset de af banken foreslåede løsningsforslag ville de ende med et tab, der var større end de 16.120 kr., som banken fejlagtigt ikke fratrak i det udbetalte låneprovenu.
Fynske Bank har anført, at banken beklager, at den overførte saldoen på lånesagskontoen til klagerne uden at tilbageholde det beløb, som skulle bruges til tinglysningsafgift.
Klagerne havde ved optagelsen af tillægslånet forpligtet sig til at betale tinglysningsafgiften på i alt 16.120 kr., der fremgik af lånetilbuddet fra Totalkredit og af prioriteringsaftalen indgået med banken.
Restgælden på klagernes prioritetslån fremgik blandt andet af de løbende kontoudskrifter fra banken til klagerne.
Det anslåede provenu til bilkøb udgjorde 454.994 kr., og det faktiske provenu til bilkøb udgjorde 472.805,91 kr. Det faktiske provenu lå således relativt tæt på det faktisk anvendte beløb til køb af biler på 475.000 kr.
Efter ophævelsen af lånesagskontoen, modtog klagerne en kontoudskrift for kontoen i e-Boks, hvoraf fremgik, at der ikke var trukket tinglysningsafgift. Det burde have stået klagerne klart, at det beløb, der var til rådighed, langt oversteg det anslåede beløb i lånetilbuddet, idet der manglede afregning af tinglysningsafgiften, ligesom låneprovenuet var ca. 15.000 kr. højere end forventet. Det samlede merprovenu i forhold til lånetilbuddet var således ca. 30.000 kr.
Det bestrides, at klagerne har lidt et formueretligt tab, ligesom klagerenes opgørelse af et eventuelt tab bestrides. Et eventuelt tab realiseret ved klagernes efterfølgende salg af aktier må anses for at være uden direkte sammenhæng med betaling af tinglysningsafgift ved låneoptagelsen og derfor uden relevans for klagesagen i øvrigt.
Det forhold, at klagerne blev skuffede i deres forventninger til størrelsen af det endelige provenu, kan ikke medføre et erstatningsansvar for banken.
Da banken trak beløbet på klagernes konto ca. syv måneder efter hjemtagelsen af lånet, var der tale om en udskudt betaling, og banken havde herved ydet klagerne en rentefri kredit på 16.120 kr. i perioden. Ved en mail af 28. februar 2017 tilbød banken klagerne enten at forhøje deres bestående kredit med 20.000 kr. uden etableringsomkostninger eller at sælge værdipapirer uden beregning af kurtage. Klagerne benyttede sig ikke af nogen af disse løsningsforslag.
Ankenævnets bemærkninger
Ved optagelsen af et tillægslån med en hovedstol på 852.000 kr. i Totalkredit via Fynske Bank forpligtede klagerne sig til at betale en tinglysningsafgift på i alt 16.120 kr., der fremgik af lånetilbuddet fra Totalkredit og af prioriteringsaftalen indgået med banken.
Banken har erkendt, at den begik en fejl ved den 20. juli 2016 at udbetale restbeløbet på lånesagskontoen til klagerne uden at tilbageholde beløbet på 16.120 kr., som klagerne skulle betale i tinglysningsafgift.
Ifølge retspraksis kan fejl i beregninger m.v., der medfører, at kunden bliver skuffet i sine forventninger til resultatet af en låneoptagelse, ikke i sig selv begrunde, at kunden har krav på økonomisk kompensation, jf. herved Højesterets dom i UfR 1996, side 200.
Ankenævnet finder, at den foreliggende situation må sidestilles med sådanne tilfælde, idet klagerne i august 2016 brugte et beløb til bilkøb, som de fejlagtigt antog var en del af låneprovenuet ved hjemtagelsen af tillægslånet.
Banken har ikke beregnet sig et gebyr for hjemtagelsen af tillægslånet, ligesom banken ved en mail af 28. februar 2017 har tilbudt klagerne enten at forhøje deres bestående kredit i banken med 20.000 kr. uden etableringsomkostninger eller, at sælge værdipapirer fra deres værdipapirdepot uden beregning af kurtage. Ifølge det oplyste, har klagerne ikke benyttet sig af nogle af disse løsningsforslag.
Banken har under sagens forberedelse i Ankenævnet endvidere tilbudt at godtgøre klagerne den merudgift, som de har haft som følge af overtræk på konto -491 i perioden fra den 2. februar 2017 til den 18. april 2017 efter hævning af beløbet på 16.120 kr. Ankenævnet finder herefter ikke, at klagerne har lidt et erstatningsberettiget tab.
Klagerne får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klagerne får ikke medhold i klagen.
Klagerne får klagegebyret tilbage.