Ikke rettidig meddelelse.
| Sagsnummer: | 107 /1995 |
| Dato: | 16-11-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Inge Frølich, Allan Pedersen, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Ikke rettidig meddelelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Fredag den 16. december 1994 kl. ca. 23.30 blev klageren opmærksom på, at hun ikke var i besiddelse af sit dankort, der er tilknyttet en konto hos indklagede. Hun var på det pågældende tidspunkt til julefrokost på sin arbejdsplads og skulle omkring kl. 23.30 til at forlade denne, da hun opdagede, at hendes pung, hvor dankortet opbevaredes, var væk. Hun og flere kollegaer ledte forgæves efter pungen.
Hun vendte den efterfølgende dag om formiddagen tilbage til arbejdspladsen for at lede efter dankortet. Dette viste sig forgæves, hvorefter hun kontaktede politiet for anmeldelse af tyveriet. Hos politiet fik hun oplyst nummeret til PBS. Samme dagkl. 13.03 rettede hun telefonisk henvendelse til PBS og spærrede dankortet.
Det viste sig efterfølgende, at kortet i perioden fra fredag den 16. december 1994 kl. 18.50 til den følgende dag kl. 12.54 var misbrugt ved 13 hævetransaktioner for i alt 19.500 kr.; heraf er 6.000 kr. hævet den 17. i tidsrummet mellem kl. 9.14 og 12.54.
Indklagede meddelte i skrivelse af 19. januar 1995 klageren, at hun i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, hæftede for 6.000 kr. som følge af, at hun ikke havde foranlediget kortet spærret, efter at kortets bortkomst var konstateret den 16. december 1994.
Af sagen fremgår, at klageren den 13. april 1991 kvitterede for modtagelsen af indklagedes regler for dankort. Af disse fremgår bl.a.:
"Vilkår knyttet til indehavelse og anvendelse af kortet
.....
2.1. Hvis kortet mistes, eller andre får kendskab til den personlige kode, eller hvis kortindehaver får mistanke om, at kortet vil blive misbrugt, skal kortindehaver snarest muligt underrette den [afdeling af indklagede], der har udleveret kortet.
Underretning kan også ske til nærmeste [afdeling af indklagede]. Uden for [indklagedes] åbningstid skal der gives underretning til Pengeinstitutternes BetalingsSystemer, på tlf. 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt.
........."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun ikke ved, om PIN-koden til dankortet befandt sig i pungen, men hun tror det ikke. I hverdagen bruger hun to koder, som hun kan udenad. Hun var ikke bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS, men fik oplyst denne mulighed af politiet.
Indklagede har anført, at det følger af betalingskortlovens § 3, stk. 3, nr. 3, at klageren hæfter med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede brug, såfremt kortindehaver undlader at underrette kortudsteder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet er bortkommet. Klageren konstaterede den 16. december 1994 kl. 23.30, at dankortet var borte. Hun havde således pligt til at meddele bortkomsten til PBS snarest muligt efter dette tidspunkt. Var dette sket, ville det have forhindret de 4 sidste hævninger på i alt 6.000 kr. Klageren fik med dankortet udleveret de tilhørende regler, hvoraf tydeligt fremgår, at der ved kortets bortkomst skal gives underretning til PBS også uden for indklagedes åbningstid.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren fredag den 16. december 1994 omkring kl. 23.30 blev klar over, at hendes pung indeholdende dankortet var bortkommet. Uanset, at klageren ikke kunne vide, om pungen med kortet var stjålet, eller om den var forlagt, findes klageren i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, at have haft pligt til snarest muligt at underrette kortudstederen om kortets bortkomst.
3 medlemmer - Niels Waage, Allan Pedersen og Jens Ole Stahl - udtaler herefter:
Det er ubestridt, at klageren har fået udleveret indklagedes regler for dankort. Det fremgår heraf - med understreget tekst - at der udenfor indklagedes åbningstid skal gives underretning til PBS, hvis tlf. nr. er oplyst. Vi finder på denne baggrund, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS, og at hun ved at undlade at gøre dette umiddelbart efter dette tidspunkt, har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af den nævnte bestemmelse selv hæfter for det tab på 6.000 kr., som opstod ved misbrugene af dankortet den følgende dag i tidsrummet efter kl. 9.
2 medlemmer - Niels Busk og Inge Frølich - udtaler:
Det i indklagedes regler for dankort anførte om muligheden for udenfor indklagedes åbningstid at spærre et mistet dankort ved telefonisk henvendelse til PBS er vel understreget, men teksten er skrevet med samme meget små typer, som folderens øvrige tekst.
Vi finder, at denne vigtige oplysning, hvis den skal tjene som grundlag for en forpligtelse for kortindehaverne, burde have været fremhævet i brochuren på en langt mere iøjnefaldende måde eller givet ved en særskilt meddelelse. På denne baggrund finder vi det betænkeligt at fastslå, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre dankortet ved henvendelse til PBS. Vi finder herefter ikke, at klageren ved at undlade at spærre kortet tidligt den 17. december 1994 har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for tabet ved det misbrug, der fandt sted den 17. december 1994 efter kl. 9. Da klageren efter lovens § 21, stk. 1, hæfter for 1.200 kr. af misbruget, stemmer vi herefter for at tage klagen til følge.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.