Afgørelse

Krav om erstatning for tab på placering af pensionsmidler i en enkelt aktie.

Medhold klager

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved placering af pensionsmidler i en enkelt aktie.

Sagens omstændigheder

Klageren, der født i 1953, og som har oplyst, at han er blind, var kunde i Merkur Andelskasse, hvor han havde en kapitalpensionskonto og en ratepensionskonto, der begge havde et tilknyttet værdipapirdepot.

Den 30. december 2005 blev pensionsmidlerne placeret i aktier i Vestas Wind Systems til kurs 103,50, idet der til ratepensionsdepotet blev købt 353 styk til en kursværdi på 36.535,50 kr. og til kapitalpensionsdepotet 394 styk til en kursværdi på 40.779 kr.

Den 28. december 2006 blev 25 styk Vestas aktier i ratepensionsdepotet solgt til kurs 237,75, svarende til en kursværdi på 5.943,75 kr.

I 2008 indskød klageren 40.000 kr. på kapitalpensionen. Beløbet blev placeret i yderligere Vestas aktier, idet andelskassen ved nota af 4. juli 2008 gennemførte klagerens køb af 65 styk til kurs 603, svarende til en kursværdi på 39.195 kr. Samme dag underskrev klageren en investeringsprofilaftale med andelskassen. Ifølge denne havde klageren kendskab og eventuel erfaring med blandt andet aktier.

Den 12. februar 2009 underskrev klageren en aftale med andelskassen vedrørende hvert depot. Ifølge aftalen fik klageren udleveret blandt andet andelskassens forretningsbetingelser for handel med værdipapirer, som var en del af aftalen.

Ved brev af 26. april 2013 til andelskassen rejste klageren krav om erstatning for tab på hans investering i Vestas aktier. Klageren anførte, at han nu var blevet bekendt med, at en regel om at sprede risikoen på mindst fem forskellige aktier ikke var blevet overholdt. Klageren anmodede om erstatning i forhold til, at andelskassen i sensommeren 2008, hvor kursen på Vestas aktier var 692, havde gjort ham opmærksom på reglen, og der på den baggrund var sket en omlægning af Vestas aktierne til en portefølje, der svarede til Danske Banks fem højest prioriterede handelsanbefalinger.

Ved brev af 16. maj 2013 redegjorde andelskassen for, at aktiekøbene i 2005 ikke havde været i strid med den såkaldte 20 %-regel, nu puljebekendtgørelsen § 12, styk 14, idet der uafhængigt af denne altid må investeres et beløb svarende til det efter pensionsbeskatningsloven maksimale tilladte årlige indskud på en kapitalpensionsordning i en enkelt aktie. I 2005 udgjorde beløbet 41.000 kr. I 2005 gjaldt reglerne pr. pensionsordning. Dette blev i 2007 ændret således, at 20 %-reglen, skal beregnes af den samlede pensionsopsparing i samme pengeinstitut. Det var alene købet af Vestas aktier i 2008, der ikke kunne rummes inden for 20 %-reglen, og andelskassen burde derfor have forhindret denne yderligere investering. Da Vestas aktierne ikke var solgt, havde klageren foreløbig ikke lidt noget tab. Andelskassen tog derfor ikke stilling til spørgsmålet om eventuel erstatning. En eventuel erstatning i niveauet 34.700 kr. ville efter andelskassens opfattelse stille klageren, som om aktiekøbet i 2008 ikke var foretaget.

Den 3. juni 2013 solgte andelskassen 9 styk Vestas aktier fra kapitalpensionsdepotet til kurs 80,95, svarende til en kursværdi på 728,55 kr. Beløbet var til dækning af pensionsafkastskat.

Ved e-mail af 17. juni 2013 til andelskassen bekræftede klageren en telefonisk ordre om salg af samtlige Vestas aktier i pensionsdepoterne.

Salgene blev gennemført samme dag, idet 328 styk (353 styk ÷ 25 styk) Vestas aktier i ratepensionsdepotet blev solgt til kurs 74,65, svarende til en kursværdi på 24.485,20 kr. Fra kapitalpensionsdepotet blev der solgt 450 styk (394 styk + 65 styk ÷ 9 styk) Vestas aktier til kurs 74,50, svarende til en kursværdi på 33.525 kr.

Parternes påstande

Den 8. april 2014 indgav klageren en klage over Merkur Andelskasse til Ankenævnet med påstand om, at andelskassen skal betale en erstatning på 758.896 kr.

Merkur Andelskasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at Merkur Andelskasse som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte hans tab ved, at alle pensionsmidlerne blev placeret i Vestas aktier. Andelskassen burde have informeret om 20 %-reglen og generelt om risikospredning.

Placeringen i netop Vestas aktier skete i samklang med andelskassens ”grønne” værdigrundlag. Andelskassen var positiv overfor hans plan om at investere i Vestas aktier, men foreslog som alternativ at placere pengene i Andelskassen. Der var således tale om egentlig investeringsrådgivning.

Han har hverken i 2005 eller senere fået udleveret andelskassens forretningsbetingelser.

Andelskassen burde i hvert fald i forbindelse med indskuddet i 2008, der ligesom de øvrige pensionsmidler blev placeret i Vestas aktier, have informeret ham om 20 %-reglen. I så fald ville han på daværende tidspunkt have omlagt til en portefølje med flere aktier baseret på Danske Banks anbefalinger. Hans strategi er således nu at placere pengene i flere af de aktier, der ligger højest på Danske Banks købsanbefalinger og at justere aktiebeholdningen løbende efter bankens løbende handelsanbefalinger. I april 2013 har bankens såkaldte investeringslinje oplyst, at med denne praksis ville hans depoter være vokset med godt 50 % i værdi fra august 2008 til april 2013. Andelskassen bør bære risikoen for, at det ikke er muligt at opgøre tabet præcist. Tabet udregnes herefter således 787 (aktieantallet) x 692 (kursen) x 1,5 kr. ÷ 58.010 kr. (provenuet ved salget i juni 2013) = 758.896 kr.

Salget af 9 styk aktier den 3. juni 2013 til dækning af pensionsskat skete uden hans viden og samtykke. Salget skete kort tid efter, at han havde rejst erstatningskrav mod andelskassen, hvilket kunne tyde på en ”skjult dagsorden”. Han havde tidligere i 2008 haft mulighed for at vælge, om han ønskede pensionsafkastskat betalt via enten et aktiesalg eller en anden konto, og havde da valgt at betale fra en anden konto.

Salget af samtlige aktier den 17. juni 2013 var en nødvendig følge af, at andelskassen ifølge brevet af 16. maj 2013 ikke kunne tage stilling til erstatningskravet, så længe der ikke var et tab, og at der ikke var et tab, før aktierne var solgt.

På grund af hans synstab forlader han sig på den information, som han får verbalt. Han kan derfor ikke forholde sig til det af andelskassen anførte om, at han i 2009 skulle have underskrevet depotaftaler, der indeholder ansvarsfraskrivelser fra bankens side.

Merkur Andelskasse har anført, at placeringen af klagerens pensionsmidler i Vestas aktier skete efter klagerens eget ønske. Klagerens beskrivelse af sig selv om en ”naiv bankkunde” kan andelskassen på ingen måde genkende.

Før placeringen i Vestas aktier var klagerens pensionsmidler investeret i Merkurs andelsbeviser.

Andelskassen er bevidst om klagerens synshandicap, og skriftlig kommunikation har fungeret udmærket via de tekniske hjælpemidler, der er udviklet hertil.

Andelskassen tilbyder ikke rådgivning om enkeltaktier, men ekspederer kundernes egne ønsker om køb og salg af aktier. Siden indførelsen af de såkaldte MiFID-regler har dette været efter ”execution only”-princippet. I 2005 tilbød andelskassen ikke generel investeringsrådgivning. Dette blev først gradvist bygget op fra omkring 2008.

Aktiekøbene i 2005 var ikke i strid med den dagældende 20 %-regel.

I forbindelse med klagerens køb af yderligere Vestas aktier i 2008 har man tilsyneladende overset, at der ikke var plads til flere Vestas aktier, hverken ud fra 20 %-reglen eller ud fra reglen om et tilladt mindstebeløb.

Et eventuelt erstatningsansvar for investeringen i 2008 må tage udgangspunkt i at stille klageren, som om investeringen ikke var foretaget. Det vil sige ud fra forskellen mellem købs- og salgskurs for den i 2008 købte portion aktier, justeret med en kontant indlånsrente frem til salgstidspunktet. Tabet vil i så fald være i niveauet 34.700 kr. Klagerens inddragelse af hypotetiske antagelser i beregningen af en mulig erstatning er ikke relevant.

Klageren blev uden sammenhæng med diskussionen om Vestas aktierne anmodet om at underskrive nye standardkontrakter på pensionsordningerne, hvilket alene havde til formål at sikre, at aftalegrundlaget var korrekt. Klageren valgte imidlertid at overføre pensionerne til et andet pengeinstitut.

På baggrund af oplægget i andelskassens brev af 16. maj 2013 var det forventet, at klageren ville komme tilbage for en nærmere drøftelse. Klageren anmodede i stedet blot om at få Vestas aktierne solgt.

Aktiesalget den 3. juni 2013 skete til inddækning af et overtræk på kontantkontoen, der havde bestået i godt fem måneder. Inddækningen blev håndteret af en medarbejder, der ikke var involveret i klagesagen. Medarbejderen kan ikke huske sagen konkret, idet han sad ved et større antal lignende sager med mindre overtræk, der skulle inddækkes.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder, at det som anført af Merkur Andelskasse må lægges til grund, at placeringen af klagerens pensionsmidler i Vestas aktier i 2005 ikke var i strid med de dagældende regler i pensionsbeskatningsloven.

Andelskassen har erkendt, at placeringen af et yderligere indskud på 40.000 kr. i Vestas aktier den 4. juli 2008 var i strid med reglerne, og at man burde have forhindret klageren i at foretage denne yderligere investering.

Ankenævnet finder derfor, at andelskassen bør stille klageren, som om denne investering ikke var foretaget.

Ankenævnet finder, at det ikke er godtgjort, at klagerens krav på erstatning overstiger de af andelskassen opgjorte 34.700 kr., som efter det oplyste svarer til forskellen mellem købs- og salgskursen for de omhandlede aktier reguleret med en kontantindlånsrente frem til salgstidspunktet.

Merkur Andelskasse skal derfor betale 34.700 kr. til klageren.

Ankenævnets afgørelse

Merkur Andelskasse skal inden 30 dage til klageren betale 34.700 kr.

Klageren får klagegebyret tilbage.