Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelser i forbindelse med investering i bl.a. ”EGNSINVEST Højt Udbytte, Garanti - 2013” samt ved indgåelse af en aftale om en valutaswap

Sagsnummer: 347 /2011
Dato: 27-08-2012
Ankenævn: Henrik Bitsch, Niels Bolt Jørgensen, Frede Lund, Morten Bruun Pedersen og Karin Sønderbæk
Klageemne: Valuta - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Indsigelser i forbindelse med investering i bl.a. ”EGNSINVEST Højt Udbytte, Garanti - 2013” samt ved indgåelse af en aftale om en valutaswap
Indklagede: Sparbank
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparbank har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investeringer herunder i investeringsforeningsbeviserne "EGNS-INVESTHøjt Udbytte, Garanti - 2013" - samt ved indgåelse af en aftale med klageren om en valutaswap.

Sagens omstændigheder

Sparbank har oplyst, at klageren igennem en længere årrække har handlet værdipapirer og været kunde i banken. Af en fremlagt kundeprofil, som klageren har underskrevet i januar 2007, fremgår, at han har en høj risikovillighed samt at hans investeringshorisont for pensionsmidler er over 8 år og mellem 3-8 år for frie midler. Profilen indeholder desuden en oversigt over klagerens investeringer i perioden fra 2003-2006.

Af en fondsnota, der er fremlagt i sagen, fremgår, at klageren i maj 2007 investerede ca. 100.000 kr. i investeringsforeningsbeviserne "EGN-INVESTHøjt Udbytte, Garanti - 2013" til kurs 102,5.

Banken har anført, at klageren i 2007 modtog et provenu i forbindelse med salg af en bolig og ønskede at få "sin investeringsramme forhøjet med 1 mio. kr." Der blev i denne sammenhæng lavet en "Investeringsaftale" af 9. november 2007, hvoraf fremgår:

"…

Indledning
Denne aftale indeholder en række oplysninger til brug i forbindelse med min/vores investering i værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Pengeinstituttet kan lægge disse oplysninger til grund, når pengeinstituttet rådgiver mig/os om investeringer inden for de rammer, der fremgår af denne aftale.

Min finansielle situation før investering
Med udgangspunkt i min/vores nuværende situation, har jeg/vi oplyst følgende omkring årlige indtægter og udgifter og omkring aktuel formuesammensætning.

Årlige indtægter og udgifter

Formue

Indtægter

Bruttoformue

Sum lønindtægter

350.000

Sum indlån

40.000

Sum renteindtægter

250.000

Sum depot

2.298.444

Sum aktiegevinster

50.000

Sum andre aktiver

25.000

Sum bruttoformue

2.363.444

Sum indtægter

650.000

Sum udgifter

120.000

Sum gæld

1.500.000

Sum nettoformue

863.444

Min generelle risikoprofil

Jeg/vi har besvaret en række spørgsmål om holdning til risiko. Svarene har resulteret i følgende generelle risikoprofil, som udtrykker min/vores balance mellem ønsket om størst muligt afkast og ønsket om mindst mulig risiko for tab på mine/vore investeringer. Den generelle risikoprofil kan fraviges i mine enkelte investeringer.

Generel risikoprofil: Høj

Mit kendskab / mine erfaringer med finansielle investeringer



Produktkategori

MiFID kategori

Status

Sidst udført

Aktier, obligationer og inv.foreningsbeviser

Detail

Godkendt

09.11.2007 11:11

Strukturerede produkter

Detail

Godkendt

09.11.2007 11:11

Derivater – renter/valuta

Detail

Godkendt

09.11.2007 11:11

Derivater – aktier

Detail

Ikke godkendt

09.11.2007 11:11

Derivater – råvarer

Detail

Ikke godkendt

09.11.2007 11:11

Andet

Detail

Ikke oplyst

09.11.2007 11:11



...

Mine investeringer



Formål

Valgt risiko

Tidshorisont

Dagens

depotværdi/

ramme

Investerings-

beløb

Inv. Kredit

Høj

7-10 år

2.246.980

0

Åbent depot

Høj

0-3 år

0

0

Selvpension

Høj

over 10 år

38.576

0

Kapitalpension

Høj

over 10 år

12.888

0

Sum

2.298.444

0



...

Risikoprofil og investeringsstrategi



Kundens generelle risikoprofil:

Høj

Rådgivers anbefaling:

Høj

Kundens valg: Høj

Fokus på forventning om højst afkast på sigt, også selv om kursudsvingene, og dermed risikoen for tab, kan være store.

Investeringshorisonten er afgørende for, om hovedparten af investeringerne skal ske i aktier eller i obligationer. Jo længere investeringshorisont, des højere kan andelen af aktier være. En del af aktieinvesteringerne kan ske i områder eller sektorer, hvor man har særlige forventninger, men derudover skal der tilstræbes en behørig spredning. En mindre del af investeringerne kan ske i obligationer, som kan have høj renterisiko, høj kreditrisiko og høj valutarisiko. Strukturerede obligationer kan indgå.

…"



Banken har anført, at banken jævnligt var i kontakt med klageren vedrørende hans investeringer. Han spekulerede bl.a. i tyrkiske lira på trods af bankens anbefalinger.

Klageren har anført, at han overfor banken hele tiden tilkendegav, at der skulle være tale om sikre investeringer - hvilket banken bestrider.

Klageren har videre anført, at banken rådede ham til at indgå en aftale om en valutaswap. Banken oplyste, at det var en sikker investering. Det blev aftalt, at rådgiveren skulle "holde skarpt øje med investeringen". Banken bestrider, at der skulle være indgået en sådan aftale.

Af en fremlagt fondsnota fremgår, at klageren i august 2008 solgte sin beholdning af investeringsforeningsbeviserneEGNS-INVESTGaranti 2013 til kurs 80,75 for ca. 80.000 kr.

Af en fremlagt indfrielsesnota af 7. april 2009 til klageren fremgår, at afregningsbeløbet ved lukning af en valutaswap var ca. 340.000 kr. i bankens favør.

Banken har oplyst, at klagerens resterende investeringer blev afviklet i 2009. Hans restgæld overfor banken blev i december 2009 opgjort til 271.805 kr. Det lykkedes ikke at opnå en aftale om afvikling af gælden.

Banken har videre oplyst, at kravet mod klageren blev taget til inkasso den 11. maj 2011 og da udgjorde 324.419,94 kr. Banken afviste en henvendelse fra klagerens advokat vedrørende mangelfuld rådgivning af klageren.

Parternes påstande

Den 12. juli 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparbank skal betale en erstatning på "ca. 1 mio. kr."

Sparbank har principalt nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at kritikken af rådgivningen primært vedrører investeringen i investeringsforeningsbeviserneEGNS-INVESTGaranti 2013 og valutaswappen. Tabet er opgjort alene ud fra disse to investeringer. Det er svært at opgøre hans tab fuldt ud, da det kan drøftes, om investering i aktier udelukkende skyldes bankens rådgivning.

Indfrielsesnotaen af 7. april 2009 er dokumentation for tabet på valutaswappen.

Han burde som privatkunde ikke være blevet rådgivet til at have en swap.

Han havde ikke den fornødne erfaring til at kunne indgå en aftale om en valutaswap og var helt afhængig af, at banken fulgte med i udviklingen heraf, så tab kunne undgås. Banken holdt ikke som aftalt øje hermed.

Han blev ikke rådgivet om risici forbundet med valutaswappen. Banken oplyste, at der var tale om en sikker investering.

Initiativet kom fra banken.

Der blev ikke taget hensyn til hans investeringsformål, hvilket var at opnå et afkast, der gjorde ham i stand til at kunne købe et hus.

De fremlagte notaer viser hans tab på investeringen iEGNS-INVESTGaranti 2013.

Han blev specifikt rådet til at sælge disse papirer for at tage brodden af krisen, hvilket var på et tidspunkt, hvor de åbenbart var mest usikre. Rådgivningen burde have gået på, at han skulle holde fast i papirerne til udløb i 2013, hvor han var sikret minimum kurs 100.

Det bestrides, at han fik særlig rådgivning i forbindelse med risikoprofilen. Banken oplyste blot, at det var noget, der skulle klares i henhold til en lov.

Vedrørende risikoprofil fremgår, at rådgiverens anbefaling var "høj", hvilket han fulgte.

Under nedturen og den økonomiske krise var der kun sporadisk kontakt med banken. Han blev ikke orienteret på samme måde som, da det gik godt. Det er dårlig rådgivning, at den løbende kontakt reduceres, når den er mest nødvendig.

Han blev først orienteret, da der var et betydeligt minus og ikke på det tidspunkt, hvor investeringerne gik i nul.

Banken var klar over, at meningen med hans investeringer var, at han skulle få råd til et hus og at der ikke var tale om midler, der blot kunne investeres med risiko for at tabe alt.

Det bestrides, at finanskrisen har været eneste medvirkende årsag til tabet.

Han har modtaget mangelfuld rådgivning, (jf. den dagældende bekendtgørelse nr. 964 fra 2009 om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel).

Sparbank har til støtte for afvisningspåstanden bl.a. anført, at sagens oplysning kræver en bevisførelse, der ikke kan finde sted for Ankenævnet.

Banken har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren fuldt ud var bekendt med risikoen ved at investere såvel i aktier som valuta.

Klageren valgte selv sin risikovillighed.

Klageren fik behørig rådgivning herunder vedrørende risici forbundet med etableringen af valutaswappen. Han undlod flere gange at følge bankens advarsler og anbefalinger.

Det bestrides, at han skulle have tilkendegivet, at han ønskede en sikker investering.

Banken var ikke bekendt med, at klageren ønskede at tjene penge til køb af hus gennem sine investeringer.

Banken har ikke forpligtet sig til at foretage markedsovervågning for klageren.

Klageren valgte selv at sælge sin beholdning afEGNS-INVESTGaranti – 2013 i august 2008 og tage tabet. Alternativt kunne han have solgt ud af andre investeringer.

Klageren har kun dokumenteret et tab i størrelsesordenen ca. 360.000 kr.

Banken har rådgivet klageren efter sin bedste overbevisning.

De urolige finansielle markeder i 2008 og 2009 kunne banken ikke forudse.

Klagerens tab skyldes udviklingen i markedet. Banken er ikke ansvarlig herfor.

Set i lyset af markedssituationen før finanskrisen, var det ikke dårlig rådgivning at etablere en swap for klageren.

Ankenævnets bemærkninger

Ankenævnet finder ikke godtgjort, at Sparbank - i forbindelse med klagerens investeringer eller indgåelse af en aftale om valutaswap - har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar. Ankenævnet har herved bl.a. lagt vægt på, at klageren såvel i januar 2007 som i november 2007 har underskrevet dokumenter, hvori hans risikovillighed angives som høj.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.