Betalingsaftale, udsatte terminsbetalinger.
| Sagsnummer: | 353/1992 |
| Dato: | 06-11-1992 |
| Ankenævn: | Frank Poulsen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Budgetkonto - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Betalingsaftale, udsatte terminsbetalinger. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved skrivelse af 3. november 1991 fremsendte klagerne budgetskema for 1992 til indklagedes Slangerup Afdeling, hvor klagerne førte deres engagement. Det fremgik af budgetskemaet, at der månedligt skulle overføres 25.050 kr. fra klagernes lønkonti til klagernes budgetkonto.
Den 10. december 1991 meddelte Kreditforeningen Danmark klagerne, at indklagede havde slettet den automatiske betalingsoverførsel af klagernes terminsbetaling. Klagerne fik herefter henstand med betalingen til 10. februar 1992.
Klagerne fremsendte henholdsvis 1. januar og 3. februar 1992 giroindbetalingskort til indklagede til betaling over budgetkontoen. Den 20. februar 1992 meddelte klagerne indklagede, at de var blevet rykket for betaling af girokort fremsendt den 3. februar 1992. Indklagede meddelte klagerne, at der ikke var dækning på budgetkontoen, hvorfor man ikke ville foretage betalingerne.
Ved skrivelse af 9. marts 1992 meddelte indklagede klagerne, at man ikke kunne bevilge klagerne en ønsket kredit, ligesom man på grund af overtræk returnerede girokort, som ikke kunne betales via budgetkontoen. Klagerne søgte derpå henholdsvis Kreditforeningen Danmark, Danpant og Nykredit om henstand med betaling af marts termin. Klagerne fremsendte kopi af disse skrivelser til indklagede til orientering. Den 15. marts 1992 meddelte klagerne indklagede, at et overtræk på checkkontoen ville blive inddækket en af de nærmeste dage. Ved skrivelse af 16. marts 1992 meddelte Kreditforeningen Danmark klagerne henstand med betaling af marts terminen indtil den 1. juni 1992, og den 26. marts 1992 meddelte Nykredit klagerne henstand med betalingen til 8. maj 1992.
Den 29. marts 1992 meddelte klagerne indklagede, at såvel Danpant, Nykredit, som Kreditforeningen Danmark havde meddelt klagerne henstand til henholdsvis 1. april, 8. maj og 1. juni 1992, ligesom klagerne fremsendte diverse girokort til betaling via budgetkonto.
Den 31. marts 1992 betaltes marts termin til såvel Kreditforeningen Danmark, som Nykredit over klagernes budgetkonto. Samme dag returnerede indklagede de af klagerne den 29. marts 1992 fremsendte girokort, idet det meddeltes, at man ikke kunne acceptere et overtræk på 20.000 kr., som ville fremkomme, såfremt de fremsendte girokort betaltes over budgetkontoen. Den 2. april meddelte indklagede klagerne, at betalinger via Betalingsservice, ialt 11.366,88 kr., var tilbageført på grund af manglende dækning på klagernes budgetkonto. Den 10. april 1922, da klagernes checkkonto var i overtræk med 11.368,83 kr., blev den ene klagers dankort inddraget.
Den 14. april 1992 rykkede indklagede klagerne for indbetaling af overtrækket på checkkontoen på 15.368,83 kr. Den anden klagers dankort blev herefter tillige inddraget. I forbindelse med inddragelse af dankortene beregnede indklagede sig et gebyr på 500 kr. Dette gebyr er den 26. maj 1992 tilbagebetalt klagerne.
Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man uberettiget har afvist at betale de af klagerne fremsendte girokort, samt at man uberettiget har inddraget klagernes dankort uden varsel.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klagerne har anført, at klagernes økonomi allerede på tidspunktet for etableringen af kundeforholdet i 1988 var anstrengt, og indklagede var bekendt hermed, men gav udtryk for, at man fandt forholdene acceptable. Indklagede modtog klagernes budget for 1992 den 3. november 1991 og havde således rigelig lejlighed til at sætte sig ind i budgettet og eventuelt meddele, at det ikke var acceptabelt. Til trods herfor afviste indklagede at betale regninger medtaget i budgettet, ligesom man afmeldte betalingen af december-terminen 1991 uden at give klagerne meddelelse herom. Indklagede har endvidere, til trods for at indklagede vidste, at klagerne havde fået udsættelse med marts-terminen 1992 til Kreditforeningen Danmark, betalt denne, hvorved der fremkom et overtræk. Som følge heraf var klagerne nødt til at betale regninger, der ikke kunne udskydes, via checkkontoen, hvorved der også fremkom et overtræk på denne konto. Indklagede har inddraget begge klagernes dankort uden at advisere klagerne herom.
Indklagede har anført, at klagernes økonomi blev mere og mere anstrengt, hvorfor der på engagementet opstod forskellige overtræk. Klagerne indleverede budgetskemaer til indklagede, men dette indebar ikke, at indklagede godkendte, at der på grundlag heraf kunne foretages ubevilgede overtræk, idet dette forhold forudsætter en forudgående kreditbevilling.
Ankenævnets bemærkninger:
For så vidt angår de pr. 31. marts 1992 betalte terminer, har klagerne først ved skrivelse af 29. marts 1992 meddelt indklagede, at man havde fået udsættelse med betaling af terminerne. Klagerne kunne derfor ikke påregne, at indklagede kunne nå at standse de omhandlede betalinger. Da der herefter ikke var dækning til betaling af de samtidigt fremsendte girokort, var indklagede berettiget til at undlade betaling heraf samt efterfølgende inddrage klagernes dankort.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.