Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Bindingsperiode.

Sagsnummer: 24 /1999
Dato: 18-05-1999
Ankenævn: Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Just, Ole Reinholdt, Ole Simonsen
Klageemne: Børneopsparingskonto - bindingsperiode
Ledetekst: Bindingsperiode.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvilken bindingsperiode der er aftalt for klagerens datters børneopsparingskonto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I 1987 blev klagerens datters børneopsparingskonto overført til indklagede fra et andet pengeinstitut. Datteren er født den 28. september 1984.

Oprettelsesblanketten vedrørende kontoen, som blev tilsendt indklagede i forbindelse med overførslen, er udateret. Den er underskrevet af klageren, som er eneværge for datteren. Blanketten er udfyldt med datterens fars navn i rubrikkerne "Faderens eller moderens stilling og navn" samt "Indskyderens stilling og navn". I øvrigt fremgår følgende med fortrykt tekst bortset fra datoen, der er tilføjet med håndskrift:

"Jeg vedtager, at der ikke kan hæves på kontoen før 28/9-2002, således at hverken kapitalbeløb eller rente kan udbetales tidligere, heller ikke med mit samtykke. Endvidere erklærer jeg, at barnet ikke har eller har haft en tilsvarende konto i sparekassen eller i noget andet pengeinstitut. Jeg har modtaget et eksemplar af sparekassens "Regler om opsparing til børneforsørgelse med skattelettelser"."

Kontoen er fremgået af de af indklagede fremsendte årsoversigter for faderen, som har samme bopæl som klageren.

I efteråret 1998 rettede klageren og faderen henvendelse til indklagede vedrørende kontoen, idet det var deres opfattelse, at bindingsperioden udløb i september 1998 ved datterens fyldte 14. år.

På grundlag af oprettelsesblanketten var det indklagedes opfattelse, at der var aftalt en bindingsperiode med udløb den 28. september 2002.

Parternes påstande.

Den 18. januar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at foranledige aftalen om børneopsparingskontoen underskrevet af faderen som opretter og indskyder og med bindingsperiode til den 28. september 1998.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at kontoen blev oprettet i henhold til aftale med faderen, der tillige skulle være indskyder. Hendes underskrift vedrører alene erklæringen om, at der ikke var oprettet en lignende konto for datteren. Denne erklæring skulle hun som eneværge for datteren afgive, for at faderen kunne oprette kontoen. Udløbsdatoen er påført efter hendes underskrift. Hun og faderen var enige om, at kontoen skulle oprettes med en bindingsperiode til datterens fyldte 14. år, hvilket blev aftalt med det tidligere pengeinstitut. Oprettelsesblanketten er ikke underskrevet af faderen, der derfor ikke skriftligt har accepteret en bindingsperiode frem til år 2002. På grund af manglerne ved oprettelsesblanketten kan den ikke danne grundlag for aftaleforholdet vedrørende kontoen. Indklagede bør derfor foranledige en ny aftale udarbejdet med faderens underskrift og med den aftalte bindingsperiode til datterens fyldte 14. år.

Indklagede har anført, at man må lægge oplysningerne i oprettelsesblanketten til grund for fastsættelsen af bindingsperioden, og at man ikke har mulighed for at vurdere det af klageren anførte om forløbet ved oprettelsen af kontoen. Oprettelsesblanketten må forstås således, at der i sin tid er truffet aftale mellem klageren og det tidligere pengeinstitut om oprettelse af kontoen med faderen som indskyder og med bindingsperiode fastsat til den 28. september 2002. Ifølge reglerne for børneopsparingskonti er der ikke mulighed for efterfølgende at forkorte bindingsperioden.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På grundlag af den under sagen fremlagte oprettelsesblanket finder Ankenævnet, at det må lægges til grund, at bindingsperioden for kontoen ved oprettelsen blev fastsat til udløb den 28. september 2002. Ankenævnet finder således ikke, at klageren har godtgjort, at denne udløbsdato er fejlagtig.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.