Afgørelse

Indsigelse om forældelse af krav i henhold til pantebrevslån fra 1991

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om forældelse af krav i henhold til pantebrevslån optaget i 1991.

Sagens omstændigheder

I september 1991 optog klageren og hendes daværende ægtefælle M, der begge var kunder i Midtbank (nu Handelsbanken), et pantebrevslån på 90.000 kr. med sikkerhed i deres ejendom, til en rente på 10 % p.a.

Banken har oplyst, at ejendommen gik på tvangsauktion den 28. oktober 1992, og at banken konstaterede et tab på 94.203,85 kr.

Ved brev af 10. oktober 2001 anmodede banken klageren og M om at rette henvendelse til banken vedrørende gælden, idet sagen i modsat fald ville blive overgivet til fogedretten. Banken anførte endvidere, at kravet bestod i 20 år med mulighed for forlængelse, og at banken ville fortsætte med at inddrive sit tilgodehavende, indtil bankens krav var dækket.

I brev af 28. marts 2003 til klageren og M anførte banken følgende:

"Vedr. Deres mellemværende med Midtbank

Vi skal hermed vende tilbage til nærværende sag, idet banken – efter at Midtbank nu er blevet en del af Handelsbanken - har foretaget en gennemgang af debitorporteføljen.

De har i oktober måned 2001 ved telefonisk henvendelse til banken, som en reaktion på bankens brev af 10. oktober 2001 til Dem, oplyst om muligheden for en akkordordning med banken. Vi erindrer venligst om Deres reaktion herpå, idet vi samtidig for god ordens skyld skal bemærke, at bankens krav mod Dem fortsat består. …"

I brev af 27. december 2007 anmodede banken klageren og M om at rette henvendelse til banken vedrørende gælden, idet sagen i modsat fald ville blive overgivet til inkasso. Gælden var opgjort til 82.636,77 kr. pr. 11. december 1992, hvortil kom renter i fem år på 41.318,38 kr., eller i alt 123.955,15 kr.

Klageren har anført, at hun ikke har modtaget brevene fra 2001, 2003 eller 2007, og at hun først hørte fra Handelsbanken vedrørende gælden i brev fra november 2011.

Banken har oplyst, at M den 16. november 2011 indgik et frivilligt forlig med banken.

I brev af 8. maj 2012 opgjorde banken klagerens gæld i henhold til pantebrevet til 94.203,85 kr., med tillæg af tre års renter på 8 % p.a. fra den 8. maj 2009. Banken anmodede klageren om at rette henvendelse til banken, idet sagen i modsat fald ville blive overgivet til inkasso.

Parternes påstande

Den 25. juni 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Handelsbanken skal anerkende, at hendes gæld til banken er forældet.

Handelsbanken har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært afvisning.

Parternes argumenter

Klageren har bl.a. anført, at hun er uforstående overfor gælden. Pantebrevet eksisterer ikke længere. Hun har siden 2000, hvor M modtog en erstatning, som bl.a. blev brugt til at afvikle gæld, ikke på noget tidspunkt modtaget oplysning om, at hun skulle have en gæld til banken. Hun har ikke modtaget breve fra hverken Midtbank eller Handelsbanken i 2001, 2003 eller 2007.

Hun hørte først fra banken i brev af november 2011 og kontaktede straks derefter banken for at høre, hvad det var for en gæld. Hun fik at vide, at det var en gammel gæld fra 1991. Hun havde ikke inden da været i personlig kontakt med banken og havde ikke rettet henvendelse til banken for at drøfte en akkordordning.

Kravet er forældet. Hun forstår ikke, hvordan hovedstolen på 94.203,15 kr. i bankens brev af 8. maj 2012 fremkommer. Banken bør oplyse, hvordan dette beløb fremkommer.

Handelsbanken har til støtte for frifindelsespåstanden bl.a. anført, at klageren er bekendt med, at ejendommen gik på tvangsauktion, og at der ikke var dækning til det kun ét år gamle pantebrevslån.

Banken har løbende rykket klageren for indgåelse af aftale om afvikling af gælden. Banken har flere gange været i telefonisk kontakt med klageren herom. Klageren har tidligere rettet henvendelse til banken for at drøfte en akkordordning.

Banken afbrød forældelsesfristen ved brevene af 28. marts 2003 og 27. december 2007. Ingen af de omtalte breve er returneret fra postvæsenet.

M har erkendt gældsforholdet og har indgået et frivilligt forlig.

Handelsbanken har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der på grund af bevisets stilling skal foretages parts- og vidneafhøringer i sagen.

Ankenævnets bemærkninger

Hovedstolen i henhold til pantebrevslånet var omfattet af den dagældende 20-årige forældelse i medfør af Danske Lovs 5-14-4, der blev afbrudt ved påmindelse, og er nu omfattet af den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5, stk. 1. Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven.

Ankenævnet finder, at bankens breve af 28. marts 2003 og 27. december 2007 var påmindelser, der afbrød forældelsen af hovedstolen efter de dagældende bestemmelser.

Klageren har anført, at hun ikke modtog bankens breve af 28. marts 2003 og 27. december 2007. Banken har oplyst, at ingen af brevene er returneret fra postvæsenet. Ankenævnet finder, at det ved afsendelsen af to breve, hvor ingen af brevene er kommet retur, under de anførte omstændigheder er meget lidt sandsynligt, at ingen af brevene skulle være kommet frem til klageren. Banken har derfor i tilstrækkelig grad ført bevis for, at påmindelsen om bankens krav er kommet frem til klageren.

Ankenævnet finder herefter, at hovedstolen ikke er forældet.

Forældelsesfristen for renterne er tre år. Forældelsen af både hovedstol og renter blev foreløbigt afbrudt ved indgivelsen af klagen til Ankenævnet den 25. juni 2012. Banken er derfor berettiget til at beregne sig renter af hovedstolen fra den 25. juni 2009, svarende til tre år før indgivelsen af klagen. Det bemærkes, at Ankenævnet ikke har taget stilling til bankens talmæssige opgørelser af hovedstol og renter. Ankenævnet bemærker dog, at beløbet på 94.203,85 kr. i bankens opgørelse af 8. maj 2012 muligt indeholder forældede renter, idet gælden tidligere var opgjort til 82.636,97 kr.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.