Pantebrev, indfrielseskurs.
| Sagsnummer: | 342/1989 |
| Dato: | 20-12-1989 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Pantebreve - indfrielse
|
| Ledetekst: | Pantebrev, indfrielseskurs. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I juni 1989 rettede klagerne gennem en ejendomsmægler forespørgsel til indklagede om indfrielseskursen på et pantebrev med en oprindelig hovedstol på 90.000 kr., som de havde udstedt i 1982. Pantebrevet, der blev forrentet med 16% p.a., var ifølge sine bestemmelser uopsigeligt til 11. december 1991, hvorefter det kunne opsiges med 3 måneders varsel.
Indklagede rettede herefter i skrivelse af 28. juni 1989 henvendelse til kreditor ifølge pantebrevet og oplyste, at klagerne ønskede at indfri pantebrevet. Indklagede anslog overfor kreditor kursen til 125, hvilket kreditor accepterede.
I skrivelse af 21. juli 1989 til klagernes ejendomsmægler meddelte indklagede, at pantebrevet kunne indfries til kurs 100. Skrivelsen var underskrevet af 2 medarbejdere i indklagedes Pantebrevsfunktion.
Den 16. august 1989 fremsendte klagerne en check på indfrielsesbeløbet til indklagede, hvorefter indklagede pr. telefax meddelte, at der var tale om en skrivefejl i brevet af 21. juli, idet kursen rettelig skulle være 125. Indklagede anførte, at ejendomsmægleren som professionel markedsdeltager burde være opmærksom på, at højtforrentede uopsigelige pantebreve ikke kan indfries til kurs 100. Hertil svarede ejendomsmægleren, at dette var en sag mellem klagerne og indklagede, da han alene havde forespurgt på klagernes vegne.
Efter yderligere brevveksling har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at vedstå sit tilbud af 21. juli 1989 om indfrielse af pantebrevet til kurs 100.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klagerne anført, at det ikke var åbenlyst, at tilbuddet var behæftet med en skrivefejl. Uanset, at der var tale om et højtforrentet pantebrev, var det afgørende, at der var så kort tid til, at pantebrevet kunne opsiges. Klagerne har kontaktet flere pengeinstitutter, som uafhængigt af hinanden anslår pantebrevets kurs til 105.
Klagerne bestrider derfor, at der skulle være tale om en for dem åbenbar fejlskift som anført af indklagede.
Indklagede har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der er tale om en sag, hvor indklagede alene har oplyst en indfrielseskurs til en professionel fuldmægtig, klagernes ejendomsmægler. Der er tale om en så åbenbar fejlskrift, jf. Aftalelovens § 32, at ejendomsmægleren burde have indset dette.
Pantebrevet kunne tidligst indfries 11. marts 1992, og den resterende uopsigelighedsperiode var således mere end 25% af hele uopsigelighedsperioden på 10 år.
I nærværende sag ville kreditor ved indfrielse miste 32 måneders forrentning samt et 2% ejerskiftegebyr i forbindelse med klagernes forestående salg af ejendommen, ialt 15.000 kr. Det er helt usædvanligt, at et højtforrentet uopsigeligt pantebrev kan indfries til kurs 100 eller 105, da 105 ikke giver kompensation for manglende forrentning, men kun dækker kurs pari og ejerskiftegebyr. Ejendomsmægleren og debitorerne, hvoraf den ene er pengeinstitutansat, burde klart have indset, at der forelå en fejl.
Ankenævnets bemærkninger:
Der findes ikke at være tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at klagerne eller den ejendomsmægler, over for hvem tilbudet af 21. juli 1989 blev afgivet, var eller burde have været klar over, at den opgivne indfrielseskurs på 100 beroede på en fejlskrift.
Ankenævnet tager derfor klagernes påstand til følge, jfr. aftalelovens § 32, stk. 1. Det bemærkes, at afgørelsen ikke vedrører forholdet mellem indklagede og pantebrevskreditor.
Som følge heraf
Indklagede bør anerkende, at klagerne har ret til at indfri det omhandlede pantebrev til kurs 100. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.