Afgørelse

Spørgsmål om placering af ratepensionsmidler i pulje med bank-valg var aftalt.

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede har pådraget sig ansvar over for klageren i forbindelse med, at dennes ratepensionsmidler i sommeren 2001 blev placeret i pulje med bankvalg.

Sagens omstændigheder.

Henholdsvis den 10. og 14. maj 2001 var klageren til møde med indklagede om placering af sine kapitalpensions- og selvpensioneringsmidler, som ville komme til udbetaling i juli 2001, hvor klageren fyldte 60 år. Klageren havde en del af sine pensionsmidler i forsikringsselskabet A og de resterende hos indklagede.

Klageren har anført, at der blev drøftet henholdsvis oprettelse af en ratepension med fast rente i forsikringsselskabet B, der er koncernforbundet med indklagede, og placering af frie midler. På mødet den 14. maj 2001 blev han forelagt tre skriftlige tilbud fra B, hvoraf han valgte et, der indebar et indskud på 300.000 kr., en udbetalingsperiode på 10 år og en startudbetaling på 36.700 kr. årligt. Han indhentede på eget initiativ et tilbud hos A, som var ca. 10.000 kr. billigere i omkostninger, men renten var en smule lavere. Indklagede tilpassede B's tilbud, således at han fik de samme fordele som hos A.

Indklagede har anført, at ratepensionstilbud fra såvel A som B blev gennemgået under møderne og sammenlignet med tilbud fra indklagede. Endvidere blev risici ved markedsudsving og muligheden for bankvalg drøftet. Bankvalg betyder, at kunden lader banken investere sin portefølje.

Under et møde med indklagede den 14. juni 2001 underskrev klageren et tillæg til en eksisterende ratepensionsaftale med indklagede, som var indgået den 7. oktober 1994. Af tillægget fremgår:

"Med virkning fra 1/7 2001. ønskes følgende betingelser ændret:

Ordningen er privat. Der indsættes et engangsbeløb på kr. 300.000,00 ca. 1/8 2001. Ratepensionen starter udbetalingen den 1/1 2002. Udbetalingsperiode 10 år. Placering af midler ændres til bankvalg."

Ved skrivelse af 18. juni 2001 fremsendte indklagede et resume af de aftaler, der blev indgået på mødet den 14. juni 2001. Af skrivelsen fremgår blandt andet:

"Pension

Vi aftalte at oprette ratepension med indskud kr. 300.000,- inden den 14/7 2001. Banken udlægger beløbet til overførsel fra [A] er kommet på plads.

Kapitalpension og selvpensionering er under ekspedition til opgørelse samtidig med udbetalingen af kapitalpensionen fra [A] . Din nuværende ratepension videreføres med det nye indskud på kr. 300.000,- og starter udbetaling den 1/1 2001. Du har valgt at placere din pension i bankvalg. Du har tillige fået forevist tilbud på livrente og Pensionsbudget.

Investering

Vi har aftalt at vi skal kigge på investering af dine resterende midler efter 1/9 2001. Du vil kontakte mig for at aftale møde."

Den 3. august 2001 blev der afholdt møde om investering af 200.000 kr. frie midler. På grundlag af drøftelserne gennemførte indklagede samme dag klagerens køb af for ca. 80.000 kr. investeringsbeviser Nordea Invest aktier og for ca. 120.000 kr. Nordea Invest Direct, der er en obligationsbaseret afdeling.

I perioden 1. august - 31. december 2001 gav ratepensionsopsparingen, som var placeret med 60% i aktiepulje og 40% i obligationspulje, et negativt afkast på ca. 21.000 kr., hvilket medførte, at udbetalingerne blev mindre end forventet.

I begyndelsen af 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede herom. Klageren gjorde gældende, at det var aftalt, at ratepensionsmidlerne skulle placeres på forsikringsbasis til fast rente, og at han først nu var blevet bekendt med, at midlerne var blevet placeret i pulje med 60% i aktier og 40% i obligationer.

Den 26. februar 2002 blev der afholdt et møde, hvor klageren blev tilbudt at udtræde af bankvalg.

Parternes påstande.

Den 27. januar 2003 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes uden omkostninger at etablere ratepensionen hos B som aftalt i forsommeren 2001.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at der for så vidt angår ratepensionen ikke på noget tidspunkt blev forhandlet om andet end en ratepension hos B til fast rente.

Han kendte ikke ordet bankvalg og ordet blev heller ikke nævnt under drøftelserne.

Ratepensionen skulle være med fast rente, og de frie midler skulle placeres i investeringsbeviser.

I forbindelse med underskrivelsen den 14. juni 2001 gav indklagede udtryk for, at forhandlingerne havde været lange, og at han blot skulle stole på indklagede. Han noterede sig derfor heller ikke ordet bankvalg i aftalen, som blev betragtet som en formssag.

Af skrivelsen af 18. juni 2001 fremgår, at hans "nuværende ratepension videreføres med det nye indskud på kr. 300.000 kr." Ratepensionsmidlerne havde hidtil stået til fast forrentning, hvorfor han var i god tro om, at denne fortsatte.

Da han efterfølgende traf beslutning om placering af de frie midler, vidste han ikke, at ratepensionsmidlerne var placeret i 60% aktier og 40% obligationer. Det blev han først klar over, da udbetalingen begyndte den 1. januar 2002.

Han accepterede at løbe en risiko for så vidt angår de frie midler, idet det var hans faste overbevisning, at ratepensionsmidlerne var placeret på forsikringsbasis til fast rente.

Han har ikke tidligere investeret i aktier eller obligationer og ønskede ikke at placere den opsparing, som skulle udbetales løbende, med risiko.

Det er hans opfattelse, at indklagede har sammenblandet placeringen af ratepensionsmidlerne og de frie midler.

Indklagede har anført, at klageren bevidst valgte at placere ratepensionsmidlerne i bankvalg, og at han fuldt ud var klar over risikoen herved.

Indholdet af bankvalg blev gennemgået forud for underskrivelsen af aftalen den 14. juni 2001, hvoraf placeringen i bankvalg tydeligt fremgår. Placeringen i bankvalg blev også bekræftet ved skrivelsen af 18. juni 2001. Klageren burde have reageret ved modtagelsen af denne skrivelse, såfremt han ikke var enig i placeringen af midlerne, eller hvis han havde yderligere spørgsmål til placeringen og indholdet af denne.

Klageren bærer selv risikoen for markedskonjunkturerne.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Det fremgår klart af aftalen af 14. juni 2001, at klagerens 300.000 kr. blev indskudt på den eksisterende ratepension hos indklagede, og at placeringen af midlerne blev ændret til bankvalg. Dette fremgår også af indklagedes bekræftelse af aftalerne på mødet i forbindelse med underskrivelsen, som blev fremsendt til klageren den 18. juni 2001.

Ankenævnet finder herefter ikke, at klageren berettiget kunne lægge til grund, at de 300.000 kr. var indskudt på en ordning i et forsikringsselskab til fast rente.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.