Spørgsmål om ansvar for tab som følge af dobbelt overførsel af beløb vedrørende et lejemål, som viste sig ikke at eksistere.
| Sagsnummer: | 306/2016 |
| Dato: | 31-03-2017 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, David Sander Hjortsø, Morten Bruun Pedersen og Lani Bannach |
| Klageemne: |
Betalingsoverførsel til udlandet - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for tab som følge af dobbelt overførsel af beløb vedrørende et lejemål, som viste sig ikke at eksistere. |
| Indklagede: | Spar Nord Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Denne sag vedrører, klagerens krav om erstatning for hendes tab som følge af, at et beløb vedrørende et lejemål, som viste sig ikke at eksistere, blev overført to gange.
Sagens omstændigheder
Klageren, der er kunde i Spar nord Bank, indgik via internettet en aftale om leje af en lejlighed i Tyskland (Berlin). I den forbindelse henvendte klageren sig fredag den 26. august 2016 til den kontoførende afdeling og bestilte en overførsel af 1.700 euro (EUR) til en konto i Belgien.
Banken har oplyst, at klagerens bestilling blev gennemført samme dag via bankens Udlandsafdeling.
Klageren fik en fotokopi af bestillingsblanketten og sendte den til betalingsmodtager samme dag, den 26. august 2016. Ved e-mail senere samme dag kl 16.32 påpegede betalingsmodtager overfor klageren, at der i det anførte kontonummer i dokumentet manglede et sidste ciffer. Klageren ringede derfor til banken kl. 17.43. Opkaldet varede to minutter.
Klageren har anført, at hun talte med en medarbejder, som oplyste, at pengene på grund af det manglende ciffer højest sandsynligt var sendt til en forkert konto. Hun fik ikke at vide, hvilket kontonummer overførslen var blevet sendt til, eller om overførslen var gennemført.
Banken har anført, at klagerens opkald skete uden for bankens åbningstid og derfor blev viderestillet til bankens kundeservice. Medarbejderen, som klageren talte med, kan ikke huske opkaldet. Ud fra klagerens gengivelse af samtalen er medarbejderen af den opfattelse, at han må have henvist klageren til at rette henvendelse til afdelingen om mandagen. Det ville være normal praksis. Medarbejderen havde ikke adgang til systemet for udlandsoverførsler, så han kunne ikke have fundet overførslen. Hvis klageren oplyste, at kontonummeret var forkert, ville beløbet selvfølgelig ikke ramme den rigtige konto, men det kunne han ikke tjekke. Han ville aldrig have sagt, at klageren skulle overføre beløbet igen.
Klagerens mor overførte herefter 1.700 EUR for klageren til betalingsmodtagers konto.
Den 29. august 2016 (mandag) henvendte klageren sig til afdelingen, hvor det blev konstateret, at der nu var overført 2 x 1.700 EUR til betalingsmodtagers konto, og at kontonummeret var korrekt anført på den originale bestillingsseddel vedrørende den første overførsel. På kopien, som klageren havde fået udleveret, var det sidste ciffer ikke kommet med.
Den 1. september 2016, hvor klageren skulle overtage lejemålet, konstaterede hun, at det ikke fandtes, idet den pågældende lejlighed allerede var beboet, og hverken de pågældende beboere eller andre i ejendommen havde kendskab til betalingsmodtager. Betalingsmodtager, der ikke efterkom klagerens anmodninger om at tilbageføre betalingerne, blev herefter anmeldt til politiet i Tyskland for bedrageri.
Parternes påstande
Den 28. september 2016 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal refundere den ene af de to betalingsoverførsler på 1.700 EUR.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har anført, at hun ved bestillingen af overførslen oplyste, at baggrunden for hendes henvendelse til banken frem for at overføre beløbet via netbank var, hun ville være sikker på at gøre det rigtigt. Hun oplyste også, at kopien af bestillingsdokumentet skulle sendes til betalingsmodtager som bevis for, at pengene var på vej. Banken burde derfor have tjekket, at kopien var korrekt, og at alle tallene var med.
Pengene skulle overføres den pågældende dag, da hun ellers ikke kunne få lejligheden. Hun blev derfor bekymret, da betalingsmodtager nævnte, at der manglede et ciffer. Da bankens medarbejder ved hendes efterfølgende telefoniske henvendelse oplyste, at beløbet sandsynligvis var sendt til en forkert konto, så hun sig derfor nødsaget til at sende beløbet igen.
Hendes tab ville have været begrænset til den ene overførsel, hvis banken havde udleveret en korrekt kopi af bestillingsdokumentet, eller hvis banken ved hendes efterfølgende telefoniske henvendelse havde oplyst, at overførslen var gennemført til det korrekte kontonummer.
Spar Nord Bank har anført, at banken ikke er ansvarlig for klagerens tab ved, at der skete to overførsler til en bedragerisk modtager.
Banken har ikke begået fejl i forbindelse med overførslerne. Klagerens bestilling blev gennemført korrekt til den konto og det tidspunkt, som klageren havde anmodet om.
Det kan ikke bebrejdes banken, at klageren valgte at overføre beløbet endnu engang.
Ankenævnets bemærkninger
Fredag den 26. august 2016 henvendte klageren sig til Spar Nord Bank, hvor hun er kunde, og bestilte en overførsel af 1.700 euro (EUR) vedrørende leje af en lejlighed til en betalingsmodtagers konto i Belgien. Overførslen blev gennemført af banken og indsat på betalingsmodtagers konto som aftalt.
Ankenævnet finder, at klageren er nærmest til at bære tabet som følge af, at hun valgte efterfølgende at iværksætte og gennemføre en ny overførsel af beløbet til den pågældende betalingsmodtager.
Dette gælder uanset, om banken som anført af klageren, dels ved udlevering af en kopi af bestillingsblanketten, der ikke viste det fulde kontonummer på betalingsmodtagers konto, dels ved udtalelser i forbindelse med klagerens efterfølgende telefoniske henvendelse til banken, måtte have medvirket til, at klageren kom i tvivl om, hvorvidt den bestilte overførsel var sket til den korrekte konto.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.