Afgørelse

Omprioritering. Rådgivning om kurssikring.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig et ansvar over for klagerne som følge af manglende kurssikring af et omprioriteringslån.

Sagens omstændigheder.

Den 13. marts 2001 udarbejdede indklagede en konsekvensberegning vedrørende en omprioritering af klagernes ejendom.

Ejendommen var prioriteret med et 7% obligationslån i Unikredit med en restgæld på 885.128 kr. og en årlig ydelse på 78.542 kr. samt et boliglån hos indklagede med en restgæld på 117.000 kr. til en rente på 10,50% p.a. og med en årlig ydelse på 22.800 kr.

Beregningen tog udgangspunkt i en omlægning af de eksisterende lån til et nyt 6% obligationslån i Totalkredit på 1.177.000 kr. til en aktuel kurs på 95,43. Klagerne ville herved opnå et kontant provenu på 98.000 kr. samt en ydelsesnedsættelse på brutto ca. 10.000 kr. årligt. Det kontante provenu skulle anvendes til forbedringer på ejendommen.

Ved lånetilbud af 5. april 2001 tilbød Totalkredit et omprioriteringslån på 1.169.000 kr. baseret på 6% obligationer til en aktuel kurs på 95,82.

Den 11. april 2001 (onsdag før påske) underskrev klagerne en omprioriteringsaftale med indklagede om hjemtagelse af det tilbudte lån og indfrielse af Unikreditlånet og boliglånet. Ved afkrydsning af en fortrykt tekst i omprioriteringsaftalen fremgår, at omprioriteringslånet skulle hjemtages straks/hurtigst muligt, og at "fastkursaftale ønskes ikke". Kursen på obligationerne vedrørende omprioriteringslånet var den 11. april 2001 95,41.

Den 17. april 2001 (tirsdag efter påske) fremsendte indklagede en anmodning om udbetaling af lånet til Totalkredit. Lånet blev udbetalt den 18. april 2001 til den aktuelle kurs, som var 94,45.

Indklagede har oplyst, at omkostningerne ved en kurssikring den 11. april 2001 ville have udgjort i alt 3.170,75 kr.

Parternes påstande.

Den 7. juni 2001 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at tilbageføre låneomlægningen og i stedet etablere en tillægsbelåning på 215.000 kr., subsidiært at betale en erstatning på 20.000 kr.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klagerne har anført, at omprioriteringen blev gennemført på initiativ fra indklagede. De stolede på indklagedes rådgivning, men måtte efterfølgende konstatere, at provenuet blev 20.000 kr. mindre, end indklagede havde oplyst, og at 7% lånet blev lagt om til et dårligere 6% lån. I stedet for den gennemførte omprioritering, som alene har medført en større gæld, burde indklagede have tilbudt et tillægslån på 215.000 kr., således at de kunne have beholdt 7% lånet.

Omprioriteringsaftalen blev underskrevet under et møde kl. 17 den 11. april 2001. Indklagede oplyste, at det ikke var muligt at kurssikre, da børsen lukkede kl. 16, men at dette ikke havde nogen betydning. De afviste således ikke at kurssikre, men fik ikke tilbuddet.

Det blev ikke oplyst, at de risikerede at lide tab som følge af den manglende kurssikring. Denne information fik de først, da det var for sent.

Efterfølgende har en navngiven medarbejder hos indklagede oplyst, at der kunne have været kurssikret, men at indklagede ikke gjorde det, fordi man så i givet fald skulle ligge med obligationerne i hele påsken og dermed risikere et kurstab.

Indklagede burde have sørget for, at omprioriteringsaftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor det var muligt at kurssikre, eller i hvert fald have fremhævet risikoen for kurstab ved manglende kurssikring.

De kunne have ventet med omprioriteringen, da de endnu ikke havde påbegyndt ombygningen.

Indklagede har anført, at konsekvensberegningen blev udarbejdet efter aftale med klagerne, som ønskede finansiering af diverse forbedringer på ejendommen uden forøgelse af terminsydelserne.

Beregningen tog udgangspunkt i et nyt realkreditlån på 1.177.000 kr. Det faktiske lånetilbud blev imidlertid på 1.169.000 kr., eller 8.000 kr. mindre.

Under mødet den 11. april 2001 blev det aftalt, at Totalkreditlånet skulle udbetales hurtigst muligt, og at der ikke skulle kurssikres, hvilket fremgår af omprioriteringsaftalen. Klagerne fravalgte således selv kurssikring.

Klagernes erstatningskrav på 20.000 kr. bestrides. Beløbet skal i hvert fald reduceres med 8.000 kr. på grund af det reducerede lånetilbud og med de omkostninger, der ville have været forbundet med en kurssikring.

En ren tillægsbelåning på netto 215.000 kr. ville ikke have imødekommet klagernes ønske om et uændret rådighedsbeløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Indklagedes konsekvensberegning tog udgangspunkt i et omprioriteringslån på 1.177.000 kr. Da klagerne efterfølgende accepterede Totalkredits lånetilbud af 5. april 2001 på 1.169.000 kr., måtte de påregne, at det beregnede kontante provenu ved omprioriteringen blev mindre.

I perioden 11.-18. april 2001 faldt kursen på obligationerne vedrørende Totalkreditlånet med 0,96 kurspoint, svarende til 11.222,40 kr. Såfremt lånet var blevet kurssikret den 11. april 2001, må det efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at klagernes faktiske provenu ved omprioriteringen var blevet 8.051,65 kr. større (11.222,40 kr.-3.170,75 kr.)

Klagernes tab som følge af den manglende kurssikring er således begrænset til dette beløb.

Det må lægges til grund, at kurssikring blev drøftet på mødet den 11. april 2001, og Ankenævnet finder det nærliggende at antage, at det blev aftalt at undlade kurssikring under hensyn til omkostningerne herved og den begrænsede kursrisiko som følge af, at lånet skulle hjemtages straks. Ankenævnet finder derfor ikke grundlag for at pålægge indklagede at erstatte klagernes tab som følge af kursfaldet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.