Afgørelse

Spørgsmål om omlægning af investeringskredit i Schweizerfranc til lån i Euro var aftalt og om bank havde været berettiget til at opsige lånet

Indledning

Denne sag vedrører, om Sydbank var berettiget til at omlægge klagerens investeringskredit i Schweizerfranc (CHF) til Euro (EUR), enten på baggrund af en konkret aftale herom eller på baggrund af misligholdelse af lånevilkårene.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Sydbank, hvor han havde en række værdipapirdepoter. Klageren ejer et selskab, B Invest ApS, der også var kunde i banken.

Den 8. oktober 2010 etablerede klageren og B Invest ApS hver en investeringskredit med en kreditramme på 2 mio. kr. Investeringskreditterne kunne benyttes i en række valutaer og både klageren og B Invest ApS valgte at udnytte hele rammen til at optage lån i CHF.

Følgende fremgår af kreditaftalerne:

"…

Formålet med investeringskreditten er ved træk på kreditten at investere i værdipapirer, der placeres på et til kreditten tilknyttet værdipapirdepot. Værdipapirerne er pantsat til sikkerhed for udnyttelse af kreditten.

…

I det tilknyttede værdipapirdepot kan tillige placeres værdipapirer, der er erhvervet for midlerne fra et valutalån. I dette tilfælde vil valutalånet indgå i det nedenfor opgjorte sikkerhedskrav.

Sikkerhedskrav

Hvis kursværdien i DKK af de stillede sikkerheder falder – og/eller hvis kursværdien i DKK af trækket på investeringskreditten stiger – således, at trækket på investeringskreditten overstiger værdien af de stillede sikkerheder med mere end 400.000,00 kr., er banken berettiget til at kræve yderligere sikkerhed…

Bestemmelser om opsigelse

Hvis kunden ikke opfylder bankens krav om indbetaling eller anden sikkerhedsstillelse, forfalder kreditten straks til fuld indfrielse, og banken er berettiget til at foretage omgående salg af de stillede sikkerheder…"

Investeringskreditterne blev anvendt til køb af værdipapirer samt renovering af klagerens hus.

Den 25. maj 2011 var klageren til møde i banken på baggrund af, at kursen på CHF var steget og at der derfor var underdækning på selskabets investeringskredit. Banken har anført, at parterne drøftede, hvordan klagerens risiko mod CHF kunne reduceres. Banken foreslog, at den private investeringskredit blev lukket ned, at selskabets investeringskredit blev nedbragt, og at der blev stillet yderligere sikkerheder.

Banken har videre anført, at det blev aftalt, at klageren skulle tænke over bankens forslag en uges tid.

Den 4. juli 2011 blev der afholdt endnu et møde. Banken har oplyst, at på grund af yderligere stigninger i CHF-kursen, var hverken kravene til sikkerhedsstillelse for så vidt angår selskabets og klagerens private engagement opfyldt.

Den 22. juli 2011 blev klageren kontaktet af banken, der anbefalede at kreditterne blev omlagt til en anden valuta end CHF, såfremt CHF faldt til kurs 625 (kursen var på dette tidspunkt 632).

Den 10. august 2011 om formiddagen var klageren til møde i en anden bank, P, med henblik på at optage et realkreditlån i sin bolig. Ifølge en vejledende beregning af låneomlægning samme dag ville han kunne få frigjort et provenu på ca. 1,2 mio. kr.

Samme dag var klageren til møde i Sydbank, hvor parterne drøftede mulighederne for yderligere sikkerhedsstillelse og forhøjelse af kreditrammerne. Banken har anført, at parterne aftalte, at kreditterne skulle omlægges til EUR. Omlægningerne blev foretaget med det samme under overværelse af klageren og dennes hustru. Klageren har bestridt bankens udlægning og anført, at banken krævede, at kreditterne blev omlagt til EUR.

Banken bekræftede omlægningsforretningerne ved breve af samme dag til henholdsvis klageren og B Invest ApS.

På omlægningstidspunktet var CHF kursen 713 (i forhold til danske kroner) og kreditrammerne var hver udnyttet med ca. 3 mio. kr.

Den 23. august 2011 ringede klageren til Sydbank og meddelte, at provenuet fra et realkreditlån var på vej.

Ved brev af 25. august 2011 til banken gjorde klageren indsigelse mod låneomlægningerne.

Ved brev af 1. september 2011 meddelte P, at et provenu på ca. 1 mio. kr. fra et nyoptaget realkreditlån var overført til en midlertidig konto hos P i klagerens navn.

Ved brev af 7. september 2011 afviste Sydbank at være ansvarlig for klagerens tab.

Den 11. oktober 2011 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Klageren har fremlagt en oversigt over udviklingen i CHF-kursen, hvoraf fremgår, at kursen faldt fra 712,93 den 10. august 2011 til ca. 610 medio september samme år.

Klageren har opgjort sit tab til henholdsvis 443.000 kr. i privat regi og 450.000 kr. i selskabsregi med tillæg af renter.

Ved brev af 7. februar 2012 afviste Ankenævnets sekretariat den del af klagen, der vedrørte B Invest ApS med henvisning til Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2 og 3, da sekretariatet fandt, at klagen angik et erhvervsmæssigt forhold. Sekretariatet henviste til, at klager fra aktie- eller anpartsselskaber efter Ankenævnets faste praksis afvises, idet Ankenævnet har fundet, at klager fra selskaber ikke kan sidestilles med klager fra private selvom det spørgsmål, som klagen angår, også ville kunne opstå i et privatkundeforhold.

Klageren har ønsket afvisningen indbragt for Ankenævnet.

Parternes påstande

Den 11. oktober 2011 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sydbank ska lstille ham som om, at hans og selskabets investeringskreditter ikke var blevet omlagt til EUR.

Sydbank har nedlagt påstand om afvisning for så vidt angår klagen vedrørende B Invest ApS og frifindelse for så vidt angår klagerens private engagement.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at både han og selskabet altid har overholdt deres forpligtelser over for Sydbank.

Tvangsomlægningen af deres lån fra CHF til EUR har betydet et væsentligt tab for dem.

Banken var ikke berettiget til at omlægge investeringskreditterne, da der er og altid har været fuld sikkerhed for lånene. Han har altid haft flere millioner stående i Sydbank end banken har haft lånt til ham.

Da han talte med banken primo august 2011 nævnte den ikke noget om, at den ønskede øget sikkerhedsstillelse – ej heller for så vidt angik hans private investeringskredit. Han havde 400.000 kr. stående og Sydbank havde pant i huset for 525.000 kr. På mødet den 10. august 2011 havde han forinden været til møde i P og havde papirer med, der viste, at han kunne rejse 1.180.000 kr. som sikkerhed.

Der er værdier for ca. 2,6 mio. kr. i B Invest ApS.

Banken anbefalede ikke noget som helst. Derimod var der et diktat fra bankens side om, at kreditterne skulle omlægges til EUR. Han ønskede ikke at omlægge kreditterne til EUR, da han ud fra indikationer fra den schweiziske nationalbank om fastlåsning af CHF til anden valuta havde en forventning om, at kursen ville falde.

Han har aldrig modtaget noget skriftligt fra Sydbank. Banken har ikke opsagt lånet.

Selskabet B Invest ApS er etableret i 1992 og har udelukkende været brugt til pen-sionsopsparing. Der er ikke forskel på opsparingen i selskabsregi og hans øvrige pensionsopsparinger (kapital- og ratepensioner).

Sydbank har anført, at sagen bør afvises for så vidt angår B Invest ApS, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2.

På mødet den 10. august 2011 blev det drøftet, at det private engagement var i underdækning, og at det var en mulighed at indskyde yderligere sikkerheder. Banken nævnte bl.a. muligheden for at hæve klagerens kapitalpension med et indestående på mere end 300.000 kr. Banken anbefalede dog ikke, at klageren hævede og indskød beløbet fra kapitalpensionen. Banken anbefalede i stedet, at klageren eliminerede risikoen på CHF ved at omlægge til EUR.

Banken og klageren har løbende drøftet muligheden for at stille yderligere sikkerhed for kreditterne. Klageren kom imidlertid aldrig med konkrete forslag.

På mødet den 10. august 2011 blev det aftalt, at lånet i CHF skulle omlægges til lån i EUR. Klageren overværede omlægningen på investeringsrådgivernes skærm.

Klageren har ikke stillet yderligere sikkerhed trods oplysning om, at investeringskreditterne var i underdækning i forhold til det aftalte. Klageren har anført, at der var fuld sikkerhed. Der var ikke fuld sikkerhed for engagementet. Kreditten (i privat regi) var netop bevilliget med mulighed for en underdækning på 400.000 kr. og på tidspunktet for omlægningen oversteg underdækningen de 400.000 kr., hvorfor kreditten var i misligholdelse. Banken har ikke pant i klagerens hus, men derimod et tinglyst pantsætningsforbud på 525.000 kr.

Klagen bør afvises på grund af bevisusikkerhed, jf. Ankenævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Ankenævnets bemærkninger

I overensstemmelse med Ankenævnets faste praksis vedrørende engagementer med selskaber finder Ankenævnet, at klagen vedrørende Sydbanks omlægning af investeringskreditten tilhørende B Invest ApS angår et erhvervsmæssigt forhold, der ikke kan sidestilles med et privat kundeforhold, jf. Ankenævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3. Ankenævnet tiltræder derfor, at denne del af klagen i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2 og 3, falder uden for nævnets kompetence.

Banken har anført, at omlægningen den 10. august 2011 blev aftalt med klageren, hvilket han bestrider.

Ankenævnet bemærker, at klageren først den 25. august 2011 protesterede mod omlægningen. Ankenævnet finder det heraf sandsynliggjort, at omlægningen var aftalt, hvorfor klageren ikke får medhold.

Ankenævnet bemærker i øvrigt, at det depot, der lå til sikkerhed for klagerens investeringskredit, ikke indeholdt værdier den 10. august 2011, der mindst svarede til kursværdien af investeringskreditten fratrukket de 400.000 kr., som klageren og banken havde aftalt som maksimal underdækning og at det forhold, at klageren havde adgang til nemt realiserbare værdier og mulighed for yderligere belåning af sin faste ejendom, ikke kan sidestilles med sikkerhedsstillelse i kreditaftalens forstand. Ankenævnet finder herefter, at Sydbank havde været berettiget til at opsige investeringskreditten den 10. august 2011, såfremt klageren ikke havde indvilliget i en omlægning af kreditten til EUR.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen vedrørende Sydbanks engagement med B Invest ApS.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.