Stjålne checks blev påført falsk endossement og indsat på tredjemands konto, hvis hævekort, der var stjålet, herefter misbrugtes.
| Sagsnummer: | 524 /1999 |
| Dato: | 06-06-2000 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Kåre Klein Emtoft, Inge Frølich, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Check - indløsning
|
| Ledetekst: | Stjålne checks blev påført falsk endossement og indsat på tredjemands konto, hvis hævekort, der var stjålet, herefter misbrugtes. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet, om klageren kan gøre krav gældende mod indklagede i anledning af, at han fik frastjålet 7 checks, som blev indsat på en konto tilhørende en tredjemand, hvis hævekort til kontoen tyven ligeledes havde stjålet. Tyven hævede herefter checkbeløbene ved hjælp af det stjålne hævekort.
Sagens omstændigheder.
Den 6. august 1999 blev klageren frastjålet 7 checks med et samlet pålydende på 11.101 kr. Klageren havde modtaget de 7 checks som betaling for økologisk lammekød, som klageren forhandler.
Henholdsvis den 10. og 11. august 1999 blev checkene indsat på en konto hos indklagede tilhørende T.
Ved anvendelse af T's hævekort, som tyven var i besiddelse af, hævede tyven den 10., 11. og 12. august 1999 i alt 10.600 kr. på kontoen. Kontoens saldo var ved indsættelsen af den første check 433,49 kr. (negativ).
Klageren har anført, at han efter at have opdaget tyveriet kontaktede de pågældende checkudstedere, som herefter omgående kontramanderede de udstedte checks.
Indklagede har anført, at man via checkclearingen modtog de indløste check retur den 13. og 20. august 1999. Den 13. august 1999 var saldoen på T's konto under 100 kr.
Indklagede har videre anført, at man den 2. september 1999 modtog "afklaringsskema vedr. misbrugt kundekort" fra T. Heraf fremgår, at T sidste gang havde anvendt kortet den 30. juli 1999, at T ikke vidste, hvornår eller hvordan hævekortet var bortkommet, samt at T den 1. september 1999 konstaterede kortets bortkomst. Af erklæringen fremgår, at hævekortets PIN-kode måske lå ved kortet.
To af de 7 checks for i alt 1.946 kr. var krydsede. Indklagede har som følge heraf undladt at kræve checkudstederne for de udstedte checks, da indklagede ikke kan dokumentere, at disse checks var erhvervet fra en kunde. For så vidt angår de 5 checks har indklagede oplyst, at man den 15. september 1999 fremsatte krav om betaling over for checkudstederne, jf. checklovens § 12.
I perioden 26. september - 16. december 1999 blev der mellem indklagede og klageren ført korrespondance vedrørende sagen.
Den 21. december 1999 indbetalte klageren 6.195 kr. til indklagede vedrørende de 4 af de 5 checks, mens udstederen af den 5. check den 10. s.m. havde indbetalt 2.960 kr. til indklagede.
Den 11. januar 2000 fremsendte indklagede de 5 checks til klageren.
I februar 2000 indgav indklagede politianmeldelse vedrørende de to checks.
Parternes påstande.
Klageren har den 18. januar 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.155 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagedes kontrolforanstaltninger ved indsætningen af de omhandlede checks var utilstrækkelige.
Når en indklagede ubekendt person indsætter checks i størrelsesorden 3-4.000 kr., der er udstedt til en anden person end indløseren, bør det sætte alarmklokkerne i gang.
Problemerne kunne have været undgået ved at vente med at indsætte beløbene på den pågældende konto, indtil man havde sikret sig, at checkene ikke var forfalskede. Dette burde være sket i det foreliggende tilfælde, hvilket ville have medført, at misbrugene ikke var sket.
Efter at indklagede havde modtaget checkene retur, burde man øjeblikkeligt have tilbageført de indsatte beløb fra T's konto. Det bør ikke være hans problem, at der ikke var dækning på T's konto som følge af, at tyven havde misbrugt T's hævekort.
Indklagede har først i februar 2000 indgivet politianmeldelse vedrørende de to krydsede checks. Dette forekommer dobbeltmoralsk henset til, at indklagede ikke foretog anmeldelse, så længe man mente at kunne få ham til at betale hele beløbet.
Af indklagedes redegørelse fremgår endvidere, at man ikke inden den 1. september 1999 orienterede T om, at T's hævekort var stjålet. Havde T indsat beløb i denne periode, havde tyven haft mulighed for at tømme T's konto yderligere.
Indsætningen af de omhandlede checks har medført, at T's økonomiske situation er forbedret, idet T's konto ved indsætningen af checkene var overtrukket med ca. 500 kr.
Indklagede har anført, at man ved indløsningen af de omhandlede checks var i god tro om indløserens ret til checkene, jf. checklovens § 21.
Checkene var ægte, og der var en sammenhæng i endossementerne, jf. checklovens § 19. Desuden blev checkene indløst inden for forevisningsfristen.
Udstederne af checkene hæftede, jf. checklovens § 12, for betalingen.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Den person, fra hvem indklagede erhvervede de omhandlede checks, fremtrådte som retmæssig checkindehaver ved en uafbrudt række af endossementer, jf. checklovens § 19 og § 21.
Det følger af checklovens § 12, at en tilbagekaldelse (kontramandering) ikke fritager udstederne af de pågældende checks fra hæftelsen for checkene.
Indklagede var herefter berettiget til at rejse krav over for udstederne af de 5 checks.
Ankenævnet finder, at indklagede, der i overensstemmelse med sædvanlig praksis ved indløsning af check indsatte de omhandlede checks på T's konto, ikke forinden burde have sikret sig, at checkene og endossementerne på checkene ikke var falske. Det kan heller ikke kritiseres, at indklagede efter at have modtaget de afviste checks retur undlod at tilbageføre disse fra T's konto, når henses til, at saldoen på denne ikke var positiv. Det bemærkes herved, at en tilbageførsel ville medføre, at indklagede ydede T en tilsvarende kredit.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.