Resultat af låneomlægning.
| Sagsnummer: | 200101008/2001 |
| Dato: | 19-06-2001 |
| Ankenævn: | Hugo Wendler Pedersen, Kåre Klein emtoft, Grit Munk, Mads laursen, Søren Møller-Damgaard |
| Klageemne: |
Omlægning - beregning
Omkostninger - Lånetilbud |
| Ledetekst: | Resultat af låneomlægning. |
| Indklagede: | Nykredit Realkredit A/S |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Realkreditinstitutter |
Klageren havde i sin ejendom et 6 pct. kontantlån til realkreditinstitut 1, et privat pantebrev, et boliglån til et pengeinstitut samt en gæld til et naturgasselskab. Det indklagede realkreditinstitut 2 fremsendte i juli 2000 et lånetilbud til klageren på et 30-årigt 7 pct. obligationslån på 725.000 kr. Det fremgik af tilbudet, at der i beregningerne af det skattemæssige fradrag for lånets renteudgifter var forudsat en skattesats for år 2000 å 35,28 pct. samt en skattesats for år 2001 på 31,78 pct. Lånetilbudet indeholdt et budget, hvoraf det fremgik, at såvel de tre indestående lån som gælden til naturgassselskabet forudsattes indfriet. Budgettet viste efter afholdelse af samtlige indfrielsesudgifter og omkostninger et overskydende provenu på 60.047 kr. Lånet blev i overensstemmelse med en fastkursaftale udbetalt den 1. august 2000. I december 2000 rettede klageren henvendelse til institut 2, idet hun var utilfreds med resultatet af låneomlægningen, som i henhold til klageren havde ført til, at de samlede månedlige udgifter pludselig var steget væsentligt. Institut 2 fremsendte i januar 2001 en oversigt til klageren, som viste, at den månedlige bruttobesparelse efter omlægningen udgjorde 568 kr., samt at det nye lån var udbetalt med et kontant provenu på 53.469 kr.
Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 havde ydet ufyldestgørende rådgivning vedrørende låneomlægningen og som følge heraf var erstatningsansvarlig over for hende. Institut 2 påstod frifindelse.
Nævnet lagde til grund, at motivet for klagerens ønske om en låneomlægning var at opnå et ekstraprovenu og en lavere nettoydelse. Nævnet lagde endvidere til grund, at institut 2 betingede lånet af, at eksisterende lån blev erstattet af en samlet belåning hos institut 2. Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere institut 2’s rådgivning og låneomlægning. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det forhold, at fradragsretten for renteudgifter i år 2001 var faldet til 31,78 pct. på grund af den såkaldte ”Pinsepakke” også ville have haft indflydelse på klagerens fradragsret i henhold til den hidtidige belåning. Nævnet frifandt som følge af det anførte realkreditinstitut 2.