Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Størrelsen af gebyr ved overførsel af euro fra konto i Danmark til konto i Spanien.

Sagsnummer: 256/2003
Dato: 11-11-2003
Ankenævn: Peter Blok, Hans Daugaard, Kåre Klein Emtoft, Karen Frøsig og Ole Simonsen
Klageemne: Gebyr - overførsel
Betalingsoverførsel til udlandet - gebyr
Ledetekst: Størrelsen af gebyr ved overførsel af euro fra konto i Danmark til konto i Spanien.
Indklagede: BG Bank (Danske Bank)
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører størrelsen af indklagedes gebyr for overførsel af et beløb i euro fra klagerens konto i Danmark til klagerens konto i en spansk bank.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der har en konto hos indklagede, bor en stor del af året i Spanien.

På klagerens anmodning overførte indklagede den 11. december 2002, 6. januar 2003, 12. februar 2003, 13. februar 2003, 24. marts 2003 samt 25. april 2003 beløb fra klagerens konto hos indklagede til klagerens konto i en spansk bank. Overførslerne vedrørte beløb i euro på mellem 1.000 EUR og 3.000 EUR. De fleste overførsler var standardoverførsler og for disse opkrævede indklagede for hver overførsel 70 kr. i gebyr. Overførslen den 13. februar 2003 blev foretaget som en ekspresoverførsel, for hvilken indklagede beregnede sig et gebyr på 317,42 kr.

Af indklagedes "Betalinger til og fra Danmark" fremgår, at indklagedes gebyr for en standardoverførsel til udlandet er 70 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 10. juli 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal tilbagebetale de opkrævede gebyrer.

Indklagede har under sagen godtgjort klageren 247,42 kr. af gebyret for overførslen den 13. februar 2003. Indklagede har i øvrigt nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han har henvendt sig til Financial Services under EU-kommissionen, der oplyser, at han ikke skal betale gebyr, når begge lande er undergivet EU-regler.

Indklagede har anført, at i henhold til EU-forordning nr. 2560/2001 skal grænseoverskridende betalinger prisfastsættes som indenlandske betalinger i euro.

Forordningen trådte i kraft den 1. juli 2003 og var således ikke gældende på tidspunkterne for klagerens overførsler.

Danmark har ikke ønsket at udvide anvendelsen af EU-forordningen til at omfatte danske kroner, jf. forordningens artikel 9. En overførsel til udlandet i euro skal derfor ikke koste det samme som en indenlandsk overførsel i danske kroner.

En indenlandsk overførsel i euro koster også 70 kr.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af artikel 3 i forordning nr. 2560/2001 fremgår, at fra den 1. juli 2003 skal gebyrer for grænseoverskridende pengeoverførsler i euro på højst 12.500 EUR være de samme som de gebyrer, der opkræves for tilsvarende pengeoverførsler i euro inden for den medlemsstat, hvor instituttet er beliggende. Bestemmelsen var således ikke gældende på tidspunkterne for de i denne sag omhandlede overførsler, og den indebærer ikke, at en overførsel til udlandet i euro skal koste det samme som en indenlandsk overførsel i danske kroner.

Tre medlemmer - Peter Blok, Karen Frøsig og Ole Simonsen - udtaler:

Vi finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes gebyr på 70 kr. for en standardoverførsel til udlandet er urimeligt stort. Vi stemmer derfor for ikke at tage klagen til følge.

To medlemmer - Kåre Klein Emtoft og Hans Daugaard - udtaler:

Ved vurderingen af størrelsen af indklagedes gebyr for at overføre penge til et spansk pengeinstitut må det lægges til grund, at indklagede ikke er berettiget til at opkræve gebyrer, som overstiger, hvad der med rimelighed kan anses for påkrævet til dækning af indklagedes gennemsnitlige omkostninger i forbindelse med overførsel af penge til et udenlandsk pengeinstitut.

Indklagede har ikke godtgjort, hvilket arbejde der er forbundet med at overføre penge til et udenlandsk pengeinstitut. Da det må antages, at den arbejdstid, der medgår ved overførsel af penge til et udenlandsk pengeinstitut, gennemsnitlig er beskeden, finder vi, at det af indklagede opkrævede gebyr væsentlig overstiger det rimelige og derfor bør nedsættes, jf. aftalelovens § 38 c sammenholdt med § 36.

Det er vores opfattelse, at muligheden for at overføre penge elektronisk medfører, at udenlandske overførsler som den pågældende ikke i væsentligt omfang er mere tidskrævende end en indenlandsk overførsel. Vi finder derfor, at gebyret for at overføre penge til et udenlandske pengeinstitut ikke bør overstige gebyret for at overføre penge til en indenlandsk konto. Vi finder derfor, at gebyret på 70 kr. for overførsel bør nedsættes til 10 kr.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.