Afgørelse

Medhold klager


Indklagede gennemførte i efteråret 1993 en omprioritering af klagernes ejendom, hvorved et kontantlån på 619.000 kr. erstattede et mixlån med en obligationsrestgæld på ca. 600.000 kr.

I forbindelse med omprioriteringen skulle en efterstående panthaver med sædvanlig omprioriteringsklausul rykke, ligesom et ejerpantebrev håndpantsat til indklagede skulle rykke for omprioriteringen.

Den 18. januar 1994 afsluttede indklagede omprioriteringssagen. Af indklagedes afregning til klagerne fremgår, at man ved omprioriteringen har hævet følgende beløb:

Det fremgår af en skrivelse af 9. december 1993 fra Baltica Forsikring til indklagede, at den efterstående panthaver stillede krav om betaling af nettoprovenuet som afdrag på pantebrevet.

Klagerne har oplyst, at de inden igangsætningen af omprioriteringen kontaktede flere pengeinstitutter for at undersøge omkostningerne ved en omprioritering. De kontaktede også indklagede, der er deres sædvanlige bankforbindelse og fik af en navngiven medarbejder oplyst, at prisen for en omprioritering var 2.500 kr. Ifølge indklagede oplystes, at gebyret var 2.500 kr., hvortil kom gebyr i henhold til forretningsomfang, begge dele ifølge indklagedes forretningsbetingelser.

Klagerne har yderligere oplyst, at de kontaktede den efterstående private panthaver, der meddelte, at der ikke skulle betales ekstraordinært afdrag til denne.

Efter omprioriteringssagens afslutning protesterede klagerne over for indklagede mod det opkrævede gebyr. Indklagede refunderede herefter kulancemæssigt 800 kr.

Klagerne har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte det samlede gebyr til 2.500 kr. samt betale kurstabet ved betalingen af det ekstraordinære afdrag til den private panthaver.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klagerne har anført, at indklagedes medarbejder oplyste, at de samlede omkostninger ved omprioriteringen var 2.500 kr. Indklagede er herefter uberettiget til at afkræve dem større beløb.

Gennem deres bror, der er bankuddannet, blev indklagede anmodet om at forestå omprioriteringen, og det blev i denne forbindelse meddelt, at der ikke skulle betales ekstraordinært afdrag til den efterstående panthaver. Ved betalingen af det ekstraordinære afdrag har de for så vidt ikke lidt noget tab, men beløbet er betalt før tiden, hvorfor de har lidt et kurstab.

Indklagede har anført, at det fastholdes, at klagerne fik oplyst, at der ud over gebyret på 2.500 kr. kom gebyrer i henhold til forretningsomfang i overensstemmelse med indklagedes forretningsbetingelser. Omprioriteringen blev gennemført ved hjemtagelse af det nye lån mod garanti. Klagerne har med deres underskrift på garantien erklæret sig indforstået med, at denne blev stillet for deres regning, og at provisionen følger indklagedes almindelige regler. Den efterstående panthaver angav som betingelse for at rykke, at nettoprovenuet blev opgjort efter Finansrådets retningslinier af 2. september 1993. På denne baggrund beregnedes nettoprovenuet til 3.842,04 kr.

Ankenævnets bemærkninger:

Ved omprioriteringens gennemførelse hjemtog indklagede det nye kreditforeningslån mod at stille garanti over for kreditforeningen. Indklagede var herefter forpligtet til at sørge for, at kreditforeningen modtog pantebrev uden retsanmærkninger. Da det fremgår af Baltica Forsikrings skrivelse af 9. december 1993, at den efterstående panthaver krævede nettoprovenuet ved omprioritering udbetalt som betingelse for rykning, finder Ankenævnet ikke at kunne lægge til grund, at den efterstående panthaver over for klagerne havde givet afkald på et ekstraordinært afdrag. Den efterstående panthaver stillede i skrivelsen krav om, at nettoprovenuet blev opgjort i overensstemmelse med Finansrådets retningslinier af 2. september 1993. En beregning efter disse regler viste et overskud ved omprioriteringen på 3.842,04 kr. Ankenævnet finder herefter ikke, at det kan kritiseres, at indklagede betalte panthaveren dette beløb. Som følge heraf finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage denne del af klagernes påstand til følge.

Det er ubestridt, at indklagedes medarbejder tilkendegav over for klagerne, at indklagede ville beregne sig et gebyr på 2.500 kr. Som sagen foreligger oplyst, finder Ankenævnet ikke, at indklagede tilstrækkeligt tydeligt har oplyst, at man ville kræve yderligere lånesagsgebyrer. Herefter finder Ankenævnet, at indklagede bør refundere klagerne den del af lånesagsgebyret, oprindelig beregnet til 5.528,25, der overstiger 2.500 kr.

Herefter