Afgørelse

Gældsovertagelse. Frigørelse for gældsansvar.

Den 5. december 2003 underskrev klageren sammen med sin daværende ægtefælle et pantebrev på et rentetilpasningslån til det indklagede realkreditinstitut. Pantebrevet var oprettet på Justitsministeriets pantebrevsformular B, som blandt andet indeholder bestemmelser om, 1) at debitor er personlig ansvarlig for opfyldelse af forpligtelserne efter pantebrevet, og 2) at kreditor, uanset pantebrevets uopsigelighed kan forlange kapitalen indfriet i tilfælde af, at pantet eller for pantsikkerheden væsentlige dele heraf skifter ejer med eventuel mulighed for gældsovertagelse. Af pantebrevets særlige bestemmelser fremgik det, at instituttet efter ansøgning kunne bevilge gældsovertagelse af lånet til en ny ejer, men at instituttet forbeholdt sig ret til at afslå en sådan bevilling. Klageren og hendes tidligere ægtefælle blev separeret i november 2004, og klagerens advokat anmodede herefter instituttet om at frigøre klageren for gældsansvar, hvilket instituttet afviste. Der var i årene herefter en dialog mellem klagerens advokat og instituttet om gældsfrigørelse, som endte op med, at instituttet i foråret 2009 telefonisk på ny afslog at imødekomme klagerens ansøgning på gældsfrigørelse.

Klageren nedlagde ved Nævnet påstand om, at der i sagen forelå omstændigheder der burde føre til, at klageren kunne slippe for sin hæftelse. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at afgørelsen af spørgsmålet om en ny ejers gældsovertagelse og en tidligere ejers frigørelse som debitor for indestående realkreditlån indebærer en kredit- og udlånspolitisk vurdering, som det som udgangspunkt tilkommer det enkelte realkreditinstitut at foretage. Nævnet finder generelt ikke at kunne efterprøve denne vurdering. Der var ikke i nærværende sag forhold, der kunne begrunde et andet resultat, hvorfor realkreditinstituttet blev frifundet.