Bogkonto.
| Sagsnummer: | 347/1990 |
| Dato: | 05-12-1990 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Arnold Kjær Larsen, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Gebyr - overførsel
|
| Ledetekst: | Bogkonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Klageren under denne sag er et dødsbo. Afdøde havde hos indklagede et indestående på i alt 937.765,40 kr. Indeståendet var fordelt på en checkkonto, to konti med 12 måneders opsigelse, en andelshaverkonto samt en almindelig indlånskonto.
Afdøde døde den 28. september 1989, og kort efter var arvingerne en søndag i oktober forsamlet i afdødes hus. I denne forbindelse kom et møde i stand hos indklagede med deltagelse af indklagedes direktør. Pa mødet drøftedes placeringen af boets midler. Det aftaltes, at afdødes konti samledes på en konto, hvor boet frit kunne hæve og indsætte beløb. Forrentningen af kontoen skulle følge samme vilkår, som andelshaverkonti hos indklagede. Det blev endvidere på mødet nævnt, at arvingerne, når boets faste ejendom får solgt, ville overveje muligheden af at købe obligationer, og at boets afslutning af skattemæssige årsager ville blive trukket længst muligt.
Ejendommen blev solgt i april 1990, og den 10. maj 1990 overførtes fra boets konto 1 mio. kr. til et andet pengeinstitut. I denne forbindelse debiterede indklagede kontoen for et ekspeditionsgebyr på 2.500 kr.
Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbagebetale det opkrævede gebyr på 2.500 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at det under mødet hos indklagede i oktober 1989 blev nævnt, at når ejendommen var solgt, ville klageren undersøge muligheden for en højere forrentning, eventuelt ved køb af obligationer. Da klageren i maj måned 1990 fik tilbud om en højere forrentning i et andet pengeinstitut, accepteredes dette tilbud, idet klageren dog forinden havde forespurgt indklagede, om man kunne tilbyde en tilsvarende forrentning, hvilket ikke var tilfældet. Klageren bestrider, at en af arvingerne under en telefonsamtale den 9. maj 1990 accepterede gebyret. Det må også anses for uberettiget, at gebyret skal dække mødet i oktober 1989, idet mødet kom i stand på foranledning af et bestyrelsesmedlem hos indklagede, hvortil kommer, at gebyret først er opkrævet over et halvt år efter mødets afholdelse. Klageren finder det tillige uberettiget, at gebyret dækker omkostninger ved betaling af regninger fra kontoen. Klageren har tidligere overfor indklagede givet udtryk for, at man var indforstået med at betale de direkte omkostninger til porto og overførsel, hvilke omkostninger i så fald burde være afkrævet løbende. Efter klagerens opfattelse må gebyret være opkrævet i fornærmelse over, at klagerens indestående hos indklagede overførtes til et andet pengeinstitut.
Indklagede har anført, at det omtalte møde kom i stand på arvingernes foranledning. på mødet drøftedes placeringen af boets midler, og det blev fremført, at når ejendommen var afhændet, ville midlerne muligvis blive omplaceret til obligationer. Den særlig gunstige forrentning af klagerens konto havde som forudsætning, at samtlige klagerens midler forblev hos indklagede indtil dødsboets forventede afslutning i december 1990. Det opkrævede gebyr dækker det omhandlede møde og omkostninger ved betaling af regninger fra klagerens konto. Under en telefonsamtale den 9. maj 1990 blev en af arvingerne gjort opmærksom på, at hvis der overførtes 1 mio. kr. til andet pengeinstitut, ville indklagede beregne sig et gebyr for arbejdet med sagen, idet indklagede ville anse en sådan overførsel for et brud på den oprindelige aftale.
Ankenævnets bemærkninger:
Det er ikke godtgjort, at det omhandlede gebyr er accepteret af en af boets arvinger. Herefter, og da indklagede ikke har anført nogen rimelig begrundelse for gebyret, tages klagen til følge.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger betale 2.500 kr. til klageren. Klagegebyret tilbagebetales klageren.