Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indsigelse mod betalinger.

Sagsnummer: 75 /2002
Dato: 11-06-2002
Ankenævn: John Mosegaard, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Rut Jørgensen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Betalingsformidling - tilmelding
Ledetekst: Indsigelse mod betalinger.
Indklagede: Sparekassen Hobro
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med betalinger via klagerens budgetkonto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

I sommeren 2000 optog klageren et lån på 21.000 kr. hos et finansieringsselskab, F. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 507 kr.

Den 16. november 2000 blev klageren kunde hos indklagede, hvor der bl.a. blev oprettet en budgetkonto.

Den 31. januar 2001 gennemførte indklagede ved træk på budgetkontoen og ved benyttelse af et indbetalingskort klagerens betaling af ydelsen af 507 kr. til F. De fremtidige betalinger til F blev samtidig tilmeldt PBS.

Af kontoudskrift for lånet fremgår, at F havde beregnet sig et rykkergebyr henholdsvis den 15. og den 26. januar 2001.

Den 22. februar 2001 fremsendte F's advokat en inkassoskrivelse til klageren om gælden i henhold til lånet, som blev opgjort til 21.630 kr. Inkassosalæret var på 2.613,75 kr. Ved betaling inden fem dage kunne inkassoomkostningerne nedsættes til det halve.

Den 27. februar 2001 gennemførte indklagede ved træk på klagerens budgetkonto en betaling på 2.320,87 kr. med posteringsteksten "[F] + advokatomk.".

Af kontoudskrift for lånet hos F fremgår der den 1. marts 2001 en indbetaling på 507 kr. via PBS og en indbetaling på 1.014 kr. med posteringsteksten "Advokat".

Efter den 13. juli 2001 skete der ikke betalinger via budgetkontoen, idet der ikke var dækning herfor.

Den 3. august 2001 oprettede klageren en budgetkonto i et andet pengeinstitut.

Den 22. august 2001 blev klagerens budgetkonto hos indklagede opgjort, og det aktuelle indestående, som udgjorde 213,70 kr., blev tilsendt klageren i check.

Den 12. marts 2002 blev der afholdt tvangsauktion over klagerens ejendom. Ejendommen blev solgt på 2. auktion den 14. april 2002.

Parternes påstande.

Den 13. februar 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere det, der er betalt unødigt, ca. 17.000 kr., herunder advokatsalær og rykkergebyrer.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede bør dække omkostningerne til advokatsalær og rykkergebyrer, idet han på grundlag af aftalen om betalingsservice berettiget kunne forvente, at indklagede sørgede for at betale til tiden.

Da han havde en ejendom, som blev solgt på tvangsauktion, gav han indklagede besked om at stoppe betalingerne. På trods af denne meddelelse fortsatte indklagede med at gennemføre betalinger. Indklagede fortsatte også betalingerne efter flytningen af engagementet til det nye pengeinstitut den 3. august 2001.

Indklagede bør refundere det, der er betalt unødigt.

Indklagede har anført, at man er uden ansvar for, at klageren blev pålagt omkostninger vedrørende lånet hos F. Den første betaling af ydelsen via indklagede skete først den 31. januar 2001, og de følgende måneder skete betalingerne rettidigt via PBS.

I den korte tid kundeforholdet varede, er der blevet gennemført de betalinger, som klageren har anmodet om.

Klagerens påstand om, at få refunderet det, der er betalt unødigt, ca. 17.000 kr., er uforståelig. En nærmere redegørelse fra indklagedes side må forudsætte en specificeret opstilling, der præcis viser, hvad der klages over og med hvilke beløb.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Efter det foreliggende finder Ankenævnet ikke, at der er grundlag for at antage, at indklagede via klagerens budgetkonto skulle have foretaget betalinger, som man ikke var bemyndiget til, eller at indklagede skulle have undladt at foretage betalinger, som klageren havde anmodet om.

For så vidt angår betalingerne til F bemærkes, at det må lægges til grund, at klageren først den 31. januar 2001 anmodede indklagede om at foretage disse betalinger. Betalingen på 2.320,87 kr. den 27. februar 2001 må antages for at være sket til dækning af to ydelser på lånet til F, som klageren var i restance med, samt halvdelen af advokatomkostningerne, som i skrivelsen fra advokaten af 22. februar 2001 var opgjort til 2.613,75 kr. (507 kr. + 507 kr. + 1306,87 kr. = 2.320,87 kr.).

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.