Afgørelse

Underskud ved frivilligt salg.

I klagerens ejendom indestod to lån til det indklagede realkreditinstitut. Ejendommen blev i november 1993 gennem et ejendomsmæglerfirma, der er koncernforbundet med instituttet, solgt for en kontantpris på 897.000 kr., hvilket ifølge et samtidigt udarbejdet salgsbudget ville medføre et underskud på 57.497 kr. Instituttet fremsendte i februar 1994 et tilbud til ejendomsmægleren på ejerskiftelån. Af lånetilbudet fremgik det blandt andet, at der kunne tilbydes fastkursaftale.

Ejendomsmægleren fremsendte den 27. april 1994 udbetalingsbrev til instituttet og bad om at få oplyst det beløb, der skulle anføres i det frivillige forlig, idet der i handlen var underskud. En af instituttets medarbejdere påførte brevet af 27. april 1994 en bemærkning om, at ingen kendte noget til indgåelse af frivilligt forlig, hvorfor medarbejderen havde meddelt ejendomsmægleren, at sagen ville blive afregnet som normalt. Instituttet gav den 7. juni 1994 ejendomsmægleren tilsagn om medvirken ved salget af ejendommen under forudsætning af, at en række nærmere angivne betingelser blev opfyldt. Instituttet oplyste den 14. juni 1994, at underskudet ville blive på ca. 140.000 kr.

Med forbehold for dokumentation for gælden samt for opnåelse af en rimelig afviklingsordning underskrev klageren den 24. juni 1994 et frivilligt forlig på 140.000 kr. Klageren bad i august 1994 instituttet om en forklaring på, at underskudet havde ændret sig fra ca. 58.000 kr. til et beløb på omkring 140.000 kr. Instituttet redegjorde i september 1994 for sagsforløbet og afviste at være skyld i, at klagerens underskud var blevet større, end han var stillet i udsigt. Instituttet opgjorde i november 1994 det endelige underskud til 203.158 kr.

Klageren indbragte sagen for Ankenævnet med påstand om, at instituttet som følge af langsommelig sagsbehandling alene var berettiget til at kræve dækning for et underskud på 57.497 kr. Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Som sagen var oplyst, lagde Nævnet til grund, at instituttet først den 27. april 1994 blev gjort bekendt med, at handlen gav underskud. Nævnet fandt ikke, at instituttet havde været forpligtet til at medvirke til salget forud for den 7. juni 1994, hvor instituttet gav tilsagn om medvirken. Nævnet fandt som følge af det anførte, og som sagen var oplyst, at ekspeditionsforløbet hos instituttet ikke kunne kritiseres. Instituttet havde i lånetilbudet gjort opmærksom på muligheden for indgåelse af fastkursaftale. Nævnet fandt, at instituttet derved havde opfyldt de krav, der kan stilles til et realkreditinstituts rådgivning i den anledning. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.