Indfrielse af pantebrev udenfor termin, rente.
| Sagsnummer: | 644/1993 |
| Dato: | 16-06-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Pantebreve - indfrielse
|
| Ledetekst: | Indfrielse af pantebrev udenfor termin, rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede var kreditor i henhold til et pantebrev i klagerens ejendom på 185.000 kr med en kvartalsvis ydelse på 6.151,25 kr. og rente 12% p.a. Af pantebrevet fremgik bl.a. følgende:
"Pantebrevet kan fra debitors side indfries helt eller delvist med tre måneders varsel til en termin, under iagttagelse af den på side to nævnte indfrielsesklausul. ..."
Da klageren i forbindelse med en omprioritering i efteråret 1993 ønskede at indfri pantebrevet, rettede hans pengeinstitut henvendelse til indklagede. Indklagede meddelte, at indfrielse kunne ske til kurs 113 i henhold til indfrielsesklausulen med tillæg af renter fra sidste termins forfald og frem til det tidspunkt, hvor pantebrevet ifølge opsigelsesvilkårene tidligst kunne indfries, d.v.s. til den 11. marts 1994. Den 20. oktober 1993 modtog indklagede indfrielsesbeløbet, 186.232,25 kr., heraf rente 12% fra 11. september 1993 - 11. marts 1994, 9.389,86 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere 4.371 kr. af den betalte rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede på hans bekostning skaffede sig en indtægt på 4.371 kr. uden modydelse. Man burde have godtgjort ham rente på 6-7% af indfrielsesbeløbet fra 20. oktober 1993 - 11. marts 1994, svarende til kreditforeningernes praksis med hensyn til differencerente. Indklagede var bekendt med, at straksindfrielse var nødvendig, såfremt klageren skulle undgå ekstra omkostninger ved omprioriteringen, hvorfor det var i strid med redelig handlemåde at kræve fuld rente.
Indklagede har anført, at man på grund af renteniveauet i efteråret 1993 ikke havde interesse i, at pantebrevet med en nominel rente på 12% blev indfriet før forfald, og derfor ønskede opsigelsesvarslet overholdt. Med henblik på at imødekomme anmodningen om straksindfrielse tilbød man indfrielse mod betaling af rente fra sidste termins forfald og frem til tidligste indfrielsestidspunkt, hvilket blev accepteret. Indklagede var berettiget til at beregne sig denne rente.
Ankenævnets bemærkninger:
Indklagede var ikke forpligtet til at acceptere indfrielse af pantebrevet før 11. marts 1994. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere indklagedes handlemåde, hvorfor
Den indgivne klage tages ikke til følge.