Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Ophævelse.

Sagsnummer: 423 /1992
Dato: 05-02-1993
Ankenævn: Frank Poulsen, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Jørn Ravn
Klageemne: Indekskonto - ophævelse
Ledetekst: Ophævelse.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Den 12. september 1991 underskrev klageren under et møde i indklagedes Færø Plads afdeling, Aalborg, en anmodning til indklagede om at opgøre klagerens indekskonto og overføre beløbet til klagerens budgetkonto. Endvidere meddelte klageren fuldmagt til, at klagerens samlever kunne hæve 25.000 kr. på klagerens budgetkonto.

Indklagede har oplyst, at baggrunden for klagerens anmodning om ophævelse var, at klagerens samlever til afværgelse af en tvangsauktion over en samleveren tilhørende udlejningsejendom behøvede 25.000 kr., som indklagede havde tilkendegivet, at man ikke var indstillet på at finansiere. Det var samleverens hensigt at søge ejendommen solgt i fri handel. Det blev endvidere tilkendegivet samleveren, at fremskaffelse af likviditet derfor ville kræve realisation af aktiver.

Klageren har oplyst, at hun i forbindelse med underskrivelse af erklæringen meddelte en navngiven medarbejder, at hun under ingen omstændigheder ville have indekskontoen hævet, hvortil medarbejderen oplyste, at det kun var en formsag, og at det aldrig ville komme på tale at hæve indekskontoen. Indklagede har oplyst, at den pågældende medarbejder ikke erindrer at have tilkendegivet, at indekskontoen aldrig ville blive opgjort.

Indklagede har endvidere oplyst, at man den 15. november 1991 måtte konstatere, at samleverens forsøg på at realisere sine ejendomme ikke lykkedes, hvorfor man iværksatte en opgørelse af indekskontoen. Da indekskontoen som følge af den årlige "spærreperiode" beregnet til betaling af realrenteafgift ikke kunne opgøres på dette tidspunkt, blev kontoen først endelig opgjort den 14. december 1991. Efter betaling af afgift på 23.068 kr. i henhold til pensionsbeskatningsloven overførtes 33.897,27 kr. til klagerens budgetkonto.

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at retablere indekskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at hendes samlever har levet af køb og salg af ejendomme, men klageren har aldrig deltaget i disse forretninger. Klageren fik endvidere i forbindelse med underskrivelsen af den skriftlige erklæring tilsagn om, at ordningen ikke ville blive ophævet. Klageren stillede alene sit indestående på indekskontoen til sikkerhed overfor indklagede. Indklagede har undladt at orientere klageren forud for realisationen af indekskontoen, som først skete tre måneder efter hendes underskrift. Det er klagerens opfattelse, at indklagede ikke ville have ladet klageren ophæve indekskontoen, med mindre indklagede ikke selv havde tiltro til, at samleverens ejendomme kunne afhændes, idet man ellers må antages at ville have frarådet klageren at skrive under på fuldmagten.

Indklagede har anført, at det i henhold til lovgivningen ikke er muligt at retablere en indekskonto. Det er indklagedes opfattelse, at samleveren overtalte klageren til at acceptere, at de 25.000 kr. blev trukket på budgetkontoen, og at den nødvendige likviditet blev fremskaffet ved, at indekskontoen blev opgjort. Da det efterfølgende viste sig, at det ikke var muligt at realisere samleverens ejendomme, kunne trækket på budgetkontoen ikke inddækkes ad denne vej, hvorefter indklagede måtte iværksætte indekskontoens opgørelse. Indklagede har på intet tidspunkt krævet indekskontoen opgjort. Da der er tale om en meget gunstig pensionsordning, er indklagede generelt tilbageholdende overfor kunders ønsker om at opgøre indekskonti i utide. Klageren var vidende om samleverens problemer med ejendommene samt parrets dårlige privatøkonomi og måtte derfor være klar over, at det var nødvendigt at opgøre indekskontoen.

Ankenævnets bemærkninger:

Det findes ikke godtgjort, at klageren uanset hendes underskrift på erklæringen den 12. september 1991 har tilkendegivet overfor indklagede, at indekskontoen ikke måtte ophæves.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.