Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for salg af værdipapirer i pensionsdepoter i forbindelse med overførsel til pensionsselskab

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for BankNordiks salg af værdipapirer i forbindelse med overførsel af hendes pensionsordninger til et pensionsselskab.

Sagens omstændigheder

Klageren havde to pensionsordninger med tilhørende værdipapirdepoter i BankNordik.

Den 24. februar 2011 underskrev klageren for hver pensionsordning en blanket om overførsel til et pensionsselskab. På blanketten var der under overskriften "Særlige aftaler ved overførsel fra pengeinstitut" ved afkrydsning mulighed for at vælge følgende:

"…

På blanketten for den ene pensionsordning (nr. -96) er der sat kryds ved "Hele opsparingen skal overføres. Eventuelle værdipapirer skal sælges."

På blanketten for den anden pensionsordning (nr. -70) er der ikke noget kryds.

BankNordik har oplyst, at man efter modtagelsen af overførselsanmodningerne fra pensionsselskabet kontaktede dette om den manglende afkrydsning. Pensionsselskabet bekræftede, at alle værdipapirer skulle sælges.

Den 17. marts 2011 blev værdipapirerne i klagerens pensionsdepoter solgt med valør den 22. marts 2011.

Den 29. marts 2011 overførte banken pensionsmidlerne til pensionsselskabet.

Ved e-mail af 10. september 2012 til banken gjorde klageren indsigelse mod salget af værdipapirerne og rejste krav om en erstatning på 50.000 kr., svarende til det ved salget realiserede tab i forhold til købsprisen.

BankNordik har under sagen fremlagt en oversigt, der viser, at kursen på de solgte værdipapirer pr. den 1. april 2011 var steget i forhold til salgskursen den 17. marts 2011. Pr. den 30. december 2011 var kursen på værdipapirerne faldet i forhold til salgskursen.

Parternes påstande

Den 1. november 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at P/F BankNordik skal betale 50.000 kr.

P/F BankNordik har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at banken som følge af mangelfuld rådgivning bør erstatte hendes tab på 50.000 kr.

Ved modtagelsen af overførselsanmodningerne burde banken have kontaktet hende i stedet for pensionsselskabet.

Hun skal ikke på pension før om mange år. Hun havde derfor ikke noget ønske om at realisere tabet på værdipapirerne, der var opstået i forbindelse med finanskrisen, hvilket banken burde have indset.

Banken har rådgivet hende gennem mange år og burde også i denne situation have rådgivet hende om det store tab, der ville blive realiseret ved et eventuelt salg.

Hun henvendte sig flere gange telefonisk til banken om salgene, som hun var uforstående over for.

P/F BankNordik har anført, at klageren for få vidt angår pensionsordningen nr. -96 gav udtrykkelig ordre om salg af værdipapirerne.

For så vidt angår pensionsordningen nr. -70 henvendte banken sig til pensionsselskabet, der bekræftede, at også værdipapirerne i denne ordning skulle sælges. Banken havde modtaget overførselsanmodningerne fra pensionsselskabet, og det var derfor naturlig at henvende sig til dette for at få afklaret spørgsmålet.

Det er således klageren selv og klagerens nye pensionsrådgiver, der har besluttet, at værdipapirerne skulle sælges, hvorfor banken ikke er ansvarlig herfor.

Banken havde ikke pligt til at rådgive klageren om overførslen. Rådgivningsforpligtelsen lå hos pensionsselskabet, der havde kontakten til klageren.

Et depot med værdipapirer kan ikke flyttes mellem et pengeinstitut og et pensionsselskab, der ikke har personlige depoter.

Salget af værdipapirerne skete på et for klageren gunstigt tidspunkt, idet især nogle af værdipapirerne nu er faldet betydeligt i værdi siden salget.

Ankenævnets bemærkninger

BankNordik modtog anmodningerne om overførsel af klagerens to pensionsordninger fra det pensionsselskab, hvortil ordningerne skulle overføres.

Overførselsanmodningerne var underskrevet af klageren, og af den ene fremgik udtrykkeligt, at eventuelle værdipapirer skulle sælges. Banken, der ikke havde kontakt med klageren vedrørende overførselsanmodningerne, kontaktede pensionsselskabet med henblik på at få afklaret, om værdipapirerne i begge pensionsordninger skulle sælges, hvilket pensionsselskabet bekræftede.

Ankenævnet finder, at BankNordik herefter havde tilstrækkeligt grundlag for at gennemføre salgene som sket.

Banken havde ikke anledning til at rådgive klageren i forbindelse med salgene.

Klageren får derfor ikke medhold i klagen, hverken helt eller delvist.

En eventuel klage over pensionsselskabet kan indgives til Ankenævnet for Forsikring.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.