Valutaterminsforretninger, rådgivning om risiko.
| Sagsnummer: | 514/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - rådgivning
|
| Ledetekst: | Valutaterminsforretninger, rådgivning om risiko. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 31. januar 1989 indgik klageren en porteføljeplejeaftale med indklagedes Herning afdeling med en rammebevilling på 1 mill kr. vedrørende valutaterminsforretninger.
Efter at klageren i oktober 1991 havde lidt et tab på ca. 100.000 kr., som fortrinsvis var opstået i løbet af 1990, har han indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at dække halvdelen af tabet, subsidiært at godtgøre ham renten af tabet, således at dette kan afvikles over 2 til 4 år.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at han i 1989 blev kontaktet af indklagede, som anbefalede ham at indgå valutaterminsforretninger. I forbindelse med indgåelsen af porteføljeplejeaftalen blev han gjort opmærksom på risikoen, men det blev samtidig sagt, at den reelle risiko efter indklagedes skøn ikke var større end ved f.eks. obligationshandler, ligesom man stillede en forrentning på mellem 20 - 30% p.a. i udsigt. Arbitrageafdelingen benyttede flere forskellige medarbejdere til udførelsen af klagerens terminsforretninger. Medarbejderne anbefalede gentagne gange klageren at fortsætte, uanset at terminsforretningerne gav underskud. Resultatet af handlerne i 1990 var et tab på mellem 100 og 120% af indskudskapitalen på 100.000 kr. I samme periode var den gennemsnitlige fortjeneste på tilsvarende investeringer ifølge Valuta Instituttet ApS 23% i gennemsnit efter omkostninger.
Indklagede har anført, at klageren er blevet vejledt om den risiko, der er forbundet med sådanne spekulationsforretninger, og har accepteret risikoen i håb om et afkast, der overstiger gængse investeringer. De enkelte investeringer er indgået i valutaer, som ud fra almindelige forventninger var egnede til at skabe et sådant afkast for klageren. Indklagede bestrider, at man skulle have sammenlignet risikoprofilen med en almindelig obligationsinvestering. Den voldsomme turbulens i 1990, navnlig som følge af begivenhederne i Golfen, ændrede væsentligt ved disse forudsætninger. Med den valgte risikoprofil har klageren været blandt de investorer, der har lidt stort tab, men dette kan ikke i sig selv danne grundlag for et erstatningskrav mod indklagede.
Ankenævnets bemærkninger:
Det findes ikke godtgjort, at indklagedes medarbejdere ved aftalens indgåelse har givet klageren forkerte oplysninger angående risikoen ved de omhandlede valutaterminsforretninger. Efter det foreliggende finder Ankenævnet heller ikke grundlag for at fastslå, at der ved rådgivningen af klageren i øvrigt eller ved udførelsen af de enkelte forretninger er begået fejl, som kan pådrage indklagede erstatningsansvar.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.