Afgørelse

Fastkursaftale. Indgåelse. Rådgivning. Ophævelse.

Klagerne indgik aftale om køb af en ejendom, som var under opførelse og endnu ikke matrikuleret. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. september 2006, men blev senere udskudt til den 13. september 2006. Den 1. juni 2006 fremsendte instituttet et lånetilbud til klagerne. Den 13. juni 2006 meddelte instituttet klagerne, at de havde mulighed for at kurssikre lånet til en favorabel kurs. Den 23. juni 2006 var der e-mail dialog mellem parterne om prisen for kurssikring. Den 26. juni 2006 meddelte klagerne instituttet, at de ønskede at hjemtage lånet straks i stedet for at kurssikre frem til indflytningen. Senere samme dag anbefalede instituttet klagerne at kurssikre frem til 31. august 2006, hvilket de accepterede. Herefter fremsendte instituttet et lånetilbud samt en bekræftelse på fastkursaftalen. Af lånetilbudets ”Forudsætninger for udbetaling af lånet” fremgik det, at udbetalingen af lånet blandt andet var betinget af, at instituttet modtog diverse myndighedsgodkendelser, endeligt tinglyst skøde uden anmærkninger, samt at instituttets vurdering af ejendommen gav grundlag for det tilbudte lån. Den 29. juni 2006 afviste klagerne at have indgået en bindende fastkursaftale. Instituttet fastholdt, at der var indgået en bindende fastkursaftale og fremsendte den 5. juli 2006 en opgørelse over tabet ved ophævelsen af fastkursaftalen, som viste et tab på 13.857 kr., som klagerne blev bedt om at indbetale. Klagerne indbetalte herefter beløbet på 13.857 kr. til instituttet med forhold for tilbagesøgning.

Klagerne nedlagde for Nævnet påstand om, at instituttet ikke kunne gøre misligholdelsesomkostninger gældende over for dem vedrørende fastkursaftalen, og at instituttet skulle betale 13,857 kr. tilbage til dem. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet henviste til, at kursaftalen vedrørte et lån, som skulle optages i en ejendom, der var under opførelse, og at klagerne var uden indflydelse på opfyldelsen af udbetalingsbetingelserne, herunder færdiggørelsen af byggeprojektet og matrikuleringen. Nævnet fandt det derfor ubetænkeligt at lægge til grund, at klagerne fra starten efterspurgte en finansiering, der bedst kunne tilgodeses ved et forhåndslån. Nævnet fandt, at instituttet i den konkrete lånesituation burde have rådgivet klagerne om mulighederne for at optage et forhåndslån og om risiciene ved en sædvanlig fastkursaftale. Nævnet fandt herefter, at fastkursaftalen var blevet til som følge af instituttets mangelfulde rådgivning og derfor ikke kunne gøres gældende over for klagerne. Som følge af det anførte blev instituttet tilpligtet at tilbagebetale klagerne 13.857 kr.