Lånefinansieret nytegning i januar-februar 1990 og køb i april 1990 af aktier i Commercial Holding.
| Sagsnummer: | 224 /1997 |
| Dato: | 14-10-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lisbeth Baastrup, Peter Nedergaard, Allan Pedersen, Ole Reinholdt |
| Klageemne: |
Værdipapirer - gearet/ lånefinansieret investering
|
| Ledetekst: | Lånefinansieret nytegning i januar-februar 1990 og køb i april 1990 af aktier i Commercial Holding. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I begyndelsen af 1990 blev der gennem indklagede foretaget en aktieudvidelse i Commercial Holding International A/S (Commercial Holding). Klageren tegnede i denne forbindelse gennem indklagedes Hellerup afdeling 300 aktier i Commercial Holding til kurs 280. Købet blev finansieret af indklagede ved etablering af en kassekredit. Ifølge klageren skete købet på indklagedes anbefaling.
Den 20. april 1990 erhvervede klageren gennem indklagede yderligere 320 Commercial Holding aktier til kurs 255. Også dette køb blev finansieret af indklagede, og købet skete ifølge klageren ligeledes på indklagedes anbefaling.
I foråret 1996 fremkom der i dagspressen oplysninger om forskellige forhold vedrørende indklagedes medvirken ved emissionen i Commercial Holding i januar/februar 1990. De fremkomne oplysninger medførte, at indklagede tilkendegav, at man ville tilbyde visse aktionærer i Commercial Holding en kulancemæssig erstatning.
Klageren fremsatte ved skrivelse 18. april 1996 krav om erstatning.
Indklagede udarbejdede i juni 1996 en redegørelse, der fremsendtes til aktionærerne. Af redegørelsen fremgår bl.a.:
"I november 1989 gav [indklagede] tilsagn om at medvirke til gennemførelsen af en omstrukturering af Commercial Leasing af 1981 A/S (Commercial Leasing) koncernen. Omstruktureringen skulle foregå således:
Aktionærerne i Commercial Leasing blev tilbudt at ombytte deres aktier til aktier i Commercial Holding således, at aktionærerne for hver 1 A-aktie i Commercial Leasing blev tilbudt 2 A-aktier og 4 B-aktier i Commercial Holding. For hver B-aktie i Commercial Leasing blev aktionærerne tilbudt 4 B-aktier i Commercial Holding. Ombytningstilbudet medførte, at samtlige nominelt 15 mio. kr. A-aktier og nominelt 22,6 mio. kr. B-aktier i Commercial Leasing (ud af nominelt 45 mio. kr.) blev ombyttet med aktier i Commercial Holding.
Aktieemission på 60 mio. kr. i Commercial Holding
Samtidig med ombytning af aktier i Commercial Leasing til aktier i Commercial Holding blev der indbudt til en kontant nytegning af nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. Emissionen blev garanteret af [indklagede] Ved nytegningen blev B-aktionærerne tilbudt at tegne 1 ny B-aktie til kurs 200 for hver 4 B-aktier, de havde i forvejen (med fortegningsret), og resten af nytegningen blev udbudt i fri tegning efter tendersystemet til minimumskurs 280 (uden fortegningsret).
På tidspunktet for afgivelsen af [indklagedes] tilsagn om medvirken til gennemførelsen af omstruktureringen forelå et af koncernens statsautoriserede revisorer udarbejdet koncernregnskab for 1988, der på daværende tidspunkt var det senest offentliggjorte. Koncernbalancen udgjorde ca. 2,8 mia. kr. og der var en bogført egenkapital på 640 mio. kr. (mod 508 mio. kr. ultimo 1987).
Samtidig forventede selskaberne at realisere et overskud for 1989 på ca. 100 mio. kr., og ledelsen af selskaberne havde positive forventninger til driften i 1990.
De positive forventninger blev bekræftet af, at Commercial Leasing koncernens regnskab for 1989, der blev offentliggjort i maj 1990, udviste et overskud på 138 mio. kr.
[Indklagedes] rådgivning
Vi mener således ikke, at der er grundlag for at kritisere de anbefalinger [indklagede] i sin tid måtte have givet om Commercial aktien, og som måtte have haft indflydelse på investorernes beslutning om at investere i netop denne aktie. Commercials økonomiske situation var fornuftig dengang, og koncernens fremtid var - efter [indklagedes] og andre professionelle børsaktørers opfattelse - positiv. Investering i aktier vil altid være forbundet med en risiko, og et pengeinstituts råd og anbefalinger vedrørende sådanne investeringer sker alene efter bedste skøn, men naturligvis uden garanti for et bestemt resultat.
Forløbet af aktieemissionen på 60 mio. kr.
Som nævnt skulle der nytegnes 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding. De godt 37 mio. kr. blev tegnet i fortegningsperioden af de eksisterende B-aktionærer.
De resterende 22,15 mio. kr. aktier blev udbudt i fri tegning, der resulterede i tegning af godt 9,8 mio. kr. aktier. Ledelsen i Commercial koncernen tegnede herefter de resterende godt 12 mio. kr. aktier gennem et selskab, som ledelsen ejede. [Indklagede] lånte selskabet pengene til køb af aktierne mod sikkerhed i disse og med kaution fra det pågældende selskabs aktionærer. [Indklagede] havde dog ikke noget at gøre med oprettelse og erhvervelse af selskabet.
Fondsbørsmeddelelsen
Den fondsbørsmeddelelse, der blev udsendt af [indklagede] Børs efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, gav ikke et fuldt ud fyldestgørende billede af tegningsforløbet, idet meddelelsen ikke oplyste, at fuldtegningen skyldtes, at ledelsen selv havde tegnet det manglende beløb.
Det skal understreges, at Commercial Holding, uanset ledelsens aktietegning, fik tilført hele den tegnede aktiekapital. Commercial Holdings økonomiske situation blev således ikke forringet af, at en del af aktierne tegnedes af ledelsen selv.
Status for de aktionærer, der ved emissionen havde tegnet aktier i Commercial Holding, var den 1. februar 1990 følgende:
- aktionærerne var bundet af tegningen, uanset at ledelsen også selv havde tegnet aktier,
- aktionærerne havde ikke fået besked om, at fuldtegningen havde været afhængig af ledelsens aktietegning.
Konsekvenser af meddelelsen til Fondsbørsen
Hvilken betydning denne manglende oplysning har haft for den enkelte aktionærs fortsatte aktiebesiddelse, kan næppe afgøres nu mere end 6 år senere. Men vi erkender, at en mere fyldestgørende fondsbørsmeddelelse kunne have fået nogle aktionærer til at søge deres aktier i selskabet afhændet.
Vi må imidlertid erindre om, at de siden februar 1990 offentliggjorte halv- og helårsregnskaber, der gav et selvstændigt billede af selskabets økonomiske forhold, og den løbende negative kursudvikling på aktien, ikke bevirkede, at de pågældende aktionærer solgte aktierne.
I det omfang der har været drøftelser med [indklagede] om et salg, vil [indklagedes] eventuelle råd og anbefalinger om dette naturligvis være givet efter bedste skøn, men uden garanti for et bestemt resultat.
Juridiske betragtninger om godtgørelsen
Vi har lagt til grund, at den enkelte investors beslutning om ikke at afhænde aktierne, i hvert fald efter et vist tidsrum - selv teoretisk bedømt - ikke ville have været ændret, selv om der var givet en fuldt ud fyldestgørende fondsbørsmeddelelsen den 1. februar 1990. Efter vor opfattelse må det i hvert fald i foråret 1991, efter at Commercial Holding havde aflagt et utilfredsstillende halvårsregnskab, der blev offentliggjort den 10. oktober 1990, og et endnu mere utilfredsstillende helårsregnskab, der blev offentliggjort den 24. maj 1991, udvisende et underskud på 101 mio. kr., og efter at kursen på selskabets aktier nogenlunde jævnt over perioden var faldet til et niveau omkring 130, have været andre forhold, der begrundede, at mange aktionærer ikke på dette tidspunkt tog skridt til at afhænde aktierne. Det kurstab, der opstod derefter, er vi derfor ikke indstillet på at dække.
............
Hvem vil modtage en kulancemæssig erstatning
a) Vi vil derimod pr. kulance betale en del af det tab, som en række aktionærer, der nytegnede aktier i perioden fra den 29.-31. januar 1990, fik på disse aktier.
b) Endvidere er vi indstillet på at betale en kulancemæssig erstatning for den del af det tab, som en række aktionærer fik ved nytegning af B-aktier i perioden fra den 15.-26. januar 1990 (fortegningsperioden).
Som anført ovenfor kunne aktionærer, der ejede 4 B-aktier, i fortegningsperioden nytegne yderligere 1 B-aktie til kurs 200. Den kulancemæssige erstatning vedrører således disse nytegnede aktier.
Størrelsen af godtgørelsen
Erstatningens størrelse vil blive beregnet på grundlag af kursfaldet fra investeringen blev foretaget nemlig kurs 200/280 ned til kurs 130, svarende til kursniveauet i maj 1991, hvor årsregnskabet for 1990 for Commercial Holding blev offentliggjort."
Ved skrivelse af 1. juli 1996 tilbød indklagede at betale 85.000 kr. i kulancemæssig erstatning svarende til klagerens kurstab ned til kurs 130 for såvel de nytegnede 300 aktier som de senere købte 320 aktier. Beløbet udbetaltes til klageren.
Klageren har den 10. juni 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale yderligere erstatning, herunder renter og omkostninger ved lånefinansieringen.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede som følge af den ufuldstændige fondsbørsmeddelelse bør betale fuld erstatning, herunder renter og omkostninger. På det tidspunkt, hvor lånet til købet af aktierne skulle tilbagebetales, stod aktierne i kurs 19, og han foreslog at sælge aktierne for at begrænse tabet. Dette blev på det bestemteste frarådet, idet indklagede var sikker på, at aktierne nok skulle stige.
Indklagede har anført, at det udbetalte erstatningsbeløb på 85.000 kr. dækker klagerens kurstab i perioden fra emissions-/købstidspunktet og frem til maj 1991, hvor Commercial Holding fremlagde årsregnskab for 1990, og på hvilken baggrund klageren kunne have solgt sine aktier, såfremt han ikke ville risikere yderligere kurstab. Klageren solgte ikke sine aktier, og kurstab opstået efter dette tidspunkt må stå for klagerens egen regning. Med hensyn til aktieposten erhvervet i april 1990 blev denne købet efter, at markedet havde haft tid til at reagere dels på den udsendte fondsbørsmeddelelse, dels på det aktuelle udbud og efterspørgsel efter aktien. Fald i aktiekursen fra emissionstidspunktet har således indiceret en manglende efterspørgsel efter aktien i markedet og dermed signaleret, at der ikke var interesse for at købe aktier til samme kurs som på emissionstidspunktet. Klageren kan derfor ikke gøre gældende, at fondsbørsmeddelelsen har haft afgørende indflydelse på det senere køb, hvorfor klageren ikke kan gøre noget erstatningsansvar gældende over for indklagede, uagtet han har modtaget kulancemæssig erstatning også vedrørende denne aktiepost. Den rådgivning, der måtte have fundet sted vedrørende klagerens overvejelse af eventuelt at sælge aktierne til kurs 19, var baseret på de på dette tidspunkt tilgængelige oplysninger. Der har i rådgivningen ikke været indeholdt garanti for et bestemt resultat, og det var alene klagerens beslutning at sælge eller beholde aktierne.
Ankenævnets bemærkninger:
Af de nominelt 60 mio. kr. B-aktier i Commercial Holding, som skulle nytegnes, blev 22,15 mio. kr. udbudt i fri tegning. Af disse blev kun 9,8 mio. kr. - dvs. mindre end halvdelen - tegnet på normal måde, medens de resterende aktier blev tegnet af et selskab tilhørende ledelsen i Commercial koncernen, idet indklagede lånte selskabet det hertil fornødne beløb. Disse omstændigheder blev ikke oplyst i den børsmeddelelse, som indklagede udsendte efter emissionens afslutning den 1. februar 1990, og offentligheden måtte derfor få det indtryk, at fuldtegningen var sket på normal måde. Det må lægges til grund, at fuldstændige oplysninger om, hvorledes tegningen var gennemført, ville have haft negativ indflydelse på vurderingen af selskabet og aktierne. Ankenævnet finder derfor, at indklagede ved børsmeddelelsen afgav vildledende oplysninger af væsentlig betydning, og at indklagede herved har handlet ansvarspådragende.
Ved vurderingen af, hvorvidt og i hvilket omfang klageren som følge heraf kan kræve erstatning vedrørende de aktier, han erhvervede i februar 1990, finder Ankenævnet, at der bør tages udgangspunkt i, at klageren ville have afhændet aktierne, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen. Usikkerheden med hensyn til, hvorvidt klageren faktisk ville have forholdt sig på denne måde, findes således - i hvert fald når tillige henses til omstændighederne omkring erhvervelsen - at måtte komme indklagede til skade. I mangel af oplysninger, som eventuelt kunne begrunde en anden vurdering, lægger Ankenævnet endvidere til grund, at klageren i så fald kunne have afhændet aktierne til en kurs svarende til den kurs på 280, som han selv havde erhvervet dem til.
For så vidt angår de 320 aktier i Commercial Holding, som klageren erhvervede den 20. april 1990 til kurs 255, finder Ankenævnet, at det bør lægges til grund, at klageren ikke ville have erhvervet disse aktier, såfremt indklagede havde afgivet korrekte oplysninger om forløbet af nytegningen i selskabet, og at indklagede derfor må anses for erstatningsansvarlig også for så vidt angår disse aktier. Der er herved lagt vægt på, at købet skete inden for kortere tid efter aktieemissionen, at aktiernes kurs på dette tidspunkt kun i mindre omfang var faldet i forhold til tegningskursen på 280, og at der efter det oplyste ikke på dette tidspunkt var fremkommet oplysninger om utilfredsstillende regnskabsresultater eller lignende.
3 medlemmer - Peter Blok, Lisbeth Baastrup og Peter Nedergaard - udtaler herefter:
Indklagede har i sit erstatningstilbud lagt til grund, at forholdet vedrørende børsmeddelelsen i hvert fald fra maj 1991, da de utilfredsstillede regnskabsresultater var fremkommet, og aktiernes kurs var faldet til omkring 130, ikke længere kan have spillet nogen rolle for klagerens overvejelser om, hvorvidt han burde sælge aktierne. Med denne begrundelse har indklagede tilkendegivet, at man ikke er indstillet på at dække det kurstab, der indtrådte efter maj 1991. Vi finder imidlertid, at det afgørende må være, at klageren i maj 1991 ikke var bekendt med forholdet vedrørende børsmeddelelsen og den heraf følgende mulighed for at rette krav mod indklagede. Efter vor opfattelse er der derfor ikke grundlag for ved tabsopgørelsen af lade klageren bære risikoen for det efterfølgende yderligere kurstab. Klageren blev først i foråret 1996 bekendt med, at indklagede havde afgivet vildledende oplysninger i børsmeddelelsen, og vi lægger som ubestridt til grund, at aktierne på dette tidspunkt var værdiløse. Klageren findes herefter at have krav på dækning af det fulde tab ned til kurs 0.
2 af disse medlemmer - Lisbeth Baastrup og Peter Nedergaard - udtaler videre:
Vi finder, at klageren ikke alene har krav på fuld erstatning for kurstabet på aktierne, 165.600 kr., men også for nettorenteudgifterne i forhold til dette beløb på den kassekredit, som blev etableret til brug for investeringen.
1 af disse medlemmer - Peter Blok - udtaler:
Jeg finder, at klageren alene har krav på erstatning for kurstabet på aktierne. Jeg stemmer derfor at pålægge indklagede i yderligere erstatning at betale 165.600 kr. med fradrag af 85.000 kr. eller 80.600 kr. med rente fra klagens indgivelse.
2 medlemmer - Allan Pedersen og Ole Reinholdt - udtaler:
Af de grunde, der er anført af indklagede, finder vi, at indklagede ikke skal svare erstatning for det tab, der indtrådte, efter at de utilfredsstillende regnskabstal var fremkommet i foråret 1991, og aktiernes kurs var faldet til 130.
Klagerens manglende kendskab til forholdene vedrørende børsmeddelelsen den 1. februar 1990 kan ikke antages at ville have været bestemmende for hans beslutning om at afhænde aktierne, efter at der var fremkommet halvårsrapport og senere årsregnskab i 1991, som klart viste selskabets problemer.
Da klagen har modtaget en godtgørelse i overensstemmelse hermed, stemmer vi for, at klagen ikke tages til følge, idet vi kan tilslutte os det af Peter Blok anførte med hensyn til renterne på kassekreditten.
Efter udfaldet af stemmeafgivning afsiges der kendelse i overensstemmelse med det af Peter Blok anførte.
Som følge heraf
Indklagede bør inden 4 uger til klageren betale 80.600 kr. med rente efter renteloven fra den 10. juni 1997. Klagegebyret tilbagebetales klageren.