Realkreditbelåning, differencerente.
| Sagsnummer: | 299/1994 |
| Dato: | 15-02-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - differencerente
|
| Ledetekst: | Realkreditbelåning, differencerente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I sommeren 1993 henvendte klageren sig til indklagede med henblik på omprioritering af sin ejendom.
I et lånetilbud dateret den 8. oktober 1993, som efter det oplyste er modtaget af indklagede den 18. oktober 1993, tilbød BRF Kredit et 30-årigt 6% kontantlån på 726.000 kr. til indfrielse af et eksisterende kontantlån med obligationsrestgæld på 701.587 kr. og restløbetid på ca. 20 år i samme realkreditinstitut. Indfrielsesbeløbet var i lånetilbudet opgjort til 725.427 kr., hvoraf 13.486 kr. var differencerente. I øvrigt fremgik bl.a.:
"Lånetilbudet er beregnet ud fra, at De betaler differencerente frem til førstkommende opsigelsestermin. Det kræver, at dokumenterne til udbetaling skal være BRF Kredit i hænde senest den 26.10.1993. Er dette ikke muligt, kan De indsende en opsigelse på lånet. Af hensyn til håndtering af det store antal sager, bedes opsigelsen være BRF Kredit i hænde senest samme dato.
Er lånet opsagt til termin, og skal lånet indfries inden opsigelsesterminen, vil indfrielsesmetoden altid være straksindfrielse med differencerente."
Omprioriteringen blev i henhold til omprioriteringsaftale af 24. november 1993 gennemført den 16. december 1993, hvor det eksisterende lån blev straksindfriet ved modregning i provenuet af omlægningslånet samt ca. 25.000 kr., der blev trukket på klagerens budgetkonto, i alt 744.651,80 kr. Af indfrielsesbeløbet udgjorde 698.728 kr. obligationsrestgælden, mens 27.658 kr. var differencerente for tiden 16. december 1993 til 1. oktober 1994.
Indklagede beregnede sig et gebyr på 2.857,50 kr. for formidling af realkreditlånet.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 14.172 kr., svarende til differencerenten for perioden 1. april 1994 til 1. oktober 1994.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at han besluttede sig for at omprioritere i august 1993 på baggrund af indklagedes beregninger, der viste, at han derved kunne opnå en månedlig nettobesparelse på 8-900 kr. På indklagedes anbefaling blev det besluttet at gennemføre omprioriteringen i oktober 1993, hvorfor han efter aftale med indklagede anmodede BRF Kredit om lånetilbud den 24. september 1993. Den 19. oktober 1993 meddelte indklagede, at lånetilbud var modtaget den forudgående dag, og at han ville blive indkaldt til et møde herom, når man havde haft lejlighed til at se på det. Det pågældende møde blev afholdt den 24. november 1993, og han blev umiddelbart derefter opmærksom på, at overskridelsen af svarskriften i BRF Kredits lånetilbud ville medføre yderligere omkostninger for ham. Indklagede burde umiddelbart efter modtagelsen af lånetilbudet have gjort opmærksom på fristen for lånesagens gennemførelse eller opsigelse af det eksisterende lån for at undgå unødige differencerenter.
Indklagede har anført, at man modtog lånetilbudet den 18. oktober 1993, og at det ikke var muligt at ekspedere lånesagen inden den 26. s.m., hvilket ud over en gennemgang af lånetilbudet ville forudsætte udarbejdelse af nødvendige papirer, indhentelse af underskrifter, etablering af kurskontrakt eller hjemtagelse af lånet i løbet af få dage, hvilket klageren ikke kunne påregne. Man anbefaler generelt ikke at foretage opsigelse af eksisterende kreditforeningslån, inden kursen på omprioriteringslånet er fastlåst. Konsekvensberegninger, der er udarbejdet efterfølgende, viser, at klageren ikke har lidt tab ved at omprioriteringen blev gennemført den 16. december 1993 frem for ved udgangen af oktober s.å. Dette skyldes dels, at omprioriteringslånet blev hjemtaget til en højere kurs, dels at konverteringen blev gennemført uden kursrisiko. Det fremgår ligeledes, at besparelserne omregnet til nutidsværdi pr. 16. december 1993 udgør ca. 65.208 kr., mod 64.371 kr., såfremt omprioriteringen var gennemført i oktober 1993.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder, at indklagede umiddelbart efter modtagelsen af lånetilbudet burde have gjort klageren opmærksom på, hvilke konsekvenser for differencerentens størrelse en overskridelse af den af BRF Kredit fastsatte frist ville få.
Som sagen foreligger oplyst, må det imidlertid lægges til grund, at klagerens økonomiske stilling ikke er forringet som følge af indklagedes forsømmelse.
Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for, at der tillægges klageren nogen erstatning.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.