Afgørelse

Udlån, variabel rente.

Ved lånedokument af 12. juli 1989 ydede indklagede klageren et billån på 159.519 kr. på de vilkår, der var gældende for billån med under 20% i udbetaling. Det var i lånedokumentet anført:

"Lånet forrentes med af [indklagede] under hensyn til markedsrenten til enhver tid fastsatte rente. Renten udgør p.t. 12,90% p.a., der tilskrives månedsvis bagud."

Der beregnedes ikke provision ved oprettelsen af lånet, og renten reguleredes efterfølgende således:

Efter at klageren og indklagede har brevvekslet om berettigelsen af de foretagne renteændringer, har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at regulere renten på hans billån, således at denne med tilbagevirkende kraft ændres i overensstemmelse med den gennemsnitlige renteudvikling, eventuel i forhold til udviklingen i diskontoen.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har til støtte for påstanden anført, at sammenholdt med Nationalbankens kvartalsoversigt over udlånssatser er renten på hans billån i perioden fra oprettelsen til og med 3. kvartal 1990 steget 5-6 gange mere end renteudviklingen på det samlede udlånsmarked, ligesom renten på billånet for den øvrige periode kun er faldet med halvdelen eller en tredjedel af rentefaldet på tilsvarende billån i Den Danske Bank og Bikuben. Da klageren oprettede lånet, forrentedes dette med markedets laveste rente for billån, men ved årsskiftet 1990/91 forrentedes det med 2,5 % over forrentningen af lån med tilsvarende udbetalingskrav fra f.eks. Den Direkte Bank. Indklagede har i juli 1991, hvor lånet forrentedes med 15 % p.a., på klagerens forespørgsel oplyst, at man kunne yde et billån med samme udbetalingskrav som hans billån, der til en rente på 14 %. Indklagede forklarede renteforskellen med, at man havde indført et nyt koncept i februar 1991, hvor der krævedes en stiftelsesprovision på 2 %. Klageren valgte imidlertid at optage billånet hos indklagede i juli 1989, fordi indklagede markedsførte sig med, at kunderne sparede stiftelsesprovisionen, og klageren finder, at det ikke kan være korrekt, at han efterfølgende har måttet betale denne stiftelsesprovision i form af en højere rente.

Indklagede har anført, at renteudviklingen på samtlige lån på markedet ikke kan anvendes som målestok for renteudviklingen på billånsmarkedet, hvorfor rentesatsen ikke uden videre lader sig holde op mod de i Nationalbankens kvartalsoversigt anførte udlånssatser. En sammenligning mellem billånsrenten i Bikuben, Den Danske Bank og indklagede har vist, at renteudviklingen på klagerens lån hos indklagede ikke har været særdeles mere byrdefuld end renteudviklingen på billån i disse to pengeinstitutter. Afhængig af det helt præcise koncept i de to øvrige pengeinstitutter, har indklagede endda været den billigste af de tre billånsudbydere. For så vidt angår indklagedes nuværende produkt har man indført et nyt koncept, hvorefter der som udgangspunkt betales en provision ved oprettelsen af billånet. For fortsat at være konkurrencedygtig har man samtidig indført en nedsættelse af renten på de billån, der oprettes i henhold til det nye koncept. Der har således ikke for klagerens billån været særlige uhensigtsmæssige vilkår gældende, og i særdeleshed er disse ikke påført klagerens lån, efter at klageren har optaget dette. Renteændringen på klagerens lån skyldes således alene, at den variable forrentning i takt med udlånsrenten på lån til private formål i almindelighed er ændret.

Ankenævnets bemærkninger:

Medlemmerne Frank Poulsen, Peter Stig Hansen og Niels Bolt Jørgensen udtaler:

Således som sagen er oplyst, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at renteændringerne på klagerens billån hos indklagede har afveget i et sådant omfang fra ændringerne i markedsrenten i øvrigt, at der kan gives klageren medhold i dennes påstand. Vi stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Medlemmet Niels Busk udtaler:

Den i lånedokumentet ovenfor citerede bestemmelse om lånets forrentning må fortolkes således, at indklagede herved har forpligtet sig til at ændre lånets rente i overensstemmelse med udviklingen i markedsrenten. Da de foretagne ændringer i lånets rente ikke fuldt ud findes at være begrundet i ændringer i markedsrenten, stemmer jeg for at indklagede alene er berettiget til at kræve renten ændret i overensstemmelse med ændringen i markedsrenten.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.