Afgørelse

Uopfordret rådgivning om salg af ØK-aktier i januar 2003.

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav i anledning af indklagedes uopfordrede rådgivning om at sælge ØK-aktier, hvilket råd klageren fulgte.

Sagens omstændigheder.

Klageren har gennem en årrække været kunde hos indklagede.

Indklagede har om kundeforholdet oplyst, at klageren de seneste fire år har gennemført 27 aktiehandler bl.a. med køb og salg af ØK-aktier. Klageren har flere gange søgt rådgivning hos indklagedes investeringsrådgivere, ligesom han løbende er blevet kontaktet af indklagede og har modtaget generel rådgivning om konkrete aktier. Klageren fremgår ikke af "Robinsonlisten", jf. markedføringslovens § 6 a.

Indklagede har anført, at man primo januar 2003 foretog en analyse af ØK-aktien. Man vurderede, at der var stigende usikkerhed i selskabet og anbefalede generelt at sælge aktien på det daværende kursniveau.

På samme tidspunkt fremsendte indklagede skrivelse til klageren med opfordring om at rette henvendelse til indklagedes investeringsrådgivere.

Den 23. januar 2003 kontaktede klageren telefonisk indklagede. Under telefonsamtalen anbefalede indklagede klageren at sælge ØK-aktier. Klageren fulgte indklagedes råd.

Ved nota af 23. januar 2003 afregnede indklagede klagerens salg af 605 stk. aktier i ØK til kurs 145. Indklagedes provision herved udgjorde 500 kr. Afregningsbeløbet til klageren udgjorde 87.225 kr.

Den 7. april 2003 afregnede indklagede klagerens køb af for 50.000 kr. i NEG Micon aktier til kurs 78 og for knap 50.000 kr. aktier i Vestas til kurs 58.

Ved skrivelse af 2. september 2003 rettede klageren henvendelse til indklagedes direktion vedrørende indklagedes anbefaling af salg af ØK-aktierne i januar 2003. Klageren forespurgte, hvad indklagedes råd havde kostet ham, "10.000 kr. eller 20.000 kr. - eller hvor meget?".

Ved skrivelse af 15. september 2003 afviste indklagede, at klageren var blevet presset til at sælge ØK-aktierne, idet salget var klagerens egen beslutning.

Parternes påstande.

Klageren har den 3. november 2003 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han uventet og uopfordret modtog et brev fra indklagede med anmodning om, at han snarest kontaktede indklagedes investeringsrådgiver J. Han rejser spørgsmål, om dette kan være en overtrædelse af markedsføringsloven.

J anbefalede ham overbevisende og vedholdende at sælge ØK-aktierne. Han var ikke interesseret heri, da han vurderede ØK-aktierne som en god investering. Han afslog derfor at sælge.

J overhørte hans nej, og han følte sig mere og mere usikker og forvirret, så det endte med, at J fik sin vilje, og aktierne blev solgt.

Handlen kom til at koste ham et tab på 50.000 kr.

Indklagede har anført, at klageren ikke fremgår af Robinsonlisten, jf. markedsføringslovens § 6 a.

Indklagede har med baggrund i det hidtidige kundeforhold været af den opfattelse, at klageren gerne ville have løbende kontakt og rådgivning.

På baggrund af indklagedes vurdering af ØK-aktien primo januar 2003 blev klageren pr. brev opfordret til at rette henvendelse til en investeringsrådgiver hos indklagede.

Ved klagerens henvendelse orienterede J om indklagedes generelle anbefaling om salg af ØK-aktien. Det bestrides, at klageren blev presset til at sælge aktierne, og at klageren skulle have afslået at sælge. Klageren traf selv beslutning om salg på grundlag af indklagedes rådgivning.

Klageren købte efterfølgende andre aktier for provenuet fra ØK-aktierne. Købet har ikke ført til et tab for klageren. Indklagede har beregnet, at klageren på de aktier, som han købte i april 2003, har haft en kursstigning på (pr. 3. september 2003) 80.802 kr. Havde klageren beholdt ØK-aktierne, ville disse være steget knap 47.000 kr. i værdi opgjort pr. samme dato.

Klageren har stor erfaring med aktiehandler og er bekendt med risikoen i forbindelse hermed. Han traf selv beslutningen om salg af ØK-aktierne og foretog sig intet i perioden fra salget og frem til 2. september 2003, hvorved han har udvist passivitet.

Indklagede har ikke handlet erstatningspådragende, og klageren har ikke lidt noget tab.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder, at klageren måtte indse, at indklagedes råd om at sælge ØK-aktierne var udtryk for indklagedes forventninger til en fremtidig kursudvikling i aktien, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klageren selv måtte træffe beslutningen og bære risikoen herved.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.