Klagers overtagelse af billån ved bodeling uden samtidig formel overtagelse af pantsat bil.
| Sagsnummer: | 28/1998 |
| Dato: | 20-05-1998 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Jette Kammer Jensen, Mette Reissmann, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - hæftelse
|
| Ledetekst: | Klagers overtagelse af billån ved bodeling uden samtidig formel overtagelse af pantsat bil. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag angår spørgsmålet om klagerens hæftelse for et billån, som han overtog i forbindelse med sin skilsmisse, hvor hans tidligere ægtefælle (Æ) formelt fortsatte som ejer af bilen.
Sagens omstændigheder.
I forbindelse med klagerens og Æ's skilsmisse i 1996 blev det aftalt, at klageren skulle overtage en virksomhed, som hidtil havde været drevet af Æ. Klageren ønskede samtidig at overtage Æ's bil, som var finansieret af et billån ydet af indklagedes Hvalsø afdeling.
Ved et møde i indklagedes afdeling den 17. juli 1996 med deltagelse af klageren og Æ underskrev klageren gældsbrev vedrørende et billån på 158.146,83 kr. Æ underskrev pantsætningsdokument, hvorefter løsøreejerpantebrev med pant i bilen blev stillet til sikkerhed for billånet. Af en erklæring af samme dato underskrevet af Æ fremgår, at Æ overdrog bilen til klageren for restgælden på Æ's billån hos indklagede på 158.146,83 kr. Ifølge klageren er han først under klagesagen blevet bekendt med dette dokument.
Klageren har oplyst, at han efterfølgende rykkede Æ for udlevering af bilens registreringsattest. I foråret 1997 meddelte Æ på et tidspunkt i forbindelse med en afhentning af deres fælles børn, at hun fandt, at han skulle lade "hendes" bil stå hos hende.
Indklagede har oplyst, at Æ kontaktede indklagede og oplyste, at klageren havde ladet bilen stå hos hende. Indklagede kontaktede klageren, som meddelte, at indklagede "kunne gøre, hvad den ville med bilen".
Æ afleverede herefter bilen, registreringsattest samt salgsfuldmagt til indklagede, hvorefter bilen blev solgt med et nettoprovenu på ca. 116.000 kr. inkl. moms på ca. 23.000 kr. Provenuet blev krediteret billånet, hvis restgæld herefter udgjorde ca. 40.000 kr.
Parternes påstande.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet den 30. januar 1998 med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at han ikke hæfter for billånet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at det i forbindelse med skilsmissen blev aftalt, at han skulle overtage den omhandlede bil samt billånet. Indklagede har ydet dårlig rådgivning ved at lade Æ blive stående som bilens ejer, mens han forpligtede sig til at betale billånet. Havde han haft kendskab til indholdet af erklæringen af 17. juli 1996 fra Æ vedrørende overdragelsen af bilen, ville han have sagt stop allerede på dette tidspunkt. Han har ikke accepteret, at Æ skulle stå som formel ejer af bilen.
Indklagede har anført, at det af stempelmæssige hensyn blev aftalt mellem indklagede, klageren og Æ, at hun skulle håndpantsætte løsøreejerpantebrevet, således at det skulle ligge til sikkerhed for klagerens billån. Dette skulle vedvare, indtil billånet var indfriet, eller bilen blev solgt. I en allonge til pantsætningsdokumentet blev bilen overdraget til klageren. Klageren har derfor hele tiden haft et krav mod Æ. Klageren var klar over, at Æ blev stående som formel ejer af bilen, og accepterede dette. Klageren tilkendegav efterfølgende, at han ikke ønskede at beholde bilen. Det tab, der opstod ved salget af denne, må anses for at være indklagede uforskyldt.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ifølge klageren blev det i forbindelse med skilsmissen aftalt, at han skulle overtage den omhandlede bil. Dette stemmer overens med Æ's erklæring af 17. juli 1997. Ankenævnet finder det herefter godtgjort, at klageren var bekendt med, at bilen alene af formelle hensyn var registreret i Æ's navn, men at han selv var den reelle ejer. Det lægges endvidere til grund, at klageren efterfølgende erklærede sig indforstået med, at indklagede kunne afhænde bilen. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at klageren ikke hæfter for billånets restgæld efter fradrag af provenu ved bilens realisation.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.